Arbejde og helbred skal ses i et livsforløbsperspektiv
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - Af: Hanna Sigga Madslund - 01-11-2017
Sociale og familiemæssige forhold i barndom og ungdom og overgange i livet spiller en vigtig rolle for ens arbejdsliv og helbred. Det skal ind i arbejdsmiljøforskningen, så vi kan forebygge, at problemer i arbejdslivet opdages for sent, siger gæsteprofessor på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA.
Arbejdslivet er ikke en separat del af livet, og ens helbredstilstand starter ikke med det første job. Tværtimod er arbejdsliv og helbred indbyrdes forbundet og afhængig af alt det, vi har med os fra vores opvækst, skolegang og uddannelse. Samtidig spiller forandringer i livsforløbet og helbredsforandringer både før, under og efter arbejdslivet en afgørende rolle og udgør tilsammen et menneskes arbejdslivsforløb.
Dette livsforløbsperspektiv skal ind i arbejdsmiljøforskningen, så vi får et bredere syn på arbejde og helbred, end vi har i dag.
Det sagde gæsteprofessor Ute Bültmann i sin tiltrædelsesforelæsning i auditoriet på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA den 27. september 2017. Til daglig er hun professor ved Socialmedicinsk Institut på Groningen Universitet i Holland, hvor hun forsker i arbejde og helbred med særligt fokus på livsforløbet ud fra et epidemiologisk perspektiv.
Overgange i arbejdslivet er vigtige
Ute Bültmann gjorde i sin forelæsning opmærksom på, at der i dag mangler detaljeret forskningsbaseret viden om, hvilke overgange individet oplever igennem et arbejdslivsforløb, fx i forbindelse med overgangen fra skolegang til uddannelse og til arbejdsliv, ved karriereskift, sygdom, arbejdsløshed eller andre overgange, og når man går fra arbejdslivet til pensionisttilværelsen. Der mangler også forskning, der viser, hvilken effekt disse overgange har på folks helbred, trivsel og arbejdsevne.
Derfor arbejder Ute Bültmann med en ny dynamisk model for arbejdsliv og helbred. Denne model skal give en helhedsforståelse af, hvordan arbejdsmarkedet og helbredet er indbyrdes forbundet, og hvordan helbredet er en følge af arbejdslivet og de bagvedliggende sociale, økonomiske og politiske omstændigheder.
-Et livsforløbsperspektiv på arbejdsmiljøet vil betyde, at vi begynder at stille nye typer af forskningsspørgsmål og laver nye typer af undersøgelser, som i sidste ende vil bidrage til at forbedre folks arbejdsmiljø og sundhed. Det er vigtigt med et integreret livsforløbsperspektiv, så vi tidligt kan få øje på fx grupper af personer, der har et forløb med fx stigende mentale helbredsproblemer i arbejdslivet og derved sætte ind, før skaden er sket, sagde Ute Bültmann.
Hun pegede på nogle af de store udfordringer i dag, som er at forebygge dårligt helbred, så det ikke påvirker folks arbejdsevne, og at få hele spektret med fra toppen til bunden af samfundet, og derved minimere kløften mellem arbejde og de bagvedliggende sociale forhold. I den sammenhæng er et livsforløbsperspektiv vigtigt, men også komplekst at måle på.
Ophobede mentale problemer har konsekvenser
På universitetet i Groningen arbejder Ute Bültmann med datasættet TRAILS (Tracking Adolescents’ Individual Lives Survey’), hvor hun følger unges mentale helbred fra barndom til voksenliv og ser på, hvordan det påvirker deres uddannelses og jobstatus.
I projektet følger hun ca. 2.000 unge fra 11 til 25-årsalderen for at se, hvilke problemer, der opstår i overgangen mellem uddannelse og arbejde. Hendes resultater viser blandt andet, at 19-årige, som har oplevet mange mentale helbredsproblemer i deres unge liv, var mere tilbøjelige end deres jævnaldrende med færre problemer, til at være i arbejde uden at have afsluttet deres skolegang.
Ute Bültmanns håb er at finde frem til, hvad definitionen på succesfulde overgange er. Hun arbejder derfor på at opbygge forskellige arbejdslivsforløb og vise, hvad de betyder for folks liv og helbred.
-Det er vanskeligt at forske i dette område, men det er vigtigt at finde ud af, hvordan man kan måle på livsforløb, når resultaterne foreligger, og hvordan vi kan bruge dem i praksis, sagde Ute Bültmann.
Særlige udfordringer ift. arbejde og helbred
Særlige udfordringer på arbejdsmarkedet i forhold til arbejde og helbred er ifølge Ute Bültmann:
• Aldrende befolkninger
• Flere folk med kroniske lidelser
• Korte og usikre ansættelser
• Ulighed i sundhed samt i sociale og økonomiske forhold
• Huske alle fra top til bund i samfundet
• Ændringer i arbejdet og på arbejdsmarkedet lokalt, regionalt, nationalt og internationalt i en globaliseret verden
Læs den videnskabelige artikel om emnet i open access
Amick BC, McLeod CB, Bültmann U (2016). Labor markets and health: an integrated life course perspective. Discussion paper. Scand J Work Environ Health 2016;42(4):346-353; doi:10.5271/sjweh.3567
Læs mere om tiltrædelsesforelæsningen og se Ute Bültmanns blå bog.