Et arbejdsliv fyldt med fysiske arbejdsbelastninger øger risikoen for sygefravær og førtidspension
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - Af: Hanna Sigga Madslund - 19-04-2018
Jo flere tunge løft, knæliggende arbejde og helkropsvibrationer i løbet af arbejdslivet, jo større er risikoen for langvarigt sygefravær og førtidspension. Det viser to nye undersøgelser af 5.076 ældre arbejdstagere i Danmark.
Hårdt fysisk arbejde på jobbet er ikke noget, man bør udsættes for i længere perioder af arbejdslivet. I hvert fald ikke hvis man vil holde sig frisk og rørig helt til pensionsalderen, hvilket bliver stadigt mere aktuelt.
Har man som ældre haft lange perioder med fx tungt løftearbejde, knæliggende arbejde eller været udsat for helkropsvibrationer, støj eller støv i mange år i løbet af sit arbejdsliv, øger det risikoen for langvarige sygemeldinger og i visse tilfælde også førtidspension.
Det viser samstemmende resultater publiceret i to nye videnskabelige artikler. I de to studier har en gruppe forskere set på sammenhængen mellem fysiske arbejdsbelastninger gennem arbejdslivet og risikoen for fremtidig sygefravær og førtidspension. Begge studier omfatter 5.076 erhvervsaktive seniorer mellem 49 og 63 år.
Langt arbejdsliv med mange fysiske jobkrav og udsættelse for støv
Resultaterne er måske ikke så overraskende. Alligevel er det vigtigt at søge dokumenteret viden. Tidligere har man nemlig ofte kun har fokuseret på folks aktuelle jobsituation, når man undersøgte risikofaktorer i det fysiske arbejdsmiljø i relation til dårligt helbred. Men i de to nye studier har forskerne set på det fysiske arbejdsmiljø igennem hele arbejdslivet og set på hvordan det påvirker folks helbredssituation senere i livet.
Mange seniormedarbejdere har en lang historie med forskellige fysiske jobkrav, og de forskellige påvirkninger vil tilsammen have betydning for ens helbred senere i livet.
- Jo flere år med tunge løft og knæliggende arbejde deltagerne havde, jo større var risikoen for langvarigt sygefravær. Antallet af år, hvor deltagerne havde tungt løftearbejde, havde også en direkte sammenhæng med risikoen for førtidspension. Derudover finder vi, at udsættelse for støv i arbejdsmiljøet i minimum tyve år hænger sammen med langvarigt sygefravær og førtidspension, forklarer seniorforsker Emil Sundstrup fra NFA, som har været projektleder på begge studier.
Tidlig forebyggelse på arbejdspladsen er vigtig
Resultaterne understøtter tidligere forskningskonklusioner:
- Resultaterne understreger betydningen af, at myndigheder og arbejdsmiljøprofessionelle er opmærksomme på de fysiske risikofaktorer igennem hele arbejdslivet. Vi ved, at der er mange, der stadigt har hårdt fysisk arbejde, og derfor er det vigtigt at sætte ind med en tidlig forebyggende indsats på arbejdspladsen for at mindske risikofaktorerne, siger Emil Sundstrup.
Forebyggelsen kan fx ske ved at organisere arbejdet på en anden måde:
- Ved at lave flere skift mellem arbejdsopgaverne eller ved at gøre bedre brug af tekniske hjælpemidler kan man mindske arbejdsbelastningerne i det daglige. For nogle af de ældre medarbejdere kan det måske også være gavnligt med nedsat arbejdstid. Dermed kan man hjælpe med at forebygge, at problemerne opstår og bidrage til at give folk et langt, sundt og bæredygtigt arbejdsliv, siger Emil Sundstrup.
Fakta om deltagerne i studiet og udvalgte resultater
Så mange deltagere i de to studier blev udsat for fysiske belastninger:
- 18,8 pct. havde været udsat for tungt løftearbejde i mere end 20 år.
- 7,4 pct. havde været udsat for vibrationer fra håndværktøj i mere end 20 år.
- 6,6 pct. havde været udsat for støv i arbejdet i mere end 20 år.
Så mange havde sygefravær og fik førtidspension mm. i studiets opfølgningsperiode:
- 19,3 pct. (970 personer) havde en eller flere episoder med langvarigt sygefravær.
- 18,5 pct. (933 personer) have mindst en episode med arbejdsløshed.
- 10.7 pct. (538 personer) gik på efterløn.
- 1,7 pct. (85 personer) fik tildelt førtidspension.
Kilde: De to videnskabelige artikler – se nedenfor.
Definitioner
1. Den officielle pensionsalder: Folkepensionen er aktuelt 65 år. Pensionsalderen bliver gradvist forhøjet til 67 år i perioden 2019-2022 og reguleres yderligere til 68 år i 2030 ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
2. Den reelle pensionsalder var i 2009-2014 i gennemsnit 63 år for mænd og 60,6 år for kvinder.
3. Langvarigt sygefravær svarer i artiklerne til seks uger eller mere sammenhængende sygefravær.
4. Førtidspension omfatter i artiklerne begrebet ”invalideydelse” der er defineret som varig og væsentlig nedsat arbejdsevne og både inkluderer førtidspension, flex-job og skånejob. Men for nemheds skyld kaldes det førtidspension i ovenstående tekst.
5. Tidlig tilbagetrækning omfatter efterløn, der er frivillig og kan opnås ved opfyldelse af specifikke krav.
Studierne er foregået i et samarbejde mellem:
- Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
- Københavns Universitet
- Holbæk Hospital
- Aalborg Universitet
Læs de to videnskabelige artikler
1. Sundstrup E, Hansen ÅM, Mortensen EL, Poulsen OM, Clausen T, Rugulies R, Møller A, Andersen LL.Cumulative occupational mechanical exposures during working life and risk of sickness absence and disability pension: prospective cohort study. Scand J Work Environ Health. 2017 Sep 1;43(5):415-425. doi: 10.5271/sjweh.3663. Epub 2017 Aug 7.
2. Sundstrup E, Hansen, ÅM, Mortensen EL, Poulsen OM, Clausen T, Rugulies R, Møller A and Andersen LL. Retrospectively assessed physical work environment during working life and risk of sickness absence and labour market exit among older workers. Occup Environ Med. 2018 Feb; 75(2):114-123. doi: 10.1136/oemed-2016-104279. Epub 2017 Aug 17.
Læs hele NFA's temanyhedsbrev om seniorer
Temanyhedsbrevet om seniorer på arbejdsmarkedet blev offentliggjort den 19. april 2018.
Yderligere oplysninger
