Spring over hovedmenu

Kulstofnanorør påvirker kønscyklus hos hunmus

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - Af: Karoline Lawaetz - 14-12-2017

Nanomaterialer bliver i dag brugt i alverdens produkter, men vi ved stadig kun lidt om deres effekter på kroppen, hvis man bliver udsat for dem i arbejdsmiljøet. Forskning peger indtil videre på, at nogle af partiklerne er i stand til at påvirke vores helbred.

Ansatte, der arbejder med fremstilling af produkter med nanomaterialer, vil især have risiko for at indånde de små partikler. Det gælder blandt andet ansatte, der producerer kosmetik, plast, elektronik, maling og kompositter.

I et helt nyt studie har Dansk Center for Nanosikkerhed på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) undersøgt, om kulstofnanorør påvirker frugtbarheden hos hunmus, hvis de får nanorørene ned i lungerne.

Cyklus bliver skiftevis længere og kortere

Forskningen kommer i forlængelse af et tidligere studie, hvor hunmus i gennemsnit var 5 dage længere om at blive drægtige, efter at have været udsat for kulstofnanorør.

- Resultaterne fra det tidligere studie fik mig til at overveje, om kulstofnanorør påvirker ægløsningen hos hunmus, siger Karin Sørig Hougaard, der er seniorforsker på NFA.

Derfor gik hun og en gruppe kolleger i gang med at undersøge, om deponering af kulstofnanorør i lungerne på hunmus påvirkede deres kønscyklus.

- I vores forsøg forlænges musenes kønscyklus i den periode, hvor de får deponeret kulstofnanorør i lungerne. Den efterfølgende kønscyklus bliver til gengæld kortere end normalt, siger Karin Sørig Hougaard.

Det naturlige spørgsmål er nu, hvordan nanorør i lungerne kan have effekt på musenes kønscyklus?

- Vi kender ikke årsagen til, at kulstofnanorør påvirker kønscyklus hos mus, men vi ved, at immunforsvaret kan reagere på tilstedeværelsen af nanorør i luftvejene og give inflammation. Inflammation kan påvirke styringen af kønshormoner, og her er den hunlige cyklus meget følsom. Så måske er det dét, vi ser i vores studie af kulstofnanorør, siger Karin Sørig Hougaard.

Måske sværere at blive drægtig

Konsekvenserne af den uregelmæssige kønscyklus er usikre, for musene blev kun undersøgt under og lige efter, at de blev udsat for kulstofnanorør.

Hos andre dyrearter forhindrer inflammation ægløsning i den forlængede kønscyklus, så måske får mus sværere ved at blive drægtige, efter at de har været udsat for nanorørene.

Ingen effekt på afkommet

Forskerne undersøgte også om kulstofnanorør påvirkede antallet af unger i kuldet og ungernes vægt. Her var der ingen forskel på udsatte og ikke-udsatte mus.

Andre effekter på ungerne blev ikke undersøgt, fx om der indtræffer andre skadelige effekter hos musene senere i livet.

Samme effekt hos mennesker?

Kulstofnanorør har unikke egenskaber, men vi ved meget lidt om deres mulige effekter på frugtbarheden hos dyr og praktisk taget intet om effekten for frugtbarheden hos mennesker, hvis man fx bliver udsat for dem i arbejdsmiljøet. Det kan vi få en indikation af ved at undersøge effekten på mus.

- Næste trin bliver at undersøge, om forlængelsen af kønscyklus rent faktisk påvirker ægløsningen. Er det bare en kortvarig effekt, vi ser, og bliver det hele normaliseret igen med tiden? Vi vil også gerne vide, hvordan kroppen reagerer på lavere doser af kulstofnanorør, siger Karin Sørig Hougaard.

Kort om kulstofnanorør

Kulstofnanorør er mikroskopisk tynde, lange fiberagtige rør lavet af kulstof. De er eftertragtede i industrien, fordi de er

• ekstremt stærke
• vejer meget lidt
• har evne til at lede elektricitet
• meget varmestabile.

Kulstofnanorør er uopløselige og mistænkt for at have nogle af de samme sundhedsmæssige effekter på kroppen som asbest. 

Læs den videnskabelige artikel

Johansson HKL, Hansen JS, Elfving B, Lund SP, Kyjovska ZO, Loft S, Barfod KK, Jackson P, Vogel U og Hougaard KS. Airway exposure to multi-walled carbon nanotubes disrupts the female reproductive cycle without affecting pregnancy outcomes in mice. Particle and Fibre Toxicology 2017;14(17). [Epub ahead of print]. DOI: 10.1186/s12989-017-0197-1 

Artiklen er frit tilgængelig.

Yderligere oplysninger

Seniorforsker Karin Sørig Hougaard, NFA