Fleksible arbejdstider, seniorfridage, økonomiske incitamenter og tilpasning af kravene i arbejdet er noget af det, der kan få seniorerne til at tage et par år mere på arbejdsmarkedet.
I takt med at den gennemsnitlige levealder stiger, er der de seneste år gennemført en række reformer, der skal få danskerne til at blive længere på arbejdsmarkedet. Folks beslutninger om, hvornår de trækker sig tilbage er imidlertid resultat af mange forskellige overvejelser om fx økonomi, trivsel på arbejdet og en aktiv fritid.
Det er baggrunden for forskningsprojektet SeniorArbejdsLiv, der undersøger barrierer og potentialer for en senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet på tværs af brancher. Formålet er at bidrage til en kvalificeret, nuanceret og vidensbaseret debat om, hvordan man sikrer alle de bedste muligheder og vilkår for at trives ved at blive længere i job.
Forskel på job med fysisk arbejde og stillesiddende job
I SeniorArbejdsLiv har forskerne spurgt 11.444 personer i arbejde på 50 år og derover om deres forventninger til, hvad der kan få dem til at forlade arbejdsmarkedet – og hvad der kan få dem til at blive længere i jobbet. Svarene viser, at barrierer og muligheder for at forlænge arbejdslivet er forskellige i forskellige jobgrupper.
De mest udprægede forskelle finder man mellem dem, der har stillesiddende arbejde, og dem der har fysisk arbejde – dvs. dem der står, går, løfter og bruger deres ben, ryg, skuldre og arme i arbejdet.
Hvad kan få seniorer til at forlade arbejdsmarkedet?
Når man spørger seniorerne, hvad der kan få dem til at forlade arbejdsmarkedet, nævner de generelt et ønske om at få mere fritid. Ønsket om fritid er meget mere udtalt blandt dem med det stillesiddende arbejde. Og for dem spiller økonomiske overvejelser desuden en vigtig rolle.
Blandt dem med fysisk arbejde er årsagen til at ville forlade arbejdsmarkedet i højere grad dårligt helbred, og det ikke at være i stand til at klare sit job.
Hvad kan få seniorer til at blive længere?
Mange seniorer svarer, at de ville blive længere, hvis der var mulighed for mere fritid (længere ferie, seniordage) og fleksible arbejdstider – samt hvis det bedre kunne betale sig. Det gælder dog i mindre grad for dem med fysisk arbejde. Når man spørger dem med fysisk arbejde, hvad der kan få dem til at blive, nævner de nedsættelse af de fysiske krav og bedre helbred som vigtige faktorer.
Flere seniordage, mindre fysisk og mentalt krævende arbejde er især vigtige grunde til at ville blive for kvinder sammenlignet med mænd. Generelt svarer kun få – kvinder som mænd – at kompetenceudvikling, spændende udfordringer og færre krav om forandring er vigtige faktorer, når de overvejer, om de vil blive længere.
Tilpas kravene og skab attraktive vilkår
Forskerne bag undersøgelsen konkluderer på baggrund af deres resultater, at det ser ud til, at man kan forlænge arbejdslivet for dem med fysisk arbejde ved at tilpasse kravene i arbejdet til deres fysiske kapacitet og sundhedstilstand.
I modsætning hertil kan en vej frem blandt dem med stillesiddende arbejde – hvor de fysiske krav ikke er så fremtrædende – være at gøre forholdene omkring jobbet så attraktive, fx med seniorfridage og mere fleksible arbejdstider, at medarbejderne vælger at blive, mener forskerne. Endelig peger forskerne på, at økonomiske incitamenter til at blive længere kan overvejes på tværs af jobgrupperne.
Projektet er blevet til i et samarbejde
SeniorArbejdsLiv gennemføres i et samarbejde mellem:
- Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø,
- Aalborg Universitet,
- TeamArbejdsliv.
Projektet er finansieret af TrygFonden.