Almennyttig forening vil bruge millioner på unges arbejdsmiljø

Hvis man vil forbedre den mentale sundhedstilstand blandt danske lønmodtagere, er unge og nyansatte et godt sted at starte. Det vurderer foreningen Norliv, der i en kommende indsats for at komme angst, stress og depression til livs bl.a. sætter særligt fokus på netop unge og nyansatte.

Norliv, hvis medlemmer er kunder i Nordea Liv & Pension, har således afsat 92 mio. kroner til at forbedre danskernes mentale sundhed, og almennyttig konsulent i Norliv, Maria Haukrogh, mener, at det er oplagt at sætte ind hos de unge:

- For det første viser tallene, at der er flere unge end ældre, der har det psykisk svært på arbejdspladserne. Vi kan simpelthen se, at der er et behov. For det andet er det jo bedre at forebygge end at helbrede. Så hvis vi kan give de unge og nyansatte nogle gode vaner tidligt i deres arbejdsliv, så kan de måske undgå at få mentale sundhedsproblemer senere i livet. Så vi ser det som en god investering.

Tallene, Maria Haukrogh henviser til, er det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs (NFA) spørgeundersøgelse Arbejdsmiljø og helbred, der hvert andet år tager pulsen på danskernes arbejdsmiljø.

De seneste tal fra 2016 viser, at mentale sundhedsudfordringer er et udbredt fænomen blandt danske arbejdstagere, og der ser ud til at være sket en stigning af både depressive symptomer og angstsymptomer fra 2012-2016, mens forekomsten af stress stort set er uændret. Omfanget af stress var dog stort allerede i 2012. Tallene viser som nævnt også, at det er de yngste, der har det sværest.

Tilsvarende viste en rapport fra Sundhedsstyrelsen sidste år, at især de unge kvinder ofte har det psykisk svært: Kvinder i aldersgruppen 16-24 år er således den gruppe, hvor flest angiver at:

• have et dårligt mentalt helbred: 23,8 % (hos kvinder generelt er det 15,5 % - hos mænd 10,9 %).
• have et højt stressniveau: 40,5 % (hos kvinder generelt er det 29 % - hos mænd 21 %).

Kilde: Den nationale sundhedsprofil 2017, Sundhedsstyrelsen.

Tidlig indsats virker

Der er dog grund til at være optimistisk med hensyn til de unge. Der er nemlig forskningsmæssigt belæg for, at en tidlig arbejdspladsbaseret indsats kan gøre en forskel. Det forklarer seniorforsker Jesper Kristiansen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø:

- Meget tyder på, at overgangen fra uddannelse til arbejde – fra teori til praksis – er svær for rigtig mange. Men vi kan også se, at indsatser, der letter overgangen mellem uddannelse og beskæftigelse for nyuddannede, bl.a. kan mindske stress og styrke de nyuddannedes selvtillid og trivsel. Det kan fx dreje sig om mentorordninger eller lignende. Så det er et godt sted at sætte ind, siger Jesper Kristiansen.

Men derudover ved man ikke ret meget om de unges mentale sundhedsudfordringer. Hverken om hvorfor de er særligt udsatte, eller hvad der virker i forhold til at styrke deres mentale sundhed.

- Forebyggelse af mentale sundhedsproblemer er et kompliceret område. Derfor er vigtigt at evaluere de indsatser, man sætter i gang, for at lære af dem, siger Jesper Kristiansen.

Mental sundhed på arbejdspladserne

Norliv vil udover unge og nyansatte også støtte indsatser, der retter sig mod ledere og mod små og mellemstore virksomheder. I det hele taget er arbejdspladsen et godt sted at fokusere på mental sundhed, mener Maria Haukrogh:

- Arbejdspladsen er en god arena, for der er en struktur om dagligdagen, som man kan tage afsæt i. Desuden er det jo i alles interesse at skabe en god mental sundhed blandt medarbejderne. Arbejdsgiverne får en bedre fungerende arbejdskraft og dermed også en bedre bundlinje, så det er godt for den enkelte, for virksomhederne og for samfundet at få sat fokus på det her.

Jesper Kristiansen er enig i, at arbejdspladsen er et godt sted at forebygge mentale sundhedsproblemer:

- Det er ikke sikkert, at det er arbejdsmiljøet, der er årsagen til de mentale sundhedsproblemer, men arbejdspladsen er et godt sted at gøre noget ved dem. Vi er sammen på arbejde mange timer om dagen og har mulighed for at hjælpe hinanden. Og på arbejdspladsen mærker man jo også konsekvenserne af problemerne. Hvis en kollega har brækket armen på en skiferie, er vi jo ikke i tvivl om, at han ikke kan levere det samme stykke arbejde, og så justerer vi opgaverne. Det samme skal vi blive bedre til, hvis han fx er stresset eller har en depression.