

Temamøde om brandfolks risiko for kræft og hjertekarsygdomme på grund af jobbet
15-03-2018
Resultater fra to undersøgelser af danske brandfolks risiko for at blive udsat for sundhedsskadelige påvirkninger på jobbet og under uddannelse til røgdykker er emnet for et temamøde torsdag den 15. marts kl. 14.00-15.30. Mødet afholdes på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) i København.
Røg fra brande indeholder mange forskellige kemiske stoffer og forbindelser, som kan være sundhedsskadelige for mennesker. Derfor anvender danske brandfolk personlige værnemidler, der beskytter dem mod at blive udsat for sod og røg under brandslukning.
Men er danske brandfolk godt nok beskyttet mod sundhedsskadelige påvirkninger under røgdykning, når de bruger beskyttelsesudstyret som foreskrevet? Og er deres risiko for at udvikle kræft og hjertekarsygdom anderledes end risikoen hos den erhvervsaktive del af befolkningen generelt og specifikt hos ansatte i Forsvaret?
Det har en gruppe forskere undersøgt i de to forskningsprojekter BIOBRAND og EPIBRAND, som er gennemført i tæt samarbejde med redningstjenester og fagpersoner inden for brand og beredskab.
På dette temamøde vil forskerne præsentere resultater fra de to projekter.
Målgruppen er fagpersoner, men alle er velkomne
Alle interesserede er velkomne. Temamødet henvender sig dog især til medarbejdere fra relevante myndigheder, rådgivere, virksomheder, organisationer samt andre med interesse for brandfolks risiko for kræft og hjertekarsygdomme på grund af jobbet.
Program for temamødet
14.00 Velkomst og kort intro
Ulla Vogel, professor på NFA, byder velkommen og giver en kort introduktion til de to forskningsprojekter BIOBRAND og EPIBRAND og baggrunden for dem.
14.05 Brandfolks risiko for kræft og hjertekarsygdom
Johnni Hansen, seniorforsker på Kræftens Bekæmpelse, giver et overblik over de senere års internationale forskning om brandfolks risiko for kræft og hjertekarsygdom set i relation til det danske forskningsprojekt.
14.20 Præsentation af resultater fra BIOBRAND
Anne Thoustrup Saber, seniorforsker på NFA, fortæller om undersøgelsen og resultaterne fra den.
14.40 Præsentation af resultater fra EPIBRAND
Kajsa Petersen og Julie Elbæk Pedersen fra Kræftens Bekæmpelse, fortæller om det arbejde, som de har gennemført med at samle en kohorte af danske brandfolk. De præsenterer også forskningsresultater vedrørende brandfolks risiko for at udvikle kræft og hjertekarsygdomme, samt deres dødelighed.
15.00 Spørgsmål og diskussion
15.30 Tak for i dag
Tid, sted og tilmelding
- Tid: Torsdag den 15. marts 2018 kl. 14.00-15.30
- Sted: Auditoriet på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Lersø Parkallé 105, 2100 København Ø
- Tilmelding: Du kan tilmelde dig temamødet via dette link. Frist for tilmelding er torsdag den 8. marts 2018.
Læs om de offentliggjorte resultater fra BIOBRAND-projektet
- ’ Brug af røgdykkerudstyr beskytter effektivt mod indånding af partikler under brandslukning’, faktaark 66, om resultater fra BIOBRAND, offentliggjort af NFA oktober 2017
- Andersen MHG, Saber AT, Pedersen PB m.fl. Cardiovascular health effects following exposure of human volunteers during fire extinction exercises. Environmental Health 2017;16:96. [Epub ahead of print]. DOI: 10.1186/s12940-017-0303-8. Artiklen er frit tilgængelig (Open access).
- Andersen MHG, Saber AT, Clausen PA m.fl. Association between polycyclic aromatic hydrocarbons exposure and peripheral blood mononuclear cell DNA damage in human volunteers during fire extinction exercises. Mutagenesis, 2017, 00,1-11. [Epub ahead of print]. DOI: 10.1093/mutage/gex021. Artiklen er frit tilgængelig (Open access).
- Petersen KKU, Pedersen JE, Bonde JP, Ebbehøj NE & Hansen J. Long-term follow-up for cancer incidence in a cohort of Danish firefighters. Occup Environ Med 2017. [Epub ahead of print]. DOI:10.1136/oemed-2017-104660. Artiklen er frit tilgængelig (Open access).
De to projekter
Fakta om BIOBRAND
Formålet med dette biomonitoreringsprojekt var at afklare, om brandslukning ved den nuværende brug af værnemidler
- fører til, at brandfolk bliver udsat for sundhedsskadelige påvirkninger ved indånding og hudkontakt
- øger brandfolks niveauer af risikomarkører for kræft og hjertekarsygdom.
BIOBRAND er gennemført af forskere fra
- Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital
- Teknologisk Institut
- Københavns Universitet
- Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) i tæt samarbejde mellem Beredskabsstyrelsen og Hovedstadens Beredskab.
Fakta om EPIBRAND
Formålet med denne epidemiologisk registerundersøgelse var at
- etablere en kohorte af danske brandfolk baseret på information fra brandvæsener i hele landet samt landsdækkende fagforeninger
- sammenligne risikoen for kræft og hjertekarsygdom blandt danske brandfolk med risikoen hos den generelle erhvervsaktive befolkning samt hos ansatte i Forsvaret.
EPIBRAND er gennemført af forskere fra Kræftens Bekæmpelse og Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital.
Til projekterne har været tilknyttet en følgegruppe med repræsentanter for nogle af de vigtigste interessenter på området.
Yderligere oplysninger