Muligheder for at få indflydelse og udvikle sig på arbejdspladsen kan påvirke depressive symptomer
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - Af: Hanna Sigga Madslund - 29-03-2016
Når kvindelige social- og sundhedsmedarbejdere i ældreplejen har mulighed for selv at tage beslutninger, arbejde fleksibelt og udvikle deres færdigheder, rapporterer de om færre depressive symptomer end medarbejdere, som ikke har disse muligheder.
Arbejdsmiljøet spiller muligvis en rolle for, om medarbejdere i ældreplejen udvikler depressive symptomer eller ej. Nye resultater viser nemlig, at når den enkelte social- og sundhedsmedarbejder i ældreplejen har mulighed for selv at tage beslutninger og udvikle sig på arbejdspladsen, rapporterer de om et lavere niveau af depressive symptomer.
Omvendt, når medarbejderne mangler muligheder for selv at tage beslutninger og udvikle sig i arbejdet, rapporterer de om et højere niveau af depressive symptomer. Det er forskere på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, som i samarbejde med University College Cork i Irland har gennemført undersøgelsen. I undersøgelsen fulgte forskerne 95 kvindelige social- og sundhedsmedarbejdere på ti arbejdspladser i ældreplejen i Danmark.
Observationer på arbejdspladsen over en hel arbejdsdag
Hver enkelt af de 95 medarbejdere blev fulgt af en forsker over en hel arbejdsdag. Forskeren var til stede på arbejdspladsen og observerede, hvilke muligheder den enkelte medarbejder havde for at løse sine arbejdsopgaver. Forskerne registrerede både mulighederne for indflydelse og udviklingsmuligheder og barrierer på arbejdet. Barriererne kunne for eksempel være om der var forstyrrelser fra kollegaer eller beboere og/eller om der manglede redskaber under arbejdet. Resultaterne viste dog ingen sammenhæng mellem barrierer og oplevelse af depressive symptomer.
Observationer på arbejdspladsen er det nye i studiet
Netop dette, at uvildige forskere fulgte personalet og registrerede deres arbejdsbetingelser, er det nye i studiet i forhold til tidligere studier, hvor resultaterne ofte bygger på medarbejdernes egne vurderinger af arbejdsforholdene. I de tilfælde kan resultaterne nemlig være farvet af medarbejdernes personlige opfattelser og mentale tilstand, og det er særligt problematisk, når man skal vurdere sammenhængen mellem arbejdsmiljø og depression.
- Fordi vi lavede observationer på selve arbejdspladsen, kan vi konkludere, at sammenhængen mellem arbejdsmiljø og depressive symptomer ikke skyldes, at medarbejdere med depressive symptomer vurderer arbejdsmiljøet mere negativt. Når en medarbejder har det psykisk dårligt kan det nemlig være svært at vide, om vurderingen er reel, eller om den skyldes, at medarbejderen er trist og ked af det, og derfor oplever ting i arbejdsmiljøet mere negativt, siger post.doc Louise M. Jakobsen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, som har stået bag undersøgelsen.
Læs den videnskabelige artikel
Generelt om medarbejdere i ældreplejen
Medarbejdere i ældreplejen i Danmark oplyser oftere end andre jobgrupper, at de har et dårligt mentalt helbred. Samtidigt viser registerdata, at de oftere er indlagt med depressioner og har et højere forbrug af antidepressiv medicin end andre. Spørgsmålet er, om medarbejdernes dårligere mentale helbred er en følge af arbejdsmiljøet eller om andre faktorer kan spille ind.
Jakobsen LM, Jorgensen AFB, Thomsen BL, Greiner BA and Rugulies R. A multilevel study on the association of observer-assessed working conditions with depressive symptoms among female eldercare workers from 56 work units in 10 care homes in Denmark. BMJ Open 2015;5:e 008713 doi:10.1136/bmjopen-2015-008713.
Artiklen ligger frit tilgængeligt på internettet.
Læs mere om forskningsprojektet
Du kan læse mere om forskningsprojekt ’Psykisk Helbred og Velbefindende i Omsorgsarbejdet’ (PIO) på NFA’s hjemmeside.
Yderligere oplysninger
Post. Doc. Louise M. Jakobsen, NFA