

Indeklima i kontormiljøer – se oplæg fra gå-hjem-møde på video
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - Af: Anne-Mette Holm - 18-09-2015
Indeklimaproblemer i kontormiljøet på både dansk og internationalt plan. Det var emnet på et gå-hjem-møde den 9. september 2015 på NFA. Her delte tre eksperter deres viden og analyser af årsager og påvirkninger.
Klager over dårlig luftkvalitet og dårligt indeklima forekommer stadig hyppigt i kontormiljøet. For eksempel viste en nylig europæisk undersøgelse af 7.441 personer, at en tredjedel klagede over tørre og irriterede øjne inden for de sidste fire uger.
Med udgangspunkt i blandt andet danske erfaringer analyserede indeklimaeksperter – tidligere professor og nuværende seniorforsker Peder Wolkoff fra NFA samt seniorkonsulent Thomas Witterseh fra Teknologisk Institut og chefkonsulent Jan Glenvig, ALECTIA, om dårlig luftkvalitet er årsagen, eller om øjenproblemerne kan skyldes andre påvirkninger.