

Kom til international konference om fremtidens arbejde og arbejdsmiljø i 2019 i Helsingør
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - Af: Hanna Sigga Madslund - 28-11-2018
50 års-jubilæet for den internationale konference om arbejdsmiljø og ergonomi bliver fejret den 25.-28. august 2019 i Helsingør. Emnet er ’Future Work: Digitalization & Innovation’. Det er en international arbejdsmiljøkonference, der foregår på engelsk. Du kan tilmelde dig nu.
Konferencen sætter fokus på fremtidens arbejde – mellem digitalisering, innovation og arbejdsmiljø. Der vil være faglige sessioner om medarbejderinddragelse, organisatorisk arbejdsmiljø, risikoanalyse, muskel-skeletbesvær, psykosocialt arbejdsmiljø, regulering af arbejdsmiljøet og meget mere.
Det er den 50. nordiske konference om Nordic Human Factors and Ergonomics Society (NES) Conference, som derfor bliver fejret i år med et jubilæum.
Indsend forskerabstract eller bud på praktikerworkshop
Konferencen er en enestående mulighed for at møde forskere og praktikere fra især fra de nordiske lande, men også fra mange andre lande verden over. NFA er blandt arrangørerne af konferencen, og man vil gerne fremhæve danske erfaringer. Derfor ønskes indlæg og deltagelse fra danske forskere og arbejdsmiljøprofessionelle:
Foreløbigt program
De først offentliggjorte keynotes på programmet er:
- Professor Jan Dul, Rotterdam Universitet, som fortæller om 'Ergonomics for Performance'.
- Professor Andreas Holtermann, NFA, som diskuterer behovet for nye tilgange til at fremme arbejdsmiljø og beskæftigelsesegnethed.
- Docent Cecilia Berlin, Chalmers Tekniska Högskola, som diskuterer nordiske tilgange til 'systems ergonomics' og i øvrigt er kendt for at have danset sin ph.d.
Det endelige program vil foreligge ca. 1. maj 2019.
Tid, sted og tilmelding
- Tid: 25.- 28. august 2019
- Sted: Hotel Marienlyst, Ndr. Strandvej 2, DK-3000 Helsingør
- Tilmelding og betaling: www.nes19.dk/registration
Samarbejdspartnere bag konferencen
NES 2019 konferencen arrangeres i et samarbejde mellem:
- Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA
- Danmarks Tekniske Universitet, DTU
- IDA Arbejdsmiljø
- Paraplyorganisation for Arbejdsmiljøprofessionelle, AM:PRO
- Nordic Human Factors and Ergonomics Society, NES
Læs mere om konferencen
På NES-konferencens hjemmeside: www.nes19.dk