Mere siddetid på arbejdet gav færre nakke-skuldersmerter

Nakke-skulder-smerter er almindelig udbredt i befolkningen, men man ved ikke meget om, hvad faktorer i arbejdsmiljøet betyder for udviklingen af smerterne. Langvarig siddetid på arbejdet er en mulig risikofaktor, selv for jobgrupper, som man typisk ikke anser for at have stillesiddende arbejde. Det gælder for eksempel faglærte og ufaglærte grupper med manuelt arbejde.

I et nyt studie satte forskerne sig for at undersøge om siddetid på arbejdet havde en mulig sammenhæng med nakke-skuldersmerter hos faglærte og ufaglærte med primært manuelt arbejde. Forskerne indsamlede og analyserede data fra 625 rengørings-, produktions- og transportarbejdere i en periode på 12 måneder.

Medarbejdernes siddetid på arbejdet blev målt ved undersøgelsens start ved hjælp af små bevægelsessensorer, som medarbejderne bar direkte på kroppen. Bevægelsessensorerne målte, hvor meget siddetid og hvor meget bevægelse, der var i løbet af arbejdsdagen.

Smerterne i nakke-skulderregionen blev målt ved, at medarbejderne hver fjerde uge svarede på en sms-besked og angav deres smerteniveau på en skala fra 0 til 10. De svarede på i alt 14 sms-beskeder.

Jo mere siddetid, jo færre smerter

Resultaterne af studiet viser, at jo mere siddetid, medarbejderne havde på arbejdet, jo færre nakke-skulder-smerter oplevede de i løbet af de 12 måneder. Og det er umiddelbart et uventet resultat, mener en af forskerne bag studiet:

- Grunden til, at resultatet er uventet, skyldes, at vi fra tidligere forskning ser, at stillesiddende arbejde kan øge medarbejderes muskel- og skeletsmerter. Men da de tidligere resultater er målt som selvvurderet siddetid og baseret på kontormedarbejdere, kan vi ikke gå ud fra, at det samme gælder for andre jobgrupper, og når siddetiden som i dette studie er målt rent teknisk, er det mere præcist end selvvurderede oplysninger, siger forsker Mette Korshøj fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

I dette studie er der, ifølge Mette Korshøj, desuden tale om ansatte, som har mere fastlåste arbejdsstillinger end kontoransatte, forstået på den måde, at fx transportchauffører ikke bare kan rejse sig og gå et andet sted hen, når de har lyst, men overraskende nok ser dette ikke ud til at øge deres nakke-skulder smerter.

Mulig logisk forklaring på resultatet 

Forskeren peger dog på, at der kan være en logisk forklaring på resultatet:

- Vores resultater kan være udtryk for, at medarbejderne i dette studie har høje fysiske arbejdskrav i den tid, de er aktive på arbejdet, dvs. at de udfører et tungt eller hårdt arbejde, som fx at løfte varer uhensigtsmæssigt i lastbilen eller stå i akavede stillinger under rengøring, hvilket kan medføre nakke-skuldersmerter. Når de sidder ned, så er risikoen for nakke-skuldersmerter derimod formentlig mindre, siger Mette Korshøj.

Studiet er et samarbejde mellem forskere fra

• Högskolan i Gävle (University of Gävle), Sverige.
• Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Læs mere

Om igangværende forskningsprojekter, som omhandler stillesiddende og gående og stående arbejde og muskel- og skeletbesvær:

• Længerevarende stillesiddende arbejde: En risikofaktor for lænderygbesvær?
• Stående og gående arbejde – betydning for muskelskeletbesvær

Læs den videnskabelige artikel

Hallman DM, Gupta N, Heiden M, Mathiassen SE, Korshøj M, Jørgensen MB and Holterman A. Is prolonged sitting at work associated with the time course of neck–shoulder pain? A prospective study in Danish blue-collar workers. BMJ Open 2016;6:e012689. doi:10.1136/bmjopen-2016-012689

Yderligere oplysninger

Forsker Mette Korshøj, NFA.