Bedre arbejdsmiljø for unge i detailhandelen

Mange unge får deres første erfaringer på arbejdsmarkedet i detailhandelen. De passer flaskeautomaten, sætter varer på hylderne og sidder i kassen. De 15-18-årige udgør faktisk omkring halvdelen af alle ansatte i detailhandelen, og derfor er det et godt sted at lære dem om arbejdsmiljø, om at være kritisk i forhold til sine opgaver og om, at de har ressourcer at bidrage med, hvis de får lov.

Det er i hvert fald et af formålene med forskningsprojektet Bedre Arbejdsmiljø for Unge i Detailhandelen (BAUD), som forskere fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) sammen med forskere og konsulenter fra TeamArbejdsliv lige nu er ved at lægge sidste hånd på. Arbejdsmiljøforsker Karen Albertsen fra TeamArbejdsliv forklarer:

- Det er de unges første møde med arbejdsmarkedet, og de ved ikke ret meget om, hvad de kan forvente, hvordan man bærer sig ad, og hvad arbejdsmiljø betyder. Så det er et godt sted at lære dem det. Og så kan vi håbe på, at de tager det med sig videre ud på andre arbejdspladser.

De unge med på råd

Det er detailkæden Coop, der har inviteret forskerne indenfor for at sætte fokus på denne gruppe af unge ansatte, der stort set laver de samme opgaver som deres voksne kolleger, men ofte kun er der et par timer ad gangen, én til to dage om ugen. Så hvordan får man denne gruppe integreret på arbejdspladsen og får dem til at tage ansvar for opgaver og arbejdsmiljø?

Forskernes svar har været at nedsætte en række arbejdsmiljøgrupper – De Unges Arbejdsmiljøgrupper (DUA) – som sammen med butikkens sikkerhedsrepræsentanter har sat fokus på de områder, de unge selv synes er svære eller uhensigtsmæssige i arbejdet. Det kan være flaskeautomaten, der hele tiden går i stå, at de aldrig kan finde ”elefantfoden”, når de skal bruge den, eller at de savner hjælp til at håndtere vrede kunder. Derpå skal DUA selv udarbejde løsningsforslag – alt fra en ”intro-quiz” for nye medarbejdere til en lille film om oplæring.

En vigtig ressource

Nogle af målene hos forskerne har været at få virksomheden til at indse, at arbejdet med arbejdsmiljøet hænger tæt sammen med virksomhedens kerneopgave, og at det kan betale sig at give de unge en god start. For det handler alt sammen om grundig instruktion og oplæring af de unge, siger Karen Albertsen:

- Én ting er, at de unge lærer at begå sig på arbejdsmarkedet og lærer at passe på sig selv. Men det er mindst lige så vigtigt, at arbejdspladserne frigør de unges ressourcer ved at inddrage dem i planlægningen, og det sker ved at give dem en grundig oplæring og engagere dem, siger hun og uddyber:

- Det er ofte de unge, der møder kunderne – ved cafébordet, i kassen, ved skranken etc. Og mødet med kunden er jo virksomhedens kerneopgave, og her er det da afgørende for kundens oplevelse, at det er en engageret, professionel og vidende medarbejder, de møder.

Glade for projektet

Forskerne fra NFA og Team Arbejdsliv er stadig i gang med de afsluttende analyser og vil helst ikke begynde at drage konklusioner på projektet endnu. Men de involverede unge fortæller, at de har været glade for at blive hørt og har fået større lyst til at engagere sig på arbejdspladsen. Også flere ledere har været glade for at få sat fokus på en gruppe medarbejdere, de nu føler, de har fået bedre hånd om. Desuden har projektet bidraget med en øget opmærksomhed på de ting, erfarne medarbejdere tager for givet, men som nyansatte skal bruge lang tid på at finde ud af. Det betyder, at introduktionen af nye medarbejdere mange steder er blevet bedre og mere systematisk.

Se flere små film om projektet, hvor både unge og butikschefer fortæller om deres erfaringer med at være med i projektet.