Spring over hovedmenu
Svejsning på et rør

Hjælp til et sikkert arbejdsmiljø med kemiske stoffer

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - Af: Kirsten Rydahl - 30-05-2018

Der er god hjælp at hente flere steder for arbejdspladser, rådgivere og andre, der arbejder med at skabe et sikkert arbejdsmiljø med kemiske stoffer.

Der er stadig mange arbejdspladser i Danmark, der anvender eller fremstiller kemiske stoffer. For at sikre medarbejderne et langt og godt arbejdsliv er det blandt andet vigtigt, at de ikke bliver udsat for skadelige kemiske stoffer og materialer i arbejdsmiljøet.

Herunder har vi samlet links, som kan være nyttige for arbejdspladser, der arbejder med at sikre arbejdsmiljøet i forhold til kemiske stoffer.

Arbejdstilsynet

Arbejdstilsynet (AT) har blandt andet en vigtig opgave med at udarbejde regler og vejlede arbejdspladser og andre om arbejdsmiljø. Her er links til de vigtigste oplysninger vedrørende kemisk arbejdsmiljø på danske arbejdspladser:

Kemi og støv - de vigtigste At-vejledninger og bekendtgørelser om kræftfremkaldende stoffer og materialer, hjerne- og nerveskadende stoffer og materialer, luftvejsbelastninger og hudbelastninger.

Produktregistret - med information om kemiske produkter.

Tema om virksomhedens arbejdsmiljøarbejde - blandt andet med links til brugsanvisninger og oplæring og instruktion.

Arbejdspladsvurdering - blandt andet med links til APV-tjeklister, tema om APV og online APV-værktøj.

Arbejdsmiljørådet, AMR

Faktaark om nanomaterialer i arbejdsmiljøet. Til virksomheder, der arbejder med nanomaterialer. Arbejdsmiljørådet 2017.

Faktaark om nanomaterialer i arbejdsmiljøet. Til leverandører, importører og producenter af nanomaterialer (PDF). Arbejdsmiljørådet 2017.

Arbejdsmiljørådets indsatser vedr. nanomaterialer og arbejdsmiljø. 

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA

Forsker i arbejdsmiljø og stiller viden til rådighed via hjemmesiden www.nfa.dk. NFA forsker blandt andet i kemiske stoffer og materialer og hvordan de kan påvirke helbredet. De udvikler også metoder til at vurdere risici i arbejdsmiljøet ved arbejde med kemikalier.

  • Toksikologidatabaser for arbejdsmiljøet - hvor man kan læse beskrivelser og hente links til nogle af de bedste databaser om farlige stoffer i arbejdsmiljøet.
  • NanoSafer - som er et dansk internetbaseret control-banding-værktøj, der kan bruges til at identificere, om et stof skal betragtes som et nanomateriale, samt til at vurdere risikoen ved at anvende et specifikt materiale i en given arbejdssituation og det anbefalede beskyttelsesniveau, som medarbejdere bør arbejde under.

Miljøstyrelsen

Miljøstyrelsen administrerer blandt andet EU’s kemikalielovgivning, REACH. Her er links til noget af det, man kan læse om på deres hjemmeside. 

Regulering og regler - blandt andet om virksomheders pligter og fakta om kemikaliereglerne.

REACH og CLP - hvor man kan blive klogere på reglerne.

Stoflister og databaser - hvor man kan hente viden om kemiske stoffer.

Internationalt

Stoffenmanager
Et regulatorisk accepteret internetbaseret værktøj, der kan bruges til vurdere udsættelsen for kemiske stoffer, kemikalier og udlagte mekaniske processer i forbindelse med specifikke arbejdssituationer med og uden brug af værnemidler. Værktøjet kan både anvendes som control banding og til kvantitativ eksponeringsvurdering. NFA er i gang med at udvikle en dansk oversættelse af dette værktøj.

Stoffenmanager

NANoREG Toolbox
En værktøjskasse målrettet virksomheder, myndigheder og regulatorer. Værktøjet giver et organiseret overblik over og henvisning til forskellige redskaber til blandt andet at risikovurdere og karakterisere nanomaterialer, teste deres farlighed og måle udsættelsen for dem i arbejdsmiljøet.

NANoREG Toolbox

Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur, EU-OSH
På deres hjemmeside, som også er på dansk, kan man blandt andet holde sig opdateret i forhold til farlige stoffer og finde links til relevante værktøjer og udgivelser.

Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur, EU-OSH


Læs temanyhedsbrev om kemisk arbejdsmiljø

Denne omtale indgår i NFA's temanyhedsbrev om kemisk arbejdsmiljø, som blev offentliggjort den 31. maj 2018.