Arbejdsmiljøet har betydning for hjertekarsygdom

Arbejdsmiljøet kan ifølge den nyeste forskning have betydning for risikoen for at udvikle hjertekarsygdom og eventuelt dø af det. Hjertekarsygdomme hører til blandt de store folkesygdomme i Danmark, og der er derfor god grund til at sætte fokus på risikofaktorer i arbejdsmiljøet og se på forskningen bag.

Da risikoen for hjertekarsygdom er undersøgt på i hvert fald tre forskningsområder på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, er det disse områder, der fokuseres på i dette temanyhedsbrev, hvor vi også kommer bag resultater og teorier, der kan forklare baggrunden for en øget eller nedsat risiko. Samtidig svarer forskerne også på spørgsmålet om, hvad der kan bidrage til forebyggelsen af hjertekarsygdom på hvert deres område i det omfang, det er muligt. 

Alt dette og mere til kan man læse om nedenfor og i de øvrige artikler i dette temanyhedsbrev om arbejdsmiljøet indflydelse på hjertekarsygdom, som omfatter forskningen på følgende tre områder:

I. Fysisk aktivitet på arbejdet øger risikoen for tidlig død

Hvad angår fysisk aktivitet på arbejdet og i fritiden er der, ifølge den nyeste forskning, tale om et decideret paradoks:

- Alle ved formentlig, at fysisk aktivitet er noget af det bedste, man kan gøre for at forebygge hjertekarsygdom, fx at løbe, cykle eller gå. Man får at vide, at man skal bevæge sig noget mere, både for at forebygge og i forhold til at behandle hjertekarsygdom. Men dét vi har arbejdet med i de sidste 12 år, er at finde ud af, om det samme gælder for fysisk aktivitet på arbejdet. Altså om der er de samme helbredsfordele ved at gå, løfte, bære osv. på jobbet, som der er ved at dyrke fysisk aktivitet i fritiden. Og det viser sig, at det er der ikke, siger professor Andreas Holtermann fra NFA, som står i spidsen for denne forskning.

Andreas Holtermann og hans kolleger på NFA begyndte derfor at sættes fokus på området. Det første arbejdspladsstudie gik ud på at undersøge hjertekar-sundheden for rengøringsansatte, da de er nogle af de ansatte, der går mest på arbejdet, helt op mod 20.000 skridt pr. dag (afhængig af typen af rengøring). 

- Til trods for de mange tusind skridt hver dag, havde de som gruppe en meget dårlig kondition, forhøjet blodtryk og deres generelle helbredstilstand var dårlig. Spørgsmålet var derfor at finde ud af, hvordan dette paradoks hænger sammen, særligt om det kunne skyldes andre faktorer, som fx livsstilfaktorer. Det har vi derefter undersøgt i en række andre studier, hvor vi tog højde for blandt andet disse livsstilsforhold. Alligevel peger resultaterne i samme retning, dvs. tyder på, at fysisk aktivitet i arbejdet ikke gavner hjertekar-sundheden, men derimod kan øge risikoen for at udvikle hjertekarsygdom, siger Andreas Holtermann. 

Hvad der kan være grunden til dette paradoks, kan man læse mere om i artiklen ’ Hvorfor giver fysisk aktivitet på arbejdet ikke samme hjertekar-sundhed som fysisk aktivitet i fritiden? Hvor der også er link til tidligere artikler om emnet, bl.a. om hvordan forskerne i nye studier undersøger, hvordan man kan tilpasse det fysiske aktivitet på arbejdet, så man er sundere ved fyraften end ved arbejdets start. 

II. Psykosocialt arbejdsmiljø: Krav-kontrol-misforholdet (job strain) har sammenhæng med en øget risikoen for hjertekarsygdom

På det psykosociale område er det et påtrængende spørgsmål, om personer med et belastende psykosocialt arbejdsmiljø i form af høj ’job strain’ har øget risiko for at udvikle hjertekarsygdom, dvs. når ’job strain’, der er et engelsk fagudtryk inden for arbejdsmiljøforskningen, betyder, at man som medarbejder er udsat for et belastende psykosocialt arbejdsmiljø i form af høje kvantitative krav (fx et stort antal opgaver) kombinereret med lav indflydelse og ringe mulighed for at udvikling. Dette spørgsmål har internationale forskere – herunder forskere på NFA – undersøgt siden 1980’erne, men fået tvetydige resultater.

Først i 2012 blev der publiceret et stort banebrydende review (videnskabelig sammenfatning af mange forskningsresultater) i det ansete videnskabelige tidsskrift the Lancet. Her så resultaterne ud til være mere entydige.

- Review’et omfattede resultater for ca. 200.000 personer i en række studier fra forskellige europæiske lande. Resultaterne bekræftede den øgede risiko, der totalt set for alle studier viste, at der var 23% procent øget risiko for iskæmisk hjertesygdom ved job strain i forhold til ikke at være udsat for job strain. Og det gælder for både mænd og kvinder fra alle socioøkonomiske lag af samfundet, siger professor Reiner Rugulies fra NFA, som er en af forskerne bag det internationale samarbejde.

Da review-studiet samtidigt var udført af et internationalt konsortium af forskere, kaldet IPD-Work, kom resultaterne ud med en særligt vægt i forskningsverdenen. Alligevel er der fortsat forskere i Danmark og internationalt, der forholder sig skeptiske over for resultaterne.

På den baggrund blev der i 2016 udarbejdet guidelines af ’The European Society of Cardiovasculogy’, som arbejder for at forebygge hjertekarsygdom i arbejdsmiljøet.

Der var dog to slags usikkerheder ved studiet i the Lancet, som forskerne efterfølgende forsøgte at undersøge nærmere i to nye undersøgelser. For det første var alle data for job strain baseret på folks egne vurderinger, hvilket man forsøgte at tage højde for i et såkaldt jobeksponeringsmatriks-studie. Og for det andet viste reviewet ikke, om folk var udsat for job strain i dele af eller hele arbejdslivet:

- I et af vores nyeste studier fra 2020, viser resultaterne, at uanset om man er udsat for job strain over en længere periode, eller det opstår i løbet af arbejdsforløbet eller ændres ved jobskifte, så ser det ud til at hænge sammen med en stigende risiko for iskæmisk hjertesygdom, siger Reiner Rugulies. Derudover viste et tidligere studie fra vores gruppe i 2019, at den øgende risiko for hjertekarsygdom blandt kortuddannede muligvis kan forklares delvist af ’job strain’, tilføjer Reiner Rugulies.

Begge studier kan man læse mere om i artiklen ’Langvarig og skiftende grad af belastende psykosocialt arbejdsmiljø hænger sammen med øget risiko for iskæmisk hjertesygdom’. Imidlertid peger Reiner Rugulies på, at der er mange andre faktorer i arbejdsmiljøet, der kan have en sammenhæng med hjertekarsygdom:

- Nogle faktorer har været undersøgt i de internationale IPD-Work-studier. Det gælder fx jobusikkerhed, ubalance mellem indsats og belønning, samt lange arbejdstider.
Sidstnævnte viser en sammenhæng mellem lange arbejdstider og hjertekarsygdom i internationale studier, men ikke i Danmark, hvilket man kan læse mere om i et temanyhedsbrev, som NFA har sendt ud tidligere (se nedenfor, red.), siger Reiner Rugulies. 

III. Bittesmå partikler i arbejdsmiljøet har stor betydning for hjertekarsygdom

Hjertekarsygdom er også en sygdom, der kan forårsages af partikelforurening af luften og i arbejdsmiljøet. Det kan illustreres ved et nu berømt studie, der bygger på en 30 år gammel hændelse:

- I 1991 forbød man i Dublin i Irland private husholdninger at opvarme med kul og derved nedsatte man med et slag den massive luftforurening, da niveauerne af sort kulstøv i luften faldt drastisk. Efterfølgende viste det sig, at dødsraterne faldt, så der var 75 færre døde pr. 100.000 personår, hvoraf 77 procent af de dødsfald, man forebyggede på den måde, var dødsfald på grund af hjertekarsygdom, siger professor Ulla Vogel fra NFA. 

I dag, efter mange års studier, ved man, at partikler generelt – herunder ikke mindst nanopartikler –påvirker lungerne og kan føre til hjertekarsygdom, alt efter partiklernes størrelse. (Se definition af nanopartikler i faktaboksen nedenfor). Når man indånder partikler vil de mindste partikler hovedsageligt deponeres i den nedre del af lungerne, mens de større hovedsageligt deponeres i den øvre del af lungerne:

- I de øvre luftveje har vi små fimrehår, som sørger for at transportere partikler væk fra lungerne og op i svælget, hvorefter vi synker dem. Men da der ikke er fimrehår i den nedre del af lungerne, fjernes de indåndede partikler meget langsomt fra denne del af lungen. Kroppen vil derefter reagere på, at partiklerne befinder sig i lungerne og vil igangsætte et respons på dette ’fremmedlegeme’ – et såkaldt akutfaserespons. Men netop akutfaseresponset øger risikoen for åreforkalkning og hjertekarsygdom, siger Ulla Vogel.

Hvad dette respons præcist går ud på, og hvordan dette fører til hjertekarsygdom, kan man læse mere om i artiklen ’Derfor kan partikler i arbejdsmiljøet medføre hjertekarsygdom’, hvor der også er links til meget mere viden. 

Mulig fremtidig forskning på tværs af områder

Alle tre professorer på NFA mener, at det desuden kunne være interessant og relevant med en sammenhængende forskning for, på tværs af påvirkninger fra de tre områder, at se på, hvad der kan gøres for at forbygge hjertekarsygdom i endnu højere grad end i dag. 

- Vi ved jo, at eksponeringer i arbejdsmiljøet hænger sammen, fx at man ved høj fysisk aktivitet i arbejdet puster betydeligt mere, og dermed muligvis indånder flere skadelige partikler end folk med lav fysisk aktivitet, så derfor er vigtigt at indtænke både risici og forebyggelse på tværs af de tre forskningsområder, siger Andreas Holtermann. 

- Ja, vi er nok et af de eneste lande, hvor vi kan koble områderne sammen via data i registre, som vi er så heldige at have adgang til i Danmark, og dermed vil det rent faktisk kunne lade sig gøre, slutter Ulla Vogel.

Yderligere oplysninger

Professor Andreas Holtermann, NFA.
Professor Reiner Rugulies, NFA. 
Professor Ulla Vogel, NFA.