Spring over hovedmenu

Ny undersøgelse om elevers negative adfærd overfor undervisere i folkeskoler

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - 16-05-2018

Der er sket en stigning i vold og trusler fra elever mod undervisningspersonale fra 2012 til 2016. Årsagerne er komplekse, viser en ny undersøgelse, som NFA har udarbejdet for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

I dag offentliggøres en ny undersøgelse, der belyser omfanget af negativ adfærd fra elever mod undervisningspersonale i folkeskoler samt årsagerne til denne adfærd og forebyggelsespotentialet. 

Undersøgelsen er blevet til efter en anmodning fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet under Undervisningsministeriet, der efterspurgte mere viden på baggrund af tallene fra NFA's undersøgelse 'Arbejdsmiljø og Helbred', der viste en stigning i vold og trusler fra elever mod undervisere i perioden 2012 til 2016. 

Komplekse årsager til negativ adfærd

- Overordnet viser rapporten, at problemerne med chikane, trusler om vold og vold opstår i et komplekst samspil mellem mange faktorer, siger seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Birgit Aust, der har været projektleder på undersøgelsen. 

Undervisningspersonalet, der har deltaget i undersøgelsen, peger på forskellige forhold, der udløser hændelser med udadreagerende adfærd. Det kan fx være situationer, hvor der blev stillet krav, som eleverne ikke følte, at de kunne eller ville honorere.

Underviserne peger også på, at eleverne i stigende grad har svært ved at omstille sig fra frie rammer til faste rammer, og at flere elever er blevet mere koncentrerede om deres egne behov og kan have svært ved at aflæse, hvordan andre har det. Mange undervisere beskriver også, at de udadreagerende børn mangler håndteringsredskaber, fx i forhold til at forklare sig, og derfor reagerer de negativt.

- Et andet vægtigt resultat er, at mange forskellige børn kan komme i situationer, hvor de reagerer med negativ adfærd. Der kunne således ikke på baggrund af de afholdte interviews identificeres forskelle i forhold til elevernes køn eller socioøkonomiske baggrund i forhold til den negative adfærd. Og undersøgelsen viser også, at alle kategorier af undervisere kan blive udsat for negative hændelser, fx både erfarne og uerfarne, siger Birgit Aust.

I undersøgelsen peges der også på, at der tilsyneladende har været et skift over tid, således at vold og trusler i dag hyppigst forekommer i indskolingen, dvs. i de yngste klasser, mens det tidligere mest har været et problem på mellemtrinet eller i udskolingen.

Udsættelse for negativ adfærd kræver opfølgning

På trods af den generelle stigning i negativ adfærd fra eleverne, så mener lidt over halvdelen af underviserne i undersøgelsen ikke eller kun i mindre grad, at der er tale om et arbejdsmiljøproblem.

Det ser dog ud som om, at håndtering og opfølgning efter en voldsepisode er meget vigtig for underviserne, når de har oplevet negative hændelser. I undersøgelsen efterspørges tydeligere opfølgning og en synlig anerkendelse af, at episoder med vold og trusler er uacceptable.

Det forebyggende arbejde kan styrkes

På baggrund af resultaterne peger forskerne bag rapporten på, at en effektiv forebyggelse af vold og trusler om vold fra eleverne rettet mod underviserne i grundskolen bedst sker gennem en integreret indsats, som bygger på en fælles organisatorisk forståelse.

- Det er vores vurdering, at det forebyggende arbejde kan styrkes, siger Birgit Aust.

- Det kan bl.a. gøres ved at arbejde systematisk med de negative hændelser i et mere langsigtet perspektiv gennem forebyggelsesstrategier såsom udarbejdelse af fælles politikker og procedurer for håndtering af vold og trusler på organisationsniveau. Det kan også gøres ved at give rum til refleksion over og læring fra negative hændelser. Det er vigtigt, at organisationen håndterer disse hændelser, så at det ikke er den enkelte underviser, eller det enkelte barn, der står alene med oplevelsen og konsekvenserne af den, siger seniorforsker Birgit Aust.

Flere undersøgelser på vej

Emnet vil blive yderligere udfoldet i en ny, kommende undersøgelse. Denne undersøgelse har givet et bedre indblik i problemstillingen men kan ikke stå alene. NFA vil fortsætte med at udfolde emnet bl.a. gennem en undersøgelse, som finansieres af Arbejdsmiljøforskningsfonden, og som NFA gennemfører i samarbejde med Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning. Her er forskerne i gang med at forberede en større prospektiv undersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af danske skoler, som yderligere kan afdække nogle af de sammenhænge som blev fundet i nærværende tværsnitsundersøgelse, og som kan give et mere nuanceret billede af, hvad det er for nogle dynamikker, som er i spil, samt hvilke risiko- og beskyttelsesfaktorer der er i spil.

Tal fra 'Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark' 


Hver femte lærer har været udsat for vold indenfor det seneste år, og hver fjerde lærer har været udsat for trusler. Det viser tal fra spørgeskemaundersøgelsen 'Arbejdsmiljø og Helbred' fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), som er gennemført hvert andet år i perioden 2012-2016 blandt danske erhvervsaktive. 

Om undersøgelsen 


Undersøgelsen af chikane, trusler om vold og fysisk vold rettet mod undervisningspersonale i udvalgte folkeskoler. 
  • Undersøgelsen er gennemført i perioden oktober 2017 – februar 2018. 
  • Undersøgelsen bestod af tre dele: En kortlægning af omfanget af og årsagerne til vold, trusler om vold og chikane fra eleverne rettet mod underviserne baseret på allerede eksisterende viden; en kvantitativ undersøgelse baseret på spørgeskema til undervisere (lærere og pædagoger); samt en kvalitativ undersøgelse baseret på interviews af udvalgte undervisere, ledere og skolebestyrelsesmedlemmer. 
  • Der deltog respondenter fra 19 skoler, og der blev gennemført kvalitative interviews med 56 deltagere.

Læs rapport og sammenfatning

Yderligere oplysninger

Forskningschef Henriette Bjørn Nielsen, NFA