Jo flere nattevagter, jo mere ubalance i døgnrytmerne

Mellem 5 og 20 procent af den arbejdende befolkning i Europa, fx læger, sygeplejersker og politifolk, har natarbejde. Når man arbejder om natten, så sover man om dagen, og det forstyrrer kroppens døgnrytmer, bl.a. hormoner, som styrer vigtige processer i kroppen, hvilket muligvis giver helbredsproblemer på lang sigt.

De fleste studier af døgnrytmerne er gennemført i laboratorier og kun meget få er foregået ude på arbejdspladserne under virkelige arbejdsmiljøforhold. Desuden har forskere, som har undersøgt effekterne af skæve arbejdstider, som regel kun set på en døgnrytme af gangen.  Men nu har en gruppe forskere som noget nyt undersøgt effekten på tre hormoners individuelle døgnrytme hos politimænd på arbejde. 

Hormonbalancen undersøgt hos politimænd 

Konkret undersøgte forskerne effekten af henholdsvis to, fire og syv nattevagter i træk hos 73 politimænd fra fem forskellige politidistrikter i Danmark. Runder med nattevagter blev efterfulgt af et tilsvarende antal restitutionsdage, hvor de enten havde fri eller arbejdede dagvagter.

De tre hormoner, som forskerne undersøgte i studiet, var 1) melatonin, der er med til at regulere døgnrytmen, 2) kortisol, der er et stresshormon og 3) testosteron, som er det mandlige kønshormon. Politimændene leverede en spytprøve hver fjerde time, når de ikke sov. I alt afleverede politimændene over 2.000 spytprøver.

Som et fint musikstykke ude af takt

Resultaterne viste, at jo flere nattevager i træk, jo mere kom balancen mellem de enkelte hormoners naturlige døgnrytme ud af takt:

- Hormonerne i kroppen kan populært sagt sammenlignes med et fint musikstykke, hvor de enkelte instrumenter spiller sammen. Men når man har flere nattevagter i træk, sker der det, at de enkelte instrumenter kommer ud af takt og ikke spiller rigtigt sammen mere. Heldigvis når kroppen at restituere og bringe hormonbalancen på plads igen, når betjentene ikke længere arbejder om natten, så det er den gode nyhed. Spørgsmålet er dog om den stadige genopretning af hormonbalancen kan have konsekvenser på længere sigt, siger forsker Marie Aarrebo Jensen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Nuværende anbefalinger gælder stadig

De nuværende anbefalinger er at minimere antallet af nattevagter i træk, og dem er der ind til videre ingen grund til at ændre på:

- Da vi kun har undersøgt de akutte effekter af natarbejde, kan vi desværre ikke sige noget om, hvad det eventuelt kan betyde for helbredet på længere sigt. Ind til videre er der ikke grundlag for at ændre de nuværende anbefalinger, at siger Marie Aarrebo Jensen.

Tre forskellige nattevagtsforløb i studiet

Politimændene i studiet var udsat for tre forskellige nattevagtsforløb 
Restitutionsdage er dage, hvor betjentene enten har fri eller arbejder om dagen:

• 2+2: To nattevagter i træk fulgt af to restitutionsdage i træk 
• 4+4: Fire nattevagter i træk efterfulgt af fire restitutionsdage i træk 
• 7+7: Syv nattevagter i træk efterfulgt af syv restitutionsdage i træk.  

På den sidste dag med natarbejde og den sidste restitutionsdag i hvert forløb, indsamlede de deltagende politimænd spytprøver hver fjerde time, når de var vågne.

Læs mere

Om hvordan du bedst planlægger nat- og skifteholdsarbejde, så det påvirker helbred og risikoen for ulykker mindst muligt på Arbejdstilsynets hjemmeside.

Læs mere om forskningsprojektet

Studiet var en del af det afsluttede forskningsprojekt ‘ Midt om natten’.

Læs temaet om nattevagter i Magasinet Arbejdsmiljø, som udkommer den 15. februar.

Studiet var et samarbejdsprojekt mellem:

• Københavns Universitet
• Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs den videnskabelige artikel

Marie Aarrebo Jensen, Åse Marie Hansen, Jesper Kristiansen, Kirsten Nabe- Nielsen & Anne Helene Garde. Changes in the diurnal rhythms of cortisol, melatonin, and testosterone after 2, 4, and 7 consecutive night shifts in male police officers. Chronobiology International, 33:9, 1280-1292, DOI: 10.1080/07420528.2016.1212869

Yderligere oplysninger