Første samlede status over unges arbejdsmiljø
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - Af: Charlotte Aagaard Knudsen - 06-03-2019
For første gang foreligger der nu en samlet status over unges arbejdsmiljø og helbred samt mulige initiativer, der kan bidrage til at forbedre unges arbejdsmiljø. Rapporten er udarbejdet af NFA for Arbejdsmiljørådet.
Sådan ser de unges arbejdsmiljø ud
Unge erhvervsaktive i alderen 18-29 år er særligt udsatte i forhold til at komme ud for arbejdsulykker og arbejdsskader på deres arbejdsplads. De rapporterer et mere fysisk hårdt arbejde og længere tid i belastende arbejdsstillinger. De rapporterer at være lidt mindre følelsesmæssigt berørte af arbejdet, og de angiver bedre ledelse og bedre kollegialt samarbejde. Til gengæld rapporterer de mindre indflydelse på arbejdet, og en større andel af dem rapporterer flere depressive symptomer og angstsymptomer end erhvervsaktive i alderen 30‐64 år, mens stress er på samme niveau. Der er også en højere andel af unge, der rapporterer vådt arbejde og hudkontakt med kemikalier, og der er næsten dobbelt så mange anerkendte hudlidelser blandt unge, som hos de 30-64-årige.
Alt dette viser en ny rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), der gør status på unges arbejdsmiljø ud fra de nyeste tilgængelige data. Rapporten er udarbejdet for Arbejdsmiljørådet.
Tidlige indsatser ude på arbejdspladserne
Den tidlige indsats og den praksisnære indsats er to forhold, der fremhæves som særligt vigtige i forhold til at forbedre unges arbejdsmiljø.
- Hvis man i løbet af de første år på arbejdsmarkedet kan mindske flere af de fysiske belastninger i de unges arbejde, tyder det på, at man kan mindske risikoen for, at de får længerevarende sygefravær og risikerer, at må forlade arbejdsmarkedet før tid, siger Johnny Dyreborg, der er seniorforsker på det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).
Det kan for eksempel ske ved at gøre bedre brug af hjælpemidler, organisere arbejdet på en anden måde eller ved at lave flere skift mellem arbejdsopgaverne.
En anden anbefaling handler om, at indsatserne i højere grad skal foregå ude på arbejdspladserne end eksempelvis på uddannelserne.
- Unge ser, hvad deres erfarne kolleger gør og kopierer, hvad de ser, i stedet for at bruge det, de har lært tidligere fx på en erhvervsskole. Derfor bør forebyggelsesindsatser være rettet mod hele arbejdspladsen og ikke kun de unge. Det er her, man vil kunne forvente den største effekt af en indsats, siger han.
Fokus på udsatte brancher
Rapporten peger desuden på, at det kan være hensigtsmæssigt at fokusere på brancher, hvor der kan være mange arbejdsmiljøproblemer. Forfatterne har udvalgt 7 arbejdsmiljøfaktorer, der dækker bredt for at få et billede af, hvor problemerne er størst. Det drejer sig om sikkerhedsklima, fysisk hårdt arbejde, smerter, fysisk arbejdsevne, indflydelse på arbejdet, vejledning og instruktion og hudproblemer.
- Når vi ser på tværs af brancher på baggrund af disse arbejdsmiljøfaktorer, er der nogle brancher, hvor de unge i særlig grad er udsatte. Det vil derfor være relevant at fokusere på disse brancher i forebyggelsesarbejdet, fortæller Johnny Dyreborg.
Der er 8 brancher, der ligger i bund-10 på mindst 4 ud af 7 af de udvalgte arbejdsmiljøfaktorer. Det drejer sig om slagterier, installation og reparation af maskiner, træ og møbler, døgninstitutioner og hjemmepleje, hospitaler, færdiggørelse af byggeri, frisører og anden personlig pleje. Desuden er det værd at bemærke, at mere end halvdelen af de ansatte inden for butikker samt barer og restauranter er unge i aldersgruppen 18-29 år.
Læs hele rapporten
Dyreborg J, Sundstrup E, Jørgensen A, Kristiansen J, Hougaard KS og Johansen NF. Unges arbejdsmiljø og helbred. Rapport til Arbejdsmiljørådet. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), 2018. xx sider.