En god arbejdsdag er at gøre en forskel for borgerne
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - Af: Hanna Sigga Madslund - 23-10-2015
At gøre en forskel for borgerne er en af de vigtigste faktorer, som kan bidrage til at skabe gode arbejdsdage i døgn- og hjemmeplejen. Det viser resultater af en ny undersøgelse blandt ansatte og ledere i døgninstitutioner og hjemmepleje, der også giver et nyt perspektiv på, hvordan indsatser til gavn for arbejdsmiljøet kan tilpasses målgruppen.
Indsatser til gavn for arbejdsmiljøet bør understøtte eller i det mindste ikke være i konflikt med det, medarbejderne i forskellige brancher oplever som en god arbejdsdag. Det er konklusionen i en ny undersøgelse blandt medarbejdere og ledere på arbejdspladser, der som de første gennemførte en af fire forebyggelsespakker til døgninstitutioner og hjemmeplejen i 2011 (se faktaboksen).
Forebyggelsespakker til døgn- og hjemmeplejen
Formålet med undersøgelsen var at finde ud af, hvordan forebyggelsespakkerne til døgninstitutioner og hjemmepleje passede til medarbejdernes forestillinger om en god arbejdsdag. I forbindelse med at Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA evaluerede implementeringen af forebyggelsespakkerne gennemførte forskerne fokusgruppeinterviews på tolv udvalgte arbejdspladser. De snakkede med medarbejderne i grupper på fire til ti medarbejdere og interviewede deres ledere. Derudover er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt lederne på alle de 115 arbejdspladser, som fik tilsagn om en af fire forebyggelsespakker det første år, de var udbudt.
Sådan kan man skabe flere gode arbejdsdage
I fokusgrupperne beskrev medarbejderne blandt andet fem faktorer, der kan bidrage til at skabe flere gode arbejdsdage for de ansatte. Netop disse faktorer var forebyggelsespakkerne med til at fremme i et vist omfang. Faktorerne var, at
- kunne gøre en forskel for borgerne, dvs. ved at hjælpe dem til øget trivsel og bedre helbred,
- have ressourcer nok til at udføre et godt stykke arbejde, dvs. især nok økonomiske ressourcer og tilstrækkeligt med personale,
- have gode sociale relationer med ens kollegaer, dvs. at omgås på en respektfuld og venlig måde,
- have et godt samarbejde, dvs. et professionelt samarbejde, der giver mulighed for at diskutere opgaver med kollegaer for at optimere plejen,
- der udøves god ledelse, dvs. i form af synlig ledelse og god planlægning af arbejdsopgaverne og uddelegering af ansvar.
Overvejende positive ændringer i arbejdsmiljøet
Overordnet set viser resultaterne, at forebyggelsespakkerne til døgninstitutioner og hjemmepleje gav medarbejderne bedre mulighed for flere gode arbejdsdage, og dermed skabte positive ændringer i arbejdsmiljøet. Men der var også andre forhold, der spillede ind.
- Nogle af arbejdspladserne oplevede, at det var en udfordring at få forebyggelsespakkernes indhold til at passe til organiseringen af arbejdet, fx i forhold til medarbejdere i skiftehold, og at det havde været en udfordring at engagere de mere perifere deltagere, der ikke havde haft nøgleroller - siger Louise Hardman Smith, som er en af forskerne bag undersøgelsen.
Fleksible indsatser, der inddrager alle medarbejdere, er vigtige
Louise Hardman Smith og hendes kollegaer mener, at resultaterne kan bruges som inspiration for andre, der ønsker at gennemføre indsatser til gavn for arbejdsmiljøet og for de ansattes trivsel i omsorgssektoren:
-For at opnå en god overensstemmelse mellem den indsats, man vil sætte i værk og de ansattes oplevelse, er det vigtigt, at indsatsen understøtter faktorer, der bidrager til deres oplevelse af en god arbejdsdag. Desuden er det vigtigt at involvere alle medarbejdere på arbejdspladsen, og at anvende fleksible koncepter, så indsatsen for et bedre arbejdsmiljø bliver tilpasset den specifikke arbejdsplads. Netop vores fokus på, hvordan man opnår et godt match imellem en indsats og de ansattes opfattelse af, hvad en god arbejdsdag er, kan være brugbar for arbejdsmiljøforskning og praksis indenfor andre sektorer. Det er vigtigt at fokusere på at fremme de positive aspekter ved arbejdet fremfor udelukkende at se på mangler og problemer i arbejdsmiljøet - slutter etnolog og ph.d. Louise Hardman Smith.
Forebyggelsespakker til døgninstitutioner og hjemmepleje kan søges til udgangen af 2015
Forebyggelsespakkerne bliver udbudt af Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse (tidligere Forebyggelsesfonden) og er udviklet i et samarbejde mellem Arbejdstilsynet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Forebyggelsespakkerne er udviklet til at forbedre arbejdsmiljøet og fremme sundheden i nedslidningstruede brancher.
Forebyggelsespakkerne er skræddersyet til bestemte branchers behov for at sikre en så stor effekt på arbejdsmiljøet som muligt.
De fire forebyggelsespakker i undersøgelsen er:
- ”De mest ressourcekrævende borgere”: Et forløb, hvor medarbejderne lærer at blive bedre til at håndtere særligt ressourcekrævende borgere og opnå et bedre arbejdsmiljø.
- ”Fremtidsværksted”: Et forløb, hvor medarbejderne lærer at bruge metoden ’fremtidsværkstedet’ til at skabe bedre relationer til borgerne og til hinanden.
- ”Kollegial sparring: styrk arbejdet med borgerne og de pårørende”: Et forløb, hvor medarbejderne lærer at bruge metoden ’kollegial sparring’ til at styrke arbejdet med vanskelige borgere og pårørende.
- ”Arbejdsmiljøsundhedskredse”: Et forløb, hvor medarbejderne lærer at bruge arbejdsmiljøsundhedskredse som drivkraft til at gennemføre konkrete forbedringer af arbejdsmiljøet.
Læs mere på Fonden for forebyggelse og fastholdelses hjemmeside
Læs den videnskabelige artikel
Læs mere om NFA's evaluering af implementering af forebyggelsespakker
Find projekthjemmesiden om evalueringen:
Læs NFA's rapport
Yderligere oplysninger
