Spring over hovedmenu

Temamøde om måling af partikler fra forbrændingsmotorer

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - Af: Kirsten Rydahl - 28-09-2015

Interessegruppe for Gasanalyse og Transportens Innovationsnetværk inviterer til temamøde om måling af partikler fra forbrændingsmotorer. Temamødet afholdes i samarbejde med NFA onsdag den 18. november kl. 13.00.

Mange af de menneskeskabte partikler, der findes i atmosfæren, stammer fra forbrænding af fossile brændstoffer som olie, kul og benzin. Partiklerne er kræftfremkaldende og øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme og astma. I disse år bliver der igangsat en række indsatser, som skal mindske frigivelsen/udslippet af partikler fra forbrænding - især fra forbrændingsmotorer i fx biler, tog og fly. 

For at kunne måle effekten af indsatserne, er det nødvendigt at kunne måle frigivelsen/udslippet af partikler ved kilden. Forbrændingspartikler består normalt af både faste og flygtige forbindelser. Forhold som temperatur, tryk og vandindhold under prøvetagningen betyder derfor ganske meget for resultatet. 

På denne temadag vil vi se nærmere på de forskellige metoder, man bruger til at måle frigivelsen/udslippet af partikler fra forskellige forbrændingsmotorer. Der er også eksempler på resultater fra målinger på bil- fly- og skibsmotorer.

Målgruppen er fagpersoner, men alle er velkomne

Alle interesserede er velkomne. Temamødet henvender sig dog især til medarbejdere fra relevante myndigheder, rådgivere, virksomheder og organisationer. 

Program for temamødet 

Der er foretaget ændringer i programmet 27. oktober 2015.

13.00 Introduktion 
Per Axel Clausen, NFA 

13.10 Hvordan reguleres partikelemissioner fra forbrændingsmotorer? 
Katja Asmussen, Miljøstyrelsen 

13.35 Måling af partikelemissioner fra dieselkøretøjer 
Kim Winther, Teknologisk Institut 

14.00 Måling af elementært kulstof fra forbrændingsmotorer 
Jacob Klenø Nøjgaard, Aarhus Universitet 

14.25 Kaffe og te 

14.55 Evolution of soot concentration and characteristics during the combustion cycle in a modern heavy duty diesel engine - implications for emissions
Joakim Pagels, Lunds Universitet 

15.20 Case: Måling af partikelemissioner før og efter en vådscrubber 
Jens Peter Hansen, Alfa Laval Aalborg 

15.35 Case: Test af ISO8178 metoden til måling af partikelemissioner fra skibsmotorer
Jannik Pedersen, MAN Diesel & Turbo 

15.50 Case: Partikler fra flymotorer 
Case: Partikler fra lokomotiver med partikelfiltre 
Karsten Fuglsang, FORCE Technology/TINV 

16:15 Sporbarhed ved partikelmålinger 
Kai Dierscherl, Dansk Fundamental Metrologi 

16.40 Afslutning 

Tid og sted

  • Tid: Onsdag den 18. november 2015 kl. 13.00-16.35
  • Sted: Auditoriet på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Lersø Parkallé 105, 2100 København Ø
  • Tilmelding: Senest torsdag den 12. november 2015 til
    ◦Karsten Fuglsang, FORCE Technology, kfu@force.dk eller
    ◦på Transportens Innovationsnetværks hjemmeside 

Yderligere oplysninger

Seniorforsker Per Axel Clausen, NFA pac@arbejdsmiljoforskning.dk og senior projektleder Karsten Fuglsang, FORCE Technology kfu@force.dk