Biologisk arbejdsmiljø: Før I går i gang

Arbejder I med sundhedsskadelige mikroorganismer, er der en række forhold, der skal være på plads, inden arbejdet begynder. Det er arbejdsgiverens ansvar at sikre, at medarbejderne ikke bliver syge af mikroorganismer, men indsatsen løses bedst i fællesskab.

Inden arbejdet begynder

I skal:

1. Anmelde arbejde med sundhedsskadelige mikroorganismer til Arbejdstilsynet
2. Opdatere jeres APV og tilføje en biologisk APV, hvis I begynder at arbejde med mikroorganismer, der kan udgøre en risiko for medarbejdernes sundhed.
3. Lave en arbejdspladsbrugsanvisning, der beskriver, hvordan arbejdet udføres korrekt.
4. Instruere medarbejderne i arbejdet, så de ikke er i tvivl om, hvordan de løser opgaverne rigtigt.

1. Anmeld sundhedsskadelige mikroorganismer
Inden en arbejdsplads må begynde at arbejde med sundhedsskadelige mikroorganismer i risikogruppe 2, 3 eller 4 (Arbejdstilsynets klassifikation af risikogrupper), skal det anmeldes til Arbejdstilsynet. Anmeldelsen skal være indsendt senest 30 dage, før arbejdet begynder.

Hvis arbejdspladsen herefter påbegynder arbejde med nye mikroorganismer fra en højere risikogruppe, skal der udarbejdes en anmeldelse til.

• Læs mere om kravene til oplysninger i anmeldelsen
• Læs om Arbejdstilsynets klassifikation af risikogrupper.

2. Lav en biologisk APV
Inden der udføres arbejde, hvor der kan ske en påvirkning fra mikroorganismer, skal arbejdspladsen udarbejde en særlig biologisk arbejdspladsvurdering (APV), der indeholder en kortlægning og vurdering af risici forbundet med arbejdet, og hvor stor risiko, der er, for at arbejdet med sundhedsskadelige mikroorganismer kan gøre medarbejderne syge og skade deres helbred.

Alle arbejdspladser skal gennemføre en APV mindst hvert 3. år, og den inkluderer også det biologiske arbejdsmiljø. Det er arbejdspladsens ansvar at opdatere APV’en, hvis arbejdet og det biologiske arbejdsmiljø ændrer sig og indebærer nye risici.

Et eksempel er arbejdet i svinestalde, hvor mange besætninger er smittet med MRSA – en bakterie, som er resistent over for antibiotika. Når landmanden gennemfører en APV, skal han bl.a. gøre rede for arten, graden og varigheden af påvirkningen fra MRSA, så medarbejderne kan tage deres forholdsregler. Er der risiko for smitte, vil de fx blive bedt om at tage bad, inden de forlader området for at forhindre spredning af smitte til andre.

3. Lav en arbejdspladsbrugsanvisning
Med udgangspunkt i risikovurderingen fra den biologiske APV er næste skridt at udarbejde en arbejdspladsbrugsanvisning (APB). En APB indeholder de samme oplysninger som et sikkerhedsdatablad suppleret med information om, hvordan arbejdet skal udføres korrekt på den specifikke arbejdsplads.

Brugsanvisningen skal informere om fx førstehjælp, brandbekæmpelse, håndtering, opbevaring og bortskaffelse af materialerne. Den skal udleveres til alle, der arbejder med de pågældende materialer, og opbevares, så den er nem at finde.

4. Instruér medarbejderne
Det er ikke nok at udlevere arbejdspladsbrugsanvisningen til dem, der bliver udsat for sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

Gå skridtet videre og instruer medarbejderne i, hvordan de udfører arbejdet korrekt. Ofte er det en god ide at få vist tingene i praksis. Så husker man bedre, hvad man skal gøre, og samtidig giver det mulighed for at stille spørgsmål undervejs og få svar der, hvor man er i tvivl. Som medarbejder er det vigtigt, at du følger instrukserne.

Når I er i gang

Med god hygiejne og grundig forberedelse kommer man langt, når det handler om at beskytte medarbejderne mod sundhedsskadelige mikroorganismer i arbejdsmiljøet.

Der er en række forholdsregler, man bør tage, når man arbejder i et arbejdsmiljø, der kan være udsat for sundhedsskadelige mikroorganismer. Hvordan I bedst beskytter jer, afhænger af branchen, men her er en række vigtige grundregler:

1. Fjern eller minimer det farlige
2. Brug tekniske løsninger
3. Beskyt kroppen og luftvejene
4. Sørg for god hygiejne
5. Brug jeres sunde fornuft og lyt til kroppen.

1. Fjern det farlige
Det allerbedste er selvfølgelig helt at fjerne faren, men det er ikke altid en mulighed. Det næstbedste er at reducere den. Det kan man gøre på flere måder, bl.a. ved at anvende andre materialer, der støver mindre.

Det er vigtigt at tilrettelægge arbejdet mest hensigtsmæssigt og identificere de arbejdsprocesser, der udsætter medarbejderne for mikroorganismerne og finde andre måder at udføre opgaverne på.

Sommetider er løsningen enkel. Videnskabelige forsøg viser fx, at gartnerier med agurkeproduktion med fordel kan fjerne udtjente planter, inden de tørrer ud. Så undgår medarbejderne at blive udsat for massive mængder støv fra de udtørrede plantedele, der risikerer at gøre dem syge med Organic Dust Toxic Syndrome (ODTS).

2. Brug tekniske løsninger
Når så meget som muligt er fjernet, kan man benytte sig af tekniske løsninger, som fx:

• Indkapsling eller afskærmning af risikable processer
• Udsugning
• Hyppig udluftning
• Affugtning eller tørring, inden der opstår vækst af mikroorganismer.

Et godt eksempel på, hvor meget det kan hjælpe at afskærme, er fra et blomstergartneri. Der satte man en skærm op omkring en sprøjtebom. Den kører frem og tilbage henover blomsterne og sprøjter med et biopesticid, der indeholder en bakterie. På grund af afskærmningen bliver medarbejderne nu kun udsat for en syttendedel af den mængde sprøjtemiddel, de tidligere blev udsat for.

3. Beskyt kroppen og luftvejene
Hvis de 2 første trin ikke har haft effekt eller været mulige, kan den enkelte medarbejder være nødt til at beskytte sig ved at bruge personlige værnemidler. Det fx være handsker, åndedrætsværn, heldragter og lign.

Som supplement eller alternativ skal arbejdspladser i visse tilfælde tilbyde medarbejderne vaccination mod sundhedsskadelige mikroorganismer. Fx skal ansatte, der i størstedelen af deres arbejdstid er beskæftiget med håndtering af spildevand, være effektivt vaccineret mod stivkrampe (tetanus), smitsom leverbetændelse (hepatitis A) og børnelammelse (polio), inden de starter med at arbejde.

4. God hygiejne
Vær omhyggelig med hygiejnen. 3 ting er vigtige:

1. Gør ofte rent
2. Fjern alle former for affald
3. Vær grundig med personlig hygiejne.

Vask hænder ofte og tag ikke mikroorganismerne med hjem. På nogle arbejdspladser skal man skifte tøj og tage bad, før man går hjem, så man ikke tager svampe, vira eller bakterier med sig.

5. Brug jeres sunde fornuft og lyt til kroppen
Hoster du eller din kollega tit i forbindelse med nogle bestemte arbejdsgange, bør I drøfte det med ledelsen og gå til lægen. Men I skal selvfølgelig gøre alt for at undgå, at det kommer så vidt.

Hvis skaden er sket, og en kollega er blevet syg af arbejdet, er det en god ide at:

• Begrænse skade
• Søge læge
• Forebygge nye hændelser.

Yderligere oplysninger

Seniorforsker Anne Mette Madsen, NFA.

Temanyhedsbrev om mikroorganismer i arbejdsmiljøet

Ovenstående artikel er en del af NFA's temanyhedsbrev om mikroorganismer i arbejdsmiljøet udsendt torsdag den 1. november 2018.

Læs hele temanyhedsbrevet her.