Tjeklister skal sikre bedst mulige grænseværdier for luftvejsirriterende stoffer
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - Af: Kirsten Rydahl - 19-12-2017
Omkring 40 procent af alle grænseværdier i arbejdsmiljøet er fastsat på baggrund af irritation af øjne og luftveje. Det er derfor særligt vigtigt, at den viden som anvendes til at fastsætte irritationsbaserede grænseværdier, har så høj kvalitet som muligt. Det kan nye resultater bidrage til.
Hvad skal der til før en undersøgelse er egnet som grundlag for at fastsætte grænseværdier i arbejdsmiljøet for stoffer, der kan give irritation i øjne og luftveje?
- Grænseværdier for stoffer i arbejdsmiljøet har betydning for rigtig mange mennesker, så de skal fastsættes på baggrund af den nyeste og mest relevante viden af den bedste kvalitet, siger Gunnar D. Nielsen, dr.pharm. og toksikolog ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).
Sammen med dr.med., lic.scient. Peder Wolkoff fra NFA har Gunnar D. Nielsen foretaget en analyse af, hvad der skal til. Resultatet er to tjeklister over, hvad kvalitetssikringen bør fokusere på, når man skal vurdere, om en videnskabelig artikel kan indgå som grundlag for fastsættelse af en grænseværdi i arbejdsmiljøet for stoffer, der kan give irritation i øjne og luftveje.
Kvalitetssikring af EU’s grænseværdier
Omkring 40 procent af de gældende grænseværdier for stoffer i arbejdsmiljøet skal beskytte medarbejdere mod irritation i øjne, næse og svælg – det man også kalder for sensorisk irritation. Grænseværdierne bliver fastsat på baggrund af den eksisterende viden om stofferne og deres mulig helbredsmæssige effekter.
I EU er det EU’s grænseværdiudvalg, SCOEL, som kommer med anbefalinger til grænseværdier for kemiske stoffer. Udvalget følger også løbende op på ny viden for at vurdere, om en grænseværdi skal justeres. Formålet med den systematiske analyse af den eksisterende viden om sensorisk irritation er at bidrage til at sikre en så høj kvalitet som muligt i fastsættelsen af EU’s grænseværdier for stoffer i indeklimaet og arbejdsmiljøet. Tjeklisterne kan også være relevante for andre, der fastsætter grænseværdier. Det gælder fx det europæiske kemikalieagentur, ECHA.
Tjekliste for kvalitetssikring af undersøgelser på mennesker
Analysen viser, at kvalitetssikringen af studier på mennesker bør omfatte en vurdering af, om
• udsættelsen er velkarakteriseret
• der er tilstrækkelig mange personer med i undersøgelsen, så man kan generalisere til hele den arbejdende del af befolkningen
• deltagernes alder, rygevaner og køn er relevant i forhold til at kunne generalisere til den arbejdende del af befolkningen
• den periode, personerne har været udsat for stoffet, er tilstrækkeligt til at fastlægge irritationen ved en længerevarende udsættelse. Irritationen kan tiltage, være konstant eller aftage over tid.
• lugt kan have været en (confounding) faktor som gør, at personer forveksler lave grader af irritation og lugt. Derfor skal undersøgelsen tage højde for en sådan forvekslingsmulighed.
• der er objektive tegn på sensorisk irritation som øget blinkfrekvens, øget tåreproduktion og tilstoppet næse
• der er andre tegn (røde øjne, nedsat tårefilm stabilitet eller øget betændelsesceller i næseskyllevæsken) som bekræfter de subjektivt rapporterede effekter
• deltagerne i undersøgelsen omfatter særligt følsomme personer
•der er en klar sammenhæng mellem udsættelse for stoffet og de toksikologiske fund.
Tjekliste for kvalitetssikring af undersøgelser på mus
Undersøgelser af irritation af øjne og luftveje bliver også gennemført på dyr – især mus. Analysen viser, at kvalitetssikringen af studier på mus bør omfatte en vurdering af, om
• den måde, udsættelsen for stoffet foregår og de valgte koncentrationer er velbeskrevet og troværdig
• testen er udført med Swiss-Webster-mus eller en stamme med samme følsomhed
• der er minimum 4 mus, der bliver udsat for en given koncentration af stoffet
• antallet af valgte koncentrationer er tilstrækkelig til fastslå en sammenhæng mellem koncentration og effekt
• den tid, musene er udsat for stoffet, er tilstrækkelig til at fastsætte udviklingen i irritation over tid.
Kort om sensorisk irritation
Sensorisk irritation opstår, når følenerver i øjnene og luftvejene bliver aktiveret. Det sker fx hvis man bliver udsat for tredobbelt salmiakspiritus eller tåregas - det svider i øjnene og næsen, og øjnene løber i vand.
Følenerverne har nogle kontakter (receptorer), som bliver aktiveret af de luftbårne stoffer, og som sender signaler til hjernen, hvor fornemmelsen af smerte opstår. Smertefornemmelsen er et signal om, at vi kan være udsat for et potentielt farligt stof.
Sensorisk irritation (aktivering af smertenerver) og lugt (aktivering af lugtnerverne øverst i næsehulen) opstår, fordi to forskellige systemer bliver aktiveret. Sensorisk irritation er et advarselsrespons, mens lugtsystemet giver en information om omgivelserne på samme måde som syn og hørelse. Lugt er derfor almindeligvis ikke forbundet med en direkte sundhedsmæssig risiko, men nogle personer kan reagere særlig kraftigt på specifikke lugte.
Læs den videnskabelige artikel
Nielsen GD, Wolkoff P. Evaluation of airborne sensory irritants for setting exposure limits or guidelines: A systematic approach. Regulatory Toxicology and Pharmacology 2017;90:308-17. DOI: 10.1016/j.yrtph.2017.09.015
Artiklen er frit tilgængelig (Open access).
Yderligere oplysninger
Dr.pharm. Gunnar D. Nielsen, NFA