Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - Af: Hanna Sigga Madslund - 20-09-2017
Gæsteprofessor Ute Bültmann holder tiltrædelsesforelæsning om arbejde og helbred i et livsforløbsperspektiv
Hvorfor er et livsforløbsperspektiv vigtigt i forbindelse med forskning i arbejde og helbred? Hvilke overgange i et livsforløb er afgørende, og hvordan måler man på dem? Det vil NFA’s gæsteprofessor Ute Bültmann svare på i sin tiltrædelsesforelæsning onsdag d. 27. september kl. 14.30.
Et godt arbejdsliv og et godt helbred er begge altafgørende faktorer for vores livsforløb. Arbejde og helbred anses for at være indbyrdes afhængige faktorer, det vil sige, at arbejdet er bestemmende for helbredet, og helbredet er bestemmende for arbejdet.
Det er udgangspunktet for gæsteprofessor Ute Bültmanns forskning om arbejde og helbred i et livsforløbsperspektiv. Ute Bültmann er fungerende gæsteprofessor ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og desuden professor ved University Medical Center Groningen, Universitet Groningen i Holland (se hendes blå bog nedenfor).
Tre fokusområder
Nøglen til de udfordringer, Ute Bültmann arbejder med i sin forskning er både de demografiske ændringer, ændringerne i arbejdets indhold og forandringer på arbejdsmarkedet samt i de sociale sammenhænge. Hun har især fokus på tre områder i sin forskning, dvs.:
- at minimere dårligt helbred og effekterne af det på arbejdsevnen
- at sikre et godt fysisk og psykosocialt arbejdsmiljø
- at håndtere disse udfordringer på tværs af stadigt større socioøkonomiske forskelle i samfundet og på tværs af den enkeltes livsforløb.
Ifølge Ute Bültmann er det vigtigt at se på hele livsforløbet i forbindelse med forskning i arbejde og helbred, dels fordi arbejdslivet afhænger af ens barndom og ungdom og hvilken skolegang og videreuddannelse, man får, og dels fordi arbejdet tit er bestemmende for ens helbred og trivsel ved pensionering og i alderdommen. Forandringer i livsforløbet og helbredsforandringer både før, under og efter arbejdslivet samt erfaringer og forandringer på arbejdsmarkedet udgør tilsammen en afgørende del af et menneskes arbejdslivsforløb.
Hvad der mangler viden om
Som det er i dag mangler der detaljeret forskningsbaseret viden om, hvilke overgange individet oplever igennem et arbejdslivsforløb, fx i forbindelse med overgangen fra skolegang til uddannelse til arbejdsliv, ved karriereskift, sygdom eller andre overgange, og når man går fra arbejdslivet til pensionisttilværelsen. Der mangler også forskning om, hvilken effekt disse overgange har på helbred, trivsel og arbejdsfunktion.
Overgangene i et menneskets arbejdsliv er komplekse, hvad angår begreber og målinger. Relevante spørgsmål at stille ville således være: Hvad er de vigtigste overgange? Hvordan måler man dem? Og hvad er en ”succesfuld” overgang i arbejdslivet? Det er bl.a. disse spørgsmål, som Ute Bültmann vil komme ind på i sin tiltrædelsesforelæsning.
Tid og sted for forelæsningen
- Tid: Onsdag d. 27. september kl. 14.30.
- Sted: Auditoriet, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA.
- Reception: Efter forelæsningen serveres en forfriskning.
Alle med interesse i emnet er velkomne.
Blå Bog for Ute Bültmann
· Ute Bültmann er ud over at være gæsteprofessor ved NFA ansat som professor paa University Medical Center Groningen, Universitet Groningen, Holland. Her forsker hun i arbejde og helbred med særligt fokus på livsforløbet ud fra et epidemiologisk perspektiv Derudover er hun leder af programmet ’Public Health Research’ ved ’Department of Health Sciences’ i afdelingen ’Community and Occupational Medicine’ på samme universitet.
· I 2017 modtog Ute1,5 millioner euro af det hollandske NWO (Netherlands Organisation for Scientific Research) til at gennemføre et femårigt forskningsprojekt ”Today’s youth is tomorrow’s workforce: Generation Y at work”. Hun er involveret i videnskabelige samarbejdsprojekter i både Danmark, Sverige og Canada.
· Fra 2003- 2007 arbejdede hun på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA(dengang Arbejdsmiljøinstituttet).
· Hun tog sin ph.d.-grad fra Maastricht Universitet i 2002 med ph.d.-afhandlingen ’Fatigue and Psychological Distress in the Working Population: The Role of Work and Lifestyle’.