Hjerterytmen påvirkes af stillesiddende arbejde
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - Af: Hanna Sigga Madslund - 22-06-2016
Sidder du meget stille på arbejdet, bør du måske bevæge dig mere rundt. Målinger af stillesiddende arbejde på jobbet og i fritiden viser nemlig, at det at sidde meget ned på arbejdet, hænger sammen med, at hjerterytmen varierer mindre om natten. Og det er måske dårligt nyt for helbredet.
Stillesiddende arbejde i fx produktionen, bag rattet eller foran en skærm menes at hænge sammen med en øget risiko for hjertekarsygdom og tidlig død. Dog ved man ikke meget om, hvad der ligger til grund for problemet. Men et nyt studie, der omfatter tekniske målinger af, hvor meget den enkelte sidder ned på jobbet og i fritiden sammenholdt med måling af variationen i hjerterytmen om natten, giver ny viden.
Studiet omfattede 138 medarbejdere fra virksomheder indenfor rengøring, industri og transport med en gennemsnitsalder på 45 ½ år. Medarbejdernes siddetid blev målt over fire dage ved hjælp af små måleapparater direkte på kroppen. I løbet af de fire dage blev deres variation i hjerterytmen målt om natten med et elektrokardiogram, mens de sov.
Meget siddetid hænger sammen med lav variation i hjerterytmen
Resultatet af studiet viser, at meget siddetid under arbejde hænger sammen med en lav variation i hjerterytmen om natten. Derimod var siddetiden i fritiden ikke signifikant forbundet med variationen i hjerterytmen om natten.
Negativ indvirkning på det autonome nervesystem
-Resultaterne tyder på, at meget stillesiddende arbejde kan have en negativ påvirkning på nervesystemets regulering af hjertet. Når hjerterytmen varierer meget, er det godt, mens en lav variation i hjerterytmen har vist sig at øge risikoen for hjertekarsygdom og død, forklarer professor Andreas Holtermann, som er en af forskerne bag studiet. Han er også en af forskerne bag udviklingen af de tekniske målinger (se faktaboksen).
Andreas Holtermann fremhæver dog, at sammenhængen mellem stillesiddende arbejde og risikoen for hjertekarsygdom bør undersøges nærmere, både ved længerevarende tidsstudier og gennem interventionsstudier.
Tekniske målinger giver mere præcise oplysninger
Hidtil har man hovedsageligt anvendt spørgeskemaer til at indsamle viden om, hvor meget folk sidder eller står på arbejdet og hvilke fysiske krav i arbejdet, de er udsat for. Denne form for selvrapporterede målinger er ofte behæftet med en vis usikkerhed. For at få tilstrækkeligt præcise oplysninger om stillesiddende arbejde og om fysiske krav i arbejdet er man derfor nødt til at indsamle data ved hjælp af bevægelsesmålere (tekniske målinger), som kan registrere præcist, hvor meget en person fx står, går, står foroverbøjet eller sidder ned i løbet af en arbejdsdag.