Forventninger til smerter kan give ondt i muskler og led

Ondt i ryg, nakke og skuldre er den største enkeltårsag til sygemeldinger i Europa, og de direkte omkostninger beløber sig til mellem ½ og 2 procent af landenes bruttonationalprodukt (BNP). Udviklingen i forekomsten af rygsmerter har udviklet sig dramatisk over de seneste årtier. Alene i England blev sygefraværet på grund af muskel- og skeletbesvær øget med en faktor otte fra ca. 10 millioner sygedage om året til ca. 80 millioner fra 1955-1995, men er nu igen faldet til omtrent det halve.

Det fortalte professor David Coggon, University of Southampton, England, som har forsket i området i mange år, og som gæstede Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i slutningen af september. Spørgsmålet er hvad forklaringen på de store udsving er, og hvad der skal til for effektivt at forebygge.

Dårligt psykisk arbejdsmiljø og smerter

Fra store epidemiologiske studier ved man, at smerter i nakke, skuldre og ryg har forbindelse til arbejdsmiljøet og kendte risikofaktorer:

-Ondt i ryggen ved vi hænger sammen med bl.a. tunge løft, ondt i skuldrene med at arbejde med løftede arme og håndled og albuer skyldes ensidigt gentaget arbejde. Vi ved også, at smerter i muskler og led kan hænge sammen med det psykiske arbejdsmiljø som fx kombinationen af høje krav og lav indflydelse eller manglende støtte fra kolleger. Og endelig ved vi, at nedtrykthed, forventninger til helbredet, og dårligt mentalt helbred kan medfører en højere risiko for muskel- og skeletbesvær. Men det er kun en del af forklaringen, og billedet er mere kompliceret, sagde professor David Coggon. 

Store forskelle fra land til land

Han henviste til en stor undersøgelse blandt 12.426 personer fra 47 jobgrupper i 18 lande, som gav bemærkelsesværdige resultater:
 -Vi fandt, at forekomsten af smerter i skuldre, nakke og ryg slet ikke var forudsigelig, men varierede med en faktor 14 fra det ene europæiske land til det andet. Selv indenfor de samme jobgrupper som fx kontormedarbejdere og sygeplejersker var der stor variation mellem landene. Derudover kunne vi se, at der også var store forskelle i forhold til blandt andet køn og alder.

Forventning til smerter giver måske smerter

Spørgsmålet er, hvad der er på spil? En nyere teori er, at et folkefærds generelle forventninger til smerter måske i sig selv har indflydelse på smerteoplevelsen hos det folkefærd, fortsatte professor David Coggon og viste resultater fra et studie, som han og hans kolleger har gennemført i Europa og Asien.

-Hvis man sammenligner forekomsten af smerter i armene hos mennesker med manuelt arbejde og kontorarbejde i Indien, Asien og Storbritannien, viser det sig, at europæere og asiater rapporterer om langt flere smerter end medarbejdere i Indien, som stort set ikke rapporterer om smerter. Det mærkelige er så, at hvis man spørger indere, der arbejder med manuelt arbejde eller på kontor i Storbritannien, så er det anderledes. Så har de ligeså mange smerter, som briterne, sagde David Coggon.

Mange ergonomiske indsatser virker ikke

Resultaterne peger med andre ord i forskellige retninger, og det gør forebyggelsen af smerter i bevægeapparatet svær, mener professoren. Samler man resultaterne af den tilgængelig viden over de seneste årtier, ser det ikke alt for lovende ud:

-De traditionelle ergonomiske indsatser til forebyggelse eller reduktion af smerter, som fx indstilling af kontorstole- og borde, ser ikke ud til at være effektive. Resultaterne er ikke som hvis der var tale om fx asbest. Fjerner man asbesten, er problemet løst. Så enkelt er det desværre slet ikke med muskel- og skeletbesvær. Der er stadigt mange ubesvarede spørgsmål, bl.a. vil vi gerne vide mere om, i hvilken alder, og på hvilken måde vores generelle forventninger til smerter bliver grundlagt, slutter professoren.

Yderligere oplysninger

Seniorforsker Marie Birk Jørgensen, NFA.