Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - Af: Sarah Kirkemoe Galan - 30-08-2018
Viden om smerter har stor betydning for arbejdsevnen
Smerter kan opstå af forskellige årsager, og vores tanker og holdning har betydning for, hvor intense de føles. Når vi får øget viden om, hvad smerter er, bliver vores holdning til dem mere positiv, og vi bliver mere tilbøjelige til at holde os i gang og gå på arbejde, selv om vi har ondt.
Professor Lars L Andersen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, fortæller blandt andet om, hvad det betyder for os, at vi kender og forstår smerter, som kan skyldes arbejdet. Videoen er produceret af Anne-Mette Holm, NFA.
De fleste bliver ind imellem ramt af smerter i muskler og led, og godt hver tredje danske beskæftigede oplever smerter flere gange om ugen, viser de seneste tal fra den store undersøgelse ’Arbejdsmiljø og Helbred’ fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Årsagerne til at vi får ondt kan være mange, fortæller Lars L. Andersen, der er professor på NFA.
- Både arbejde, fritid, genetik og kroniske sygdomme er faktorer, som kan spille ind. På NFA har vi forsket i arbejdsmiljøets bidrag til udviklingen af smerter, og når vi følger store grupper af mennesker over tid, kan vi se, at hårdt fysisk arbejde og tunge løft øger risikoen for at få ondt i kroppen, siger han.
Vores tanker og holdninger til smerter har også betydning for oplevelsen af at have ondt.
- Hvis man er bange for smerterne og overbevist om, at de vil føre til noget negativt fremover, kan det forstærke oplevelsen, så smerterne føles mere intense. Hvis man har mere positive tanker om smerterne og ikke tænker på dem som noget, der nødvendigvis er farligt, kan smerterne tilsvarende føles mindre intense, fortæller Lars L. Andersen.
Smerter beskytter kroppen
Det kan være møgubehageligt at have ondt i kroppen, og det er nok de færreste, der byder smerterne velkommen, når de opstår. Men smerter er oftest ufarlige og forbigående, og de er en del af en vigtig mekanisme, som beskytter kroppen mod potentielle skader, forklarer professoren.
- Der er god grund til, at vi får ondt, når vi for eksempel overbelaster kroppen: Det er hjernen, der fortæller kroppen, at der er noget, vi skal ændre, så vi ikke kommer til skade. Derfor er det vigtigt at lytte til de signaler, man får, og ikke være bange for smerten. Tænk i stedet på den som noget, der hjælper en på samme måde, som når man bliver træt i musklerne eller søvnig om aftenen, siger han.
Forskning viser, at et højt niveau af frygt for smerter i sig selv og for, at bevægelse gør dem værre – det, der kaldes ’fear avoidance’ – øger risikoen for, at vi undgår at bevæge os, når vi har ondt. Dermed øges også risikoen for, at vi melder os syge for at undgå fysisk aktivitet på jobbet, når vi har smerter. Men det er uhensigtsmæssigt, for det er kun sjældent en god ide at ligge stille i for lang tid ad gangen, når kroppen gør ondt, fortæller Lars L. Andersen.
- I langt de fleste tilfælde er det meget bedre at holde sig i gang og fortsætte sit arbejde i det omfang, man kan tilpasse tempo, løftemængde og så videre. Her har lederen på arbejdspladsen et stort ansvar for, at arbejdsbyrden bliver tilpasset det, den smerteramte medarbejder kan klare, siger han.
Viden flytter holdninger
Viden om smerter er et effektivt redskab til at mindske niveauet af fear avoidance, og derfor kan viden hjælpe både arbejdspladser og medarbejdere til at håndtere smerter på en måde, der kommer begge parter til gode.
- Når man får en øget viden om, hvad smerter er, vil man typisk have en mere positiv holdning til smerter og bevægelse, fordi man får en bedre forståelse for, at smerterne ikke nødvendigvis er farlige. Og så er man også mere tilbøjelig til at holde sig i gang, siger Lars L. Andersen.
Han henviser til resultaterne i forskningsprojektet ’Tillid til ryggen – og arbejdet’, som han har medvirket i.
I projektet fik en gruppe medarbejdere øget viden om rygsmerter gennem foredrag og informationsfoldere, og i det efterfølgende år fik denne gruppe en markant mere positiv holdning til smerter end kontrolgruppen, som ikke fik tilført nogen viden. De oplevede lige mange smerter, men gruppen med øget viden følte sig mindre generet af smerterne, oplevede en bedre arbejdsevne og var næsten dobbelt så tilbøjelige til at gå på arbejde trods rygsmerter sammenlignet med kontrolgruppen.
Arbejdspladsens viden og håndtering af smerter spiller også en vigtig rolle i forhold til at kunne gå på arbejde, når man har ondt, fortæller Lars L. Andersen:
- På dage, hvor man ikke kan udføre sit arbejde som normalt på grund af smerter, kan der være behov for, at arbejdsopgaverne bliver tilpasset, eller at man måske laver nogle andre opgaver, og det har lederen et ansvar for at sørge for. Samtidig er det vigtigt, at kollegaerne kan forstå og acceptere, at man pludselig laver noget andet. Hvis man ikke har støtte og opbakning fra arbejdspladsen, kan man komme til at føle, at man står alene med smerterne og har så ondt, at man ikke kan klare sit arbejde, og så er man mere tilbøjelig til at melde sig syg.
Smerter er hjernens fortolkning af input fra kroppen kombineret med tidligere erfaringer og overbevisninger om, hvilken betydning smerterne har.
Når vi laver en potentielt skadelig bevægelse eller belaster kroppen med hård fysisk aktivitet, bliver receptorer i muskler, led og bindevæv stimuleret og sender signaler til hjernen. Kombineret med erfaringer og overbevisninger kan disse input resultere i en oplevelse af smerte i en eller anden grad.
Smerter fungerer som et advarselssystem, der beskytter kroppen ved at give signal om, at vi skal stoppe med den aktivitet, vi er i gang med, fordi den kan være potentielt skadelig.
Smerterne kan naturligvis også være der, når en skade er sket. Ved kroniske smerter er advarselssystemet i højere beredskab, og det betyder, at smerteoplevelsen kan blive fastholdt, selv om kroppen måske har fået det bedre.
Kilde: Professor Lars L. Andersen, NFA.
Læs mere
Læs mere om projektet ’Tillid til ryggen – og arbejdet’ i den videnskabelige artikel ’Can group-based reassuring information alter low back pain behavior? A cluster-randomized controlled trial’, af Frederiksen P, Indahl A, Andersen LL, Burton K, Hertzum-Larsen R & Bendix T. Offentliggjort af tidsskriftet PLoS One 2017;12(3):e0172003.
doi: 10.1371/journal.pone.0172003
Læs hele NFA's temanyhedsbrev om smerter på jobbet
Læs hele NFA's temanyhedsbrev fra den 30. august 2018 om bedre håndtering af smerter på jobbet.