Arbejdsuger mellem 41 og 48 timer øger ikke risikoen for brug af antidepressiver
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - Af: Hanna Sigga Madslund - 04-05-2016
Selvom man arbejder mellem 41 og 48 timer om ugen, påvirker det ikke ens risiko for at begynde at bruge medicin mod depression, angst og dårlig søvn. Det viser nye forskningsresultater. Alligevel kan man ikke konkludere, at alle ansatte kan klare at have så lange arbejdsuger.
Tidligere forskning tyder på, at lange arbejdsuger på mellem 49 og 100 timer øger risikoen for depressive symptomer, angst og søvnproblemer, og at også arbejdsuger mellem 41 og 48 timer øger risikoen for mentale helbredsproblemer.
Men resultaterne af en ny undersøgelse viser nu, at en ugentlig arbejdstid på mellem 41 og 48 timer ikke øger risikoen for, at man begynder at bruge sovemedicin eller antidepressiv medicin set i forhold til at arbejde indenfor normal arbejdstid.
Knap 20.000 personer fulgt i gennemsnit 5 år
De nye resultater stammer fra en undersøgelse, som er gennemført af to forskere fra henholdsvis Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og TeamArbejdsliv. Forskerne fulgte i alt 19.259 personer, der var udtrukket i tilfældige stikprøver af danske lønmodtagere fra 1995 til 2010. Personerne blev fulgt i gennemsnit 5 år, og i løbet af denne periode fandt forskerne ingen sammenhæng mellem at have mellemlange arbejdstider og starte et forbrug af antidepressiv medicin eller sovemedicin. Uanset socialklasse, alder og køn.
Ikke alle lønmodtagere kan klare lange arbejdsuger
- Resultatet kan ikke tolkes sådan, at alle ansatte er i stand til eller kan klare at arbejde mellem 41 og 48 timer om ugen uden at det øger risikoen. For de personer som arbejder mellem 41 og 48 timer om ugen, øger det ikke risikoen, men hvis man forestiller sig, at man tvang alle til at arbejde så meget, kunne det godt have nogle negative helbredsmæssige konsekvenser, forklarer forsker Karen Albertsen fra TeamArbejdsliv.
Det danske arbejdsmarked er indrettet på en måde, så mange har mulighed for at arbejde færre timer, hvis det er nødvendigt:
- De lønarbejdere, som ikke er i stand til at arbejde på fuld tid eller at arbejde over i lange perioder, vil i praksis ofte selv sørge for at arbejde færre timer om ugen. Det er muligt, fordi vores arbejdsmarked er fleksibelt indrettet, så folk kan arbejde på deltid. Denne fleksibilitet er vigtig for at fastholde medarbejdere med nedsat arbejdsevne, uddyber Karen Albertsen.
Måske øget risiko ved arbejdsuger over 48 timer, specielt for nat og skifteholdsarbejdere
Det er stadig et uafklaret spørgsmål, om der er en øget risiko for brug af antidepressiv medicin og sovemedicin, når det drejer sig om meget lange arbejdsuger over 48 timer. Specielt tyder forskningsresultaterne på, at nat-og skifteholdsarbejdere, som arbejder mere end 48 timer om ugen, kan have en øget risiko for at begynde på at bruge antidepressiv medicin eller sovemedicin.
-Men der skal flere undersøgelser til for at konkludere entydigt. Så foreløbigt anser vi resultaterne om arbejdsuger over 48 timer for hypoteser, der skal afprøves yderligere, før vi kan sige noget mere sikkert, slutter Karen Albertsen.
EU’s arbejdstidsdirektiv
- Arbejdsuger over 48 timer om ugen anses for en risiko for arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed. EU’s arbejdstidsdirektiv fastslår derfor bl.a., at medlemslandene skal sikre, at den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ikke overstiger 48 timer.
- Arbejdsuger ligger mellem 41 og 48 timer om ugen i denne undersøgelse og er dermed indenfor grænserne af EU’s arbejdstidsdirektiv.
Læs de videnskabelige artikler bag resultaterne
- Hannerz H, Albertsen K. Long working hours and use of psychotropic medicine: a follow-up study with register linkage. Scand J Work Environ Health. 2016;42(2): 153–161. doi:10.5271/sjweh.3550- Hannerz H, Albertsen K (2014): Long working hours and subsequent use of psychotropic medicine: A study protocol. JMIR Res Protoc, vol. 3, iss. 3, e51, doi: 10.2196/resprot.3301.’'
Læs mere
Læs mere om arbejdstider på Videncenter for Arbejdsmiljøs hjemmeside.
Yderligere oplysninger
Arbejdsmiljøforsker Karen Albertsen, TeamArbejdsliv, kal@teamarbejdsliv.dk eller mobil 2553 0119.
Alternativt seniorforsker Harald Hannerz, hha@arbejdsmiljoforskning.dk, NFA