Social kapital er nødvendig på et komplekst arbejdsmarked

Hvordan kan det være, at interessen for social kapital på arbejdspladsen har så stor bevågenhed? Og er det muligt at nå frem til en fælles definition af det populære begreb? Netop disse to spørgsmål tager forskerne bag en ny rapport om social kapital på arbejdspladsen fat på at besvare. Rapporten er den første i en række på fire rapporter, som Det Nationale Forskningscenter udgiver i den kommende tid.

Forskerne peger på, at der findes flere former for social kapital, og de opstiller et forslag til syntese af de forskellige definitioner med udgangspunkt i tre former for social kapital, dels en samlende, dels en brobyggende og en dels forbindende social kapital.

Pointen er, at der er betydelige forskelle mellem de typer af sociale relationer, de tre former for social kapital opstår i. Og det betyder antageligvis, at der er forskellige betingelser for de tre social kapitalformers opståen og udvikling samt forskelle i deres virkninger.

Definition af social kapital i rapporten

Social kapital bliver i rapporten defineret som ”de eksisterende og potentielle ressourcer i de sociale relationer på arbejdspladser, der muliggør, at medarbejdere og ledelsen kan udføre kollektive handlinger”. Forfatterne antager, at det konkrete indhold i den sociale kapital er forskelligt, alt efter hvilke typer af relationer, det drejer sig om.

Forfatterne opstiller hypoteser om, at der findes fire centrale komponenter, som har betydning for graden af den sociale kapital på arbejdet:

1. Den første komponent består i fælles normer for handling, der findes i sociale relationer.
2. Den anden komponent består i relationer med gensidig tillid, anerkendelse og respekt for hinanden.
3. Den tredje komponent består i en fælles forståelse af arbejdsopgaverne og af, hvordan man skal arbejde sammen om at udføre opgaverne.
4. Den fjerde komponent består i, at man er i stand til at opstille nogle fælles mål og visioner, og at man identificerer sig med sit team og sin arbejdsplads og har en kollektiv selvtillid.

Hypoteserne udfoldes i de tre efterfølgende tre rapporter, der handler om henholdsvis samlende social kapital, brobyggende social kapital og forbindende social kapital.

Tre forhold gør social kapital interessant

Forfatterne mener, at den store interesse for social kapital primært skyldes forskellige behov på arbejdspladserne. Disse behov er kendetegnet ved I) løbende udfordringer ved den stigende anvendelse af teams i produktionen, II) komplekse organiseringer af arbejdet inden for mange brancher, og III) ved behovet for et robust samarbejde mellem medarbejdere indbyrdes og mellem ledelse og medarbejdere på arbejdspladsen, hvor der hele tiden sker tilpasninger og forandringer.

-Generelt kan man sige, at stigningen i den gensidige afhængighed i mere komplekse arbejdssystemer gør udviklingen af ressourcer i de sociale relationer tiltagende vigtig. Samtidig betyder forskelligheden mellem grupperinger inden for arbejdslivet, at der må udvikles ressourcer i relationer for at overkomme de hindringer for kollektive handlinger, der kan opstå af denne forskellighed, siger seniorforsker Vilhelm Borg, som er projektleder og forfatter til rapporten.

Vilhelm Borg peger også på, at der kan være stor forskel på den sociale kapital indenfor samme virksomhed, fx mellem forskellige teams:

-Et eksempel kan være, at der i organisationen kan dannes flere interne sociale enheder, som adskiller sig fra hinanden, og som kan være årsag til konflikter. I sådanne tilfælde er det vigtigt at erkende, at disse forskelle eksisterer og få håndteret dem for at skabe fælles fodslag udadtil og indadtil i organisationen. Forskningen på virksomhedsniveau viser nemlig evidens for, at der er en sammenhæng mellem virksomheders sociale kapital og deres resultater, slutter Vilhelm Borg.

Rapporten om social kapital giver svar på følgende spørgsmål 

· Hvad er social kapital på arbejdspladsen?

· Hvilke former for social kapital findes på arbejdspladsen?

· Hvorfor er der øget interesse for social kapital på arbejdspladsen?

· Hvad kendetegner kollektive handlinger, og hvad gør dem mulige?

· Hvilket indhold er der i de forskellige former for social kapital på arbejdspladsen?

· Hvilke virkninger har social kapital på arbejdspladsen?

Læs hele rapporten

Borg V og Friis Andersen M.  Social kapital på arbejdspladsen- En syntese af begrebet om social kapital på arbejdspladsen. Rapport nr. 1,Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 50 sider, 2017.

Læs mere om social kapital

Find rapporten ’Social kapital – værdien af samarbejdsrelationer'.Udarbejdet for Industriens Branchearbejdsmiljøråd af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Videncenter for Arbejdsmiljø. Stig Ingemann Sørensen, Vilhelm Borg, Katrine Nyholm Tingskov og Nanna Schacht. I-Bar. 55 sider. Juni 2016.

Yderligere oplysninger

Seniorforsker Vilhelm Borg