Bedre metode til at måle PCB i bygninger
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - Af: Kirsten Rydahl - 20-10-2016
Danske forskere har udviklet et nyt apparat, der kan måle frigivelsen af miljøgiften PCB direkte fra plane overflader i bygninger. Sættes apparatet i produktion, vil det blive lettere at vurdere, om en væg eller et gulv indeholder så meget PCB, at det skal udskiftes.
Bygninger, der er opført eller renoveret i perioden 1950 til 1977, kan indeholde miljøgiften PCB (polyklorerede bifenyler). Selvom byggematerialerne gennem tiden har frigivet PCB til luften, er der som regel stadig en del PCB tilbage i materialerne.
Indholdet af PCB i bygninger skal derfor kortlægges, før håndværkerne går i gang med at renovere eller nedrive bygningen. Kortlægningen skal sikre, at håndværkerne ikke bliver udsat for PCB i arbejdsmiljøet, og at PCB-holdige byggematerialer bliver bortskaffet miljømæssigt forsvarligt.
Nem og præcis undersøgelse uden skader på bygningen
Der er udviklet mange forskellige metoder til at måle afgivelsen af PCB fra materialer i laboratorier. De fleste af dem har et lukket kammer, hvor man placerer en udskåret prøve af materialet, og man måler så afgivelsen af PCB til luften i kammeret.
- Ofte er det ikke noget problem at skære fx et par cm fugemasse ud ved vinduet og sende det til analyse for at få vurderet indholdet af PCB, men det kan ødelægge et uerstatteligt gulv, forklarer Per Axel Clausen, seniorforker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og en af forskerne bag test og dokumentation af det nye apparat.
Forskere fra Statens Byggeforskningsinstitut satte sig derfor for at udvikle en ny metode til at måle afgivelsen af PCB fra plane overflader under realistiske forhold. Ud over at det skulle måle korrekt, stillede de en række krav til det nye måleapparat - det skulle være transportabelt, robust, forholdsvis billigt, let at bruge og kunne anvendes gentagende gange.
Gode resultater med ombygget bradepande
Prototypen på det nye apparat består af en bradepande beregnet til industrikøkkener, som har fået monteret diverse udstyr.
Apparatet har leveret pålidelige målinger af afgivelsen af PCB fra bygningsoverflader både i laboratoriet og i eksisterende bygninger. Derudover viser testresultaterne, at apparatet kan anvendes til flere forskellige formål, fx til at vurdere hvor meget PCB de forskellige overflader i bygningen afgiver og om en evt. indkapsling af tilbageværende PCB er effektiv. Apparatet opfylder også forskernes krav vedrørende anvendelse og pris.
- Det er vores vurdering, at apparatet vil kunne give værdifulde input til de beslutninger, håndværkerne skal tage om, hvordan de fx bedst løser opgaven med at renovere en ejendom – hvad skal udskiftes, hvad kan vi forsegle, hvis det overhovedet er muligt, og hvilke overflader behøver vi ikke gøre noget ved, siger Per Axel Clausen.
Fakta om PCB (polyklorerede bifenyler)
- Egenskaber: god elektrisk isoleringsevne, stor kemisk og termisk stabilitet, gode smøreegenskaber, lavt damptryk og lav brændbarhed.
- Er mest blevet anvendt i byggematerialer og elektriske apparater.
- Er tilsat til følgende byggematerialer: fuger, termoruder, lysstofarmaturer og slidstærke malinger og gulvbelægninger.
- Afdamper langsomt fra produkterne til luften, men kan optages fra luften igen i andre produkter/materialer.
- Kom i 2004 på Stockholmkonventionens liste over de 12 mest farlige miljøgifte.
- Udsættelse for PCB gennem lang tid kan bl.a. skade udviklingen af nervesystemet, påvirke hormonbalancen og fremkalde kræft hos mennesker.
Kilde: www.PCB-guiden.dk
Samarbejde
Prototypen på apparatet er udviklet af forskere fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) på Aalborg Universitet og testet i laboratoriet på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA).
Læs den videnskabelige artikel
Lyng NL, Gunnarsen L, Andersen HV, Kofoed-Sørensen V & Clausen PA. Measurement of PCB emissions from building surfaces using a novel portable emission test cell. Building and Environment 2016;101:77-84. DOI:10.1016/j.buildenv.2016.02.011
Yderligere oplysninger
Udvikling af apparatet: Specialist, civilingeniør Nadja Lynge Lyng, Teknologisk Institut og professor Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut.
