Sundhedsfremme på arbejdspladsen kan være udfordrende
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - 06-12-2019
Når sundhedsfremme på arbejdspladsen virker efter hensigten, er det godt, men tilbuddene kan også være en udfordring for både ledere og medarbejdere. Det viser resultater af en ph.d.-afhandling om, hvad der sker på arbejdspladsen, når sundhed bliver en del af den daglige tankegang.
Træning på arbejdspladsen, rygestop og sundere mad på jobbet. Sådanne tiltag kan da kun være af det gode. Men både ledere og medarbejdere kan på hver sin måde være i tvivl om, hvad de skal stille op, når tilbuddene om sundhedsfremme rykker ind på arbejdspladsen.
På den ene side kan det være ubekvemt for lederne at blande sig i medarbejdernes sundhed. På den anden side kan medarbejderne føle sig begrænset i deres frihed ved ikke selv at kunne bestemme om de fx må ryge i frokostpausen eller ej.
Uanset at sundhedsfremme på arbejdspladsen grundlæggende kan opfattes som positivt og er kommet for at blive, så er det vigtigt at holde sig de mulige negative konsekvenser for øje.
Sådan opsummerer postdoc og ph.d. Jeppe Lykke Møller konklusionerne i sin ph.d.-afhandling, som han forsvarede i august 2019, og som handler om, hvad der sker med en virksomhed, dens ledere og medarbejdere, når sundheden bliver en del af den daglige tankegang.
Konkrete sundhedstilbud til medarbejderne
I ph.d.-projektet fulgte Jeppe Lykke Møller forskellige kommunale arbejdspladser, der deltog i et nyt sundhedsfremmekoncept, kaldet Sundhedsledelse, der gik ud på at klæde lederne på til at gennemføre konkrete tiltag, der skulle gøre medarbejderne sundere.
Jeppe Lykke Møller var især interesseret i at undersøge, hvordan det påvirker ledere og medarbejdere, når arbejdspladsen indfører forskellige sundhedsfremmetiltag. Jeppe Lykke Møller gennemførte observationer på arbejdspladserne og lavede interviews med de ledere og medarbejdere, der havde brugt tilbuddene.
- Mine resultater viser blandt andet, at når lederne først fik indblik i, hvordan sundheden kan sænke smerter og sygefravær og højne produktivitet og trivsel, altså når de opdager alle de her gode effekter ved sundhedsfremmende tilbud, så bliver de meget bevidste om, hvorvidt medarbejderne opfører sig sundt eller ej. Og det kan både være godt og skidt.
Sundhedsfremme som et positivt værktøj
Kommunens sundhedsfremmeprojekt fandt sted på arbejdspladser med høje fysiske krav, og hvor medarbejderne har korte uddannelser og dermed statistisk set har større sundhedsmæssige udfordringer som fx overvægt og rygning. MED-udvalget valgte, hvilke konkrete sundhedstilbud, man ville tilbyde de ansatte.
-Det er positivt, at forskningsresultater kan bane vejen for sundhedsfremmende aktiviteter på jobbet, fordi man jo må antage, at det er rigtigt, når forskningen siger, at man bliver gladere, mere effektiv, mindre syg og lever længere ved at bruge disse tilbud.
Der kan dog også ske det, at ledelsen etablerer et mere negativt syn på medarbejdere, der ikke bruger tilbuddene eller ikke er sunde i deres øjne:
-En sådan tilgang kan betyde, at man begynder at se på de ”usunde medarbejdere” som nogle, der opfører sig risikabelt og forkert. Måske forbinder man dem også med at være mindre effektive eller mindre disciplinerede. Man ved nemlig fra anden forskning, at usunde mennesker tillægges negative karakteristika.
Risici ved sundhedsfremmebegrebet
Selvom international forskning peger på, at sundhedsfremme har positive effekter, så risikerer man i organisationen at gøre forskel på dem, der er sunde og dem, der ikke er sunde:
-Jeg viser i min afhandling, at både ledere og medarbejdere snakkede om, hvordan man til fx ansættelsessamtaler lagde mærke til, om potentielle nye medarbejdere nu også var sunde eller interesserede sig for sundhed. Når sundheden får betydning for, hvem man ansætter, medfører det, at man risikerer at fravælge nogen på grund af fx deres vægt eller fordi de er rygere.
De jobgrupper, som Jeppe Lykke Møller undersøgte, omfattede gadefejere og plejehjemsansatte. Ledere og medarbejdere i disse fysisk krævende fag gav udtryk for, at de altid har vurderet, om den enkelte har skavanker, der forhindrer dem i at udføre jobbet. Der var dog tegn på, at sundhedsfremme-tankegangen rykkede grænserne for, hvornår kroppen er god nok til arbejdet.
Hvad betyder begrebet ’sundhedsmaskinen’ i ph.d.-projektet?
Jeppe Lykke Møller anvender i sit ph.d.-projekt begrebet ’sundhedsmaskinen’ til at beskrive, hvordan sundhed i samfundet og på arbejdspladsen virker automatisk. Når både videnskaben, økonomien, politikker og ledelseslogikker indrettes efter at fremme sundheden i arbejdet, bliver det vanskeligt at argumentere imod denne sundhedsmaskine eller tilpasse den, så den også kan rumme personer, der har svært ved at leve op til de nye krav.
Fakta om ph.d-afhandlingen
Møller JL. Selskabets kroppe. En ph.d.-afhandling om sundhedens produktion af subjektivitet i arbejdslivet, NFA og RUC, 2019.
Yderligere oplysninger
Læs hele temanyhedsbrevet om sundhedsfremme på arbejdspladsen.