

Sikre og sunde arbejdspladser for alle
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - Af: Sarah Kirkemoe Galan - 26-10-2017
Arbejdsmiljøet er lige vigtigt i begyndelsen og slutningen af et langt arbejdsliv, men forskellige faktorer afgør, hvordan man sikrer de bedste vilkår for unge og seniorer. Samarbejde mellem parterne er vejen frem, mener direktør for NFA, Inger Schaumburg.
Livet består af overgange, og vi tror på, at når vi taler om arbejdsmiljø, så må vi også tale om de to vigtige overgange på vej ind og på vej ud af arbejdsmarkedet.
Sådan sagde Inger Schaumburg, direktør for det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) i sit åbningsoplæg på konferencen ”Sikre og sunde arbejdspladser for alle aldre”.
Hun påpegede, at seniorlivet starter allerede i ungdommen: Arbejdsmiljøet i vores unge år har indflydelse på, hvor længe vi kan blive på arbejdsmarkedet, og hvordan vi har det som seniorer.
- Derfor er vi nødt til at stå på to ben og se på de unges arbejdsmiljø og de muligheder, der er for at forbedre det, samtidig med at vi ser på seniorerne for at finde ud af, hvad vi kan gøre nu og her for at forbedre deres arbejdsmiljø, sagde Inger Schaumburg.
Unge arbejdstagere er forskellige
Allerede i de tidligste år er den kommende arbejdsstyrke en forskelligartet gruppe, blandt andet fordi vi har forskellige gener og bliver født ind i forskellige familier med forskellige socioøkonomiske forudsætninger. Forløbet gennem skole og uddannelse er forskelligt fra person til person, og når unge træder ind på arbejdsmarkedet, er de da også en meget differentieret gruppe både fysisk og mentalt.
Unge arbejder blandt andet som faglærte, lærlinge, studerende i arbejde, på fuld tid under et sabbatår eller som vikarer, og de forskellige typer jobs har hver deres udfordringer. Der er dog en række faktorer, som går igen blandt mange arbejdende unge: De har en stigende del af deltidsarbejdet, hvilket kan gøre det sværere at engagere sig i arbejdsmiljøet, de har mindre indflydelse på egen arbejdstid, og de har ofte et mere monotont arbejde. Unge er også oftere udsat for arbejdsulykker.
- Når vi taler forebyggelseskultur i forhold til ulykker, er det vigtigt at fokusere på de unges arbejde frem for at fokusere på de unge. Det ser ud til, at den uformelle læring i det praktiske arbejde er meget vigtigere end formaliseret introduktion og oplæring, når det handler om at lære en god arbejdskultur. Og så skal de unge inviteres med ind i arbejdsmiljøarbejdet, sagde Inger Schaumburg.
Samarbejde er vejen frem
Når det handler om tiltag, der kan forbedre seniorernes arbejdsmiljø og muligheden for at blive længe på arbejdsmarkedet, spiller en række faktorer ind. En af dem er, at seniorerne har et langt arbejdsliv bag sig.
- Jo ældre vi bliver på arbejdsmarkedet, desto flere kroniske sygdomme får vi med os, og uanset hvad sygdommen er forårsaget af, har det indflydelse på arbejdsevnen. Vi ved, at forskellen mellem den sundeste og den sygeste senior er meget større end forskellen mellem den sundeste og den sygeste unge, sagde Inger Schaumburg.
Til gengæld er seniorer generelt mindre mentalt udfordrede og har en bedre balance mellem arbejde og privatliv end deres yngre kolleger, påpegede direktøren. Hun fortalte, at NFA er i gang med forberedelserne af et projekt, der skal gøre os klogere på seniorernes arbejdsmiljø, og at partnerskaber og samarbejde i hendes øjne er vejen frem, når det handler om at sikre et sundt arbejdsliv for alle aldersgrupper.
- Forskningen kan bidrage til den samlede arbejdsmiljøindsats, og vi vil gøre os umage for at lave forskning, som kan bruges i praksis. Vi skal turde tænke nyt og finde nye løsninger på arbejdsmiljøudfordringerne – og søge nye partnere. Og så er det vigtigt, at vi koordinerer samarbejdet om løsningen af udfordringerne i arbejdsmiljøet, for ingen kan klare opgaven alene, sagde Inger Schaumburg.
Læs mere fra konferencen Sikre og sunde arbejdspladser for alle aldre
Artiklen findes på Videncenter for Arbejdsmiljøs hjemmeside:
Godt arbejdsmiljø for unge – hvad skal der til?