Brug af røgdykkerudstyr beskytter effektivt mod indånding af partikler under brandslukning
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - Af: Kirsten Rydahl - 16-10-2017
I biomoniteringsstudiet BIOBRAND beskytter røgdykkerudstyr effektivt mod indånding af partikler under brandslukning udført som led i et røgdykkerkursus. Deltagerne blev imidlertid udsat for partikler, når de tog udstyret af for at modtage instruktion og feedback i de zoner, der blev anset for sikre. Derudover havde deltagerne i røgdykkerkurset en øget mængde af tjærestoffer på huden og et øget indhold af tjærestoffer i urinen, som begge kunne kobles til DNA-skader i blodceller. Brandslukning påvirkede desuden hjertekarsystemet. Det kan skyldes indånding af partikler, når røgdykkerudstyret ikke er på, samt øget kropstemperatur og fysisk aktivitet under brandslukningen.
Røg fra brande indeholder mange forskellige kemiske stoffer og forbindelser, som kan være sundhedsskadelige for mennesker. Derfor anvender danske brandfolk røgdykkerudstyr, der beskytter dem mod at blive udsat for sod og røg under brandslukning. Men der har manglet viden om helbredsrisikoen, når brandfolkene anvender det røgdykkerudstyr, som er praksis ved brandslukning i Danmark. Det har en gruppe forskere nu undersøgt i projektet BIOBRAND.
Konkret har de undersøgt, om brandslukning ved den nuværende brug af værnemidler
- fører til, at brandfolk bliver udsat for sundhedsskadelige stoffer ved indånding og hudkontakt
- øger brandfolks niveauer af risikomarkører for kræft og hjertekarsygdom.
Det har de blandt andet gjort i et kontrolleret biomonitoreringsforsøg med 53 unge værnepligtige før, under og efter deltagelse i et røgdykkerkursus hos Beredskabsstyrelsen. Det er resultater fra denne del af BIOBRAND-undersøgelsen, som nu foreligger.
Udsat for tjærestoffer
Resultaterne viser blandt andet, at røgdykkerudstyret beskyttede deltagerne effektivt mod at indånde partikler under brandslukning. Deltagerne blev imidlertid udsat for partikler, når de tog udstyret af for at modtage instruktion og feedback i de zoner, der blev anset for sikre. Derudover havde deltagerne i røgdykkerkurset en øget mængde af tjærestoffer på huden og et øget indhold af tjærestoffer i urinen lige efter røgdykkerkurset sammenlignet med 14 dage før og 14 dage efterkurset.
Tjærestoffer optages gennem huden, og der var en stærk statistisk sammenhæng mellem mængden af tjærestoffer på huden og i urinen.
Øget DNA-skade
Forskerne bruger niveauet af DNA-skader i deltagernes blodceller som biomarkør for kræftfremkaldende påvirkning. Resultaterne viser, at brandslukning øgede forekomsten af DNA-skader i blodcellerne, og at der var en tæt statistisk sammenhæng mellem mængden af tjærestoffer på huden, udskillelsen af tjærestoffer i urinen og forekomsten af DNA-skader i blodcellerne. Det tyder derfor på, at DNA-skaderne hovedsageligt skyldes tjærestoffer, som bliver optaget gennem huden.
Det kan ikke afvises, at brandslukning under korrekt brug af værnemidler gennem et helt arbejdsliv øger risikoen for at udvikle kræft. Risikoen for kræft i forbindelse med det konkrete røgdykkerkursus vurderes som værende ubetydelig.
Hjertekarsystemet påvirkes
Undersøgelsen viste også, at deltagelse i røgdykkerkurset påvirkede hjertekarsystemet. Lige efter kurset havde deltagerne øget kropstemperatur, nedsat karfunktion og nedsat variation i hjerterytmen. Den øgede belastning af hjertekarfunktionen kan skyldes indånding af partikler, når røgdykkerudstyret ikke er på, samt øget kropstemperatur og fysisk aktivitet under brandslukningen.
Samme effekter af to typer brand
Brandslukning af en mere ’kompleks’ brand med træ suppleret med madrasser og elektriske ledninger gav ikke flere helbredseffekter sammenlignet med slukning af en brand med træ alene.
Behov for viden om forebyggelse
Det vil være relevant at undersøge, hvordan man kan mindske udsættelsen for tjærestoffer og partikler og de deraf følgende mulige helbredsskadende påvirkninger ved brandslukning. Det er især vigtigt at undersøge, om ændrede arbejdsgange, der fører til mindre påvirkning fra sod og partikler i forbindelse med brandslukning, også kan nedsætte niveauet af biomarkører for helbredsskadende påvirkninger hos brandfolkene. Det er også vigtigt at undersøge, om udsættelse for partikler bidrager væsentligt til de observerede effekter på hjertekarsystemet.
Flerårigt forskningsprojekt bag resultaterne
Resultaterne stammer fra forskningsprojektet BIOBRAND, som både omfatter undersøgelser af værnepligtige ved Beredskabsstyrelsen og ansatte på en brandstation ved Hovedstadens Beredskab.
Formålet med BIOBRAND er at afklare, om brandslukning ved den nuværende brug af værnemidler
- fører til, at brandfolk bliver udsat for sundhedsskadelige stoffer ved indånding og hudkontakt
- øger brandfolks niveauer af risikomarkører for kræft og hjertekarsygdom.
Undersøgelsen er gennemført i samarbejde mellem forskere fra Dansk Center for Nanosikkerhed på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (projektleder), Københavns Universitet, Arbejdsmedicinsk Klinik på Bispebjerg Hospital og Teknologisk Institut.
BIOBRAND er finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden.
Læs de videnskabelige artikler
- Andersen MHG, Saber AT, Pedersen PB, Loft S, Hansen ÅM, Koponen IK, Pedersen JE, Ebbehøj N, Nørskov E-C, Clausen PA, Garde AH, Vogel U og Møller P. Cardiovascular health effects following exposure of human volunteers during fire extinction exercises. Environmental Health 2017;16:96. DOI: 10.1186/s12940-017-0303-8.
Artiklen er frit tilgængelig (open access). - Andersen MHG, Saber AT, Clausen PA, Pedersen JE, Løhr M, Kermanizadeh A, Loft S, Ebbehøj N, Hansen ÅM, Pedersen PB, Koponen IK, Nørskov E-C, Møller P og Vogel U. Association between polycyclic aromatic hydrocarbons exposure and peripheral blood mononuclear cell DNA damage in human volunteers during fire extinction exercises
Læs eventuelt også
Yderligere oplysninger
Seniorforsker Anne Thoustrup Saber og professor Ulla Vogel, begge fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)