Spring over hovedmenu

Kulstofnanorørs skadelige effekter på indre organer og knoglemarv bør undersøges

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - Af: Kirsten Rydahl -

Det kan tage år at fjerne kulstofnanorør, der er deponeret i lungen. Imens flyttes de rundt i organismen viser en ny gennemgang af den eksisterende viden. Eventuelle helbredsmæssige effekter af denne påvirkning bør undersøges, vurderer forskere.

Kulstofnanorør er et af de nanomaterialer der har det største potentiale. En utrolig styrke, lethed og interessante elektriske egenskaber gør, at de anvendes indenfor mange forskellige områder fx ved udvikling af nye stærke materialer og i elektronik. Produktionen er derfor steget markant, og det øger risikoen for, at ansatte bliver udsat for dem, og at de spredes i vores omgivelser. Det giver grund til bekymring, fordi nogle af dem er lange, nålelignende og derfor fysisk minder om asbest fibre.

Resultater fra tidligere undersøgelser har vist, at dyr udsat kulstofnanorør i lungerne, får langvarig inflammation og vævsskader i lungerne, samt akutfaserespons, der kan øge risikoen for hjertekarsygdom. Visse undersøgelser viser også, at dyrene har øget risiko for at udvikle kræft. Disse resultater har betydet at en enkelt type af kulstofnanorør er blevet klassificeret som muligvis kræftfremkaldende for mennesker af det internationale kræftagentur, IARC under WHO.

Bliver længe i og omkring lungerne

Inhalerede kulstofnanorør har en meget lang biologisk halveringstid i lungen. Det betyder, at der ofte går måneder eller år, før den mængde af kulstofnanorør, der er kommet ned i lungerne på dyr, er halveret. Det viser gennemgangen af den eksisterende viden på område, som danske forskere har foretaget.

Op til 7 % af de nanorør, som inhaleres i lungerne, trænger ind i nærliggende lymfeknuder eller i lungehinden – samme sted hvor der kan opstå lungehindekræft efter indånding af asbest.

Ophobes også andre steder

Under 1 % af kulstofnanorørene finder vej fra lungerne via blodbanen til fjernere afkroge af organismen. De ophobes især i leveren, milten og knoglemarven. For leverens vedkommende stemmer det godt overens med, at det er den normale måde, organismer får fjernet faste materialer fra blodet.

Optages ikke fra mave og tarm

En del af de kulstofnanorør, som forlader lungerne, transporteres over i mave-tarmsystemet, hvorfra de udskilles. Der er kun gennemført få undersøgelser af, om nanorørene bliver optaget i organismen via mave-tarmsystemet. Resultaterne tyder på, at de ikke optages via tarmen, men udskilles direkte via afføringen.

Ukendte konsekvenser

- Vi kender ikke de helbredsmæssige konsekvenser af, at kulstofnanorør ophobes omkring lungen samt i leveren, milten og knoglemarven, men set ud fra den effekt, de har i lungerne på dyr, så er det noget, som bør undersøges hurtigst muligt, siger Nicklas Raun Jacobsen, seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

Samarbejde

Forskerne bag undersøgelsen kommer fra følgende institutioner:

  • Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
  • Københavns Universitet
  • ECAMRICERT, Italien
  • Danmarks Tekniske Universitet.
 

Læs den videnskabelige artikel

Jacobsen NR, Møller P, Clausen PA, Saber AT, Micheletti C, Jensen KA, Wallin H & Vogel U.  Biodistribution of carbon nanotubes in animal models. Basic & Clinical Pharmacology & Toxicology 2016.[Epub ahead of print] DOI: 10.1111/bcpt.12705. Artiklen er frit tilgængelig (open access).

Læs eventuelt også

Kulstofnanorør på WHO’s liste over mulige kræftfremkaldende stoffer, nyhed offentliggjort på NFA’s hjemmeside 12. februar 2015.

Yderligere oplysninger

Seniorforsker Nicklas Raun Jacobsen, NFA