Spring over hovedmenu
Gå til forsiden

Ny viden om partiklers farlighed

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - Af: Kirsten Rydahl - 31-05-2018

Indånding af zinkoxid nanopartikler øger biomarkør for risiko for hjertekarsygdom hos mennesker, viser ny undersøgelse. Det kan have betydning for den fremtidige regulering af partikler i arbejdsmiljøet, mener to professorer.

Hør professor Ulla B. Vogel, leder af Dansk Center for Nanosikkerhed, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, forklarer, hvorfor det er vigtigt at beskytte sig mod støv og partikler i arbejdsmiljøet. Video: Anne-Mette Holm, NFA.

  • Helbredsskadende kemiske stoffer, herunder partikler i arbejdsmiljøet, er ofte enten
    kræftfremkaldende
  • reproduktionsskadende (kan både skade selve fostret og vores evne til at få børn)
  • allergifremkaldende
  • neurotoksiske (skader vores nervesystem).

Ny forskning tyder på, at hjertekarsygdom skal tilføjes til listen over sygdomme, som skyldes indånding af partikler i arbejdsmiljøet.

Partikler og biomarkør følges ad

Forskere fra The Institute for Prevention and Occupational Medicine of the German Social Accident Insurance, Ruhr-University Bochum (IPA) i Tyskland har nemlig vist, at mennesker, der indånder zinkoxid nanopartikler, bagefter har en øget koncentration af en kendt biomarkør for hjertekarsygdom i blodet. Jo flere partikler de indånder, desto større er koncentrationen af biomarkører i blodet.

Indholdet af biomarkører hos forsøgspersonerne var forhøjet ved luftkoncentrationer af zinkoxid, der er langt under den gældende grænseværdi i blandt andet Tyskland, Nederlandene, Storbritannien, Sverige, Danmark og USA.

Stor betydning for regulering

Ulla Vogel er professor på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og leder af Dansk Center for Nanosikkerhed. Sammen med professor Flemming Cassee fra National Institute for Public Health and the Environment (RIWM) i Nederlandene har hun sat resultaterne i perspektiv i en Editorial (leder) i tidsskriftet Particle and Fibre Toxicology.

De vurderer, at de nye resultater er meget vigtige. De bekræfter nemlig resultaterne fra de undersøgelser af partiklers skadelige effekter i forhold til risiko for hjertekarsygdom, som gennem tiden er gennemført på mus. De forudser også, at undersøgelsen vil få stor betydning for den gældende regulering af partikler i arbejdsmiljøet.

Samme biologiske virkningsmekanisme hos mus og mennesker

Indånding af (nano)partikler forårsager en naturlig alarmreaktion hos mus - et såkaldt akutfaserespons (se boks). Hvor kraftig reaktionen er, afhænger af det samlede overfladeareal af de partikler, som musene har indåndet. Så reaktionen er større, hvis musene indånder små partikler, end hvis de indånder store partikler i samme luftkoncentration. Det skyldes, at små partikler har et større samlet overfladeareal pr. vægtenhed end store partikler.

- De nye resultater fra Tyskland viser, at mus og mennesker reagerer på samme måde rent biologisk, hvis de indånder partikler – en biologisk reaktion, som øger risikoen for at udvikle hjertekarsygdom. Det betyder i praksis, at den viden, vi har om mange andre typer af partikler fra forsøg på mus, formodentlig kan overføres til mennesker, siger Ulla Vogel.

Samtidig viser de nye resultater, at man kan bruge blodets indhold af de proteiner, som alarmreaktionen udløser, som biomarkør for, om mennesker har en øget risiko for hjertekarsygdom på grund af indånding af partikler i arbejdsmiljøet.

Hjertekarsygdom på linje med kræft og allergi

- Resultaterne fra den tyske undersøgelse betyder, at det er relevant at undersøge, om indånding af mange af de partikler, som findes i arbejdsmiljøet i dag, udløser denne alarmreaktion, og så eventuelt revurdere de gældende grænseværdier, siger Ulla Vogel.

Derudover bør hjertekarsygdom fremover også indgå på listen over støvinducerede erhvervssygdomme på linje med fx kræft og allergi, mener hun.

Mekanismerne bag undersøgelserne

Det såkaldte akutfaserespons er kroppens naturlige alarmreaktion, hvis der fx opstår akut eller længerevarende inflammation (betændelseslignende tilstand) et sted i kroppen. Det kan fx ske, hvis vi får en bakterie- eller virusinfektion eller får et sår eller et åbent brud.

Alarmreaktionen øger produktionen af ca. 50 forskellige proteiner i kroppen. Det gælder især C-reaktiv protein (CRP) og serum amyloid A (SAA). Koncentrationen af disse to proteiner følger hinanden tæt, og de bliver brugt som biomarkører for hjertekarsygdom i epidemiologiske undersøgelser. CRP bliver også brugt som diagnostisk redskab.

SAA medvirker blandt andet til produktionen af ’skumceller’ i blodet  som fremmer dannelsen af plak i blodårerne og dermed åreforkalkning.

Læs artikel og editorial

Læs temanyhedsbrev om kemisk arbejdsmiljø

Denne nyhed indgår i NFA's temanyhedsbrev om kemisk arbejdsmiljø, som blev offentliggjort den 31. maj 2018.

Yderligere oplysninger

Professor Ulla Vogel, NFA