Depressive symptomer kan betyde færre år på arbejdsmarkedet

Op mod 17 procent af befolkningen i EU rapporterer om symptomer, der indikerer depression. Det viser tal fra Eurofond fra 2016. Samtidigt viser data fra NFA’s undersøgelse ’Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark’ en stigning i antallet af medarbejdere, der rapporterer om depressive symptomer fra 8,5 procent i 2012 til 11 procent i 2018.

Da tidligere forskning desuden har påvist, at depressive symptomer hænger sammen med bl.a. sygefravær og nedsat produktivitet, har forskere fra tre lande i et nyt omfattende studie valgt at sætte yderligere fokus på konsekvenserne af depressive symptomer. Dette har de gjort ved at undersøge konsekvenserne af depressive symptomer for folks forventede arbejdslivsforløb fra 40-årsalderen og helt frem til pensionsalderen.

Graden af depressive symptomer er i undersøgelsen målt ved hjælp af det såkaldte MDI (Major Depression Inventory) -spørgeskema med 12 spørgsmål, som alle anvendes til at beregne MDI-scoren

-Studiet bygger på MDI-spørgeskemasvar om depressive symptomer fra næsten 12.000 danske lønmodtagere. Disse svar har vi har koblet sammen med registerdata om udbetalinger af løn og sociale ydelser. På den måde kunne vi undersøge lønmodtagernes forskellige perioder med både løn, sygefravær, arbejdsløshed, barsel, flexjob, førtidspension, efterløn, lønindkomst mv. over et næsten helt arbejdslivsforløb, siger Jacob Pedersen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, som er en af forskerne bag studiet.

Færre år på arbejdsmarkedet

Resultaterne af studiet viser, at lønmodtagere med depressive symptomer har et samlet kortere forventet arbejdslivsforløb end lønmodtagere uden depressive symptomer. Herunder har de væsentligt mindre tid i arbejde og samtidigt mere tid med arbejdsløshed og sygedagpenge end lønmodtagere uden depressive symptomer.

Det forventede arbejdslivsforløb for lønmodtagere med depressive symptomer betyder fx for en 40 årig mand med depressive symptomer, at han i gennemsnit vil forventes at have 2 år mindre i arbejde end en 40-årig mand uden depressive symptomer, mens en kvinde med depressive symptomer vil forventes at have 3 år mindre i arbejde end en 40-årig kvinde uden depressive symptomer. Dertil skal lægges den øgede tid med arbejdsløshed og sygefravær på sammenlagt 1,5 år for hvert køn.

Arbejdsmarkedstilknytning opsummeret i simple tal

En stor fordel ved den anvendte metode er, at forskerne nu kan opsummere selv meget komplekse mønstre af bevægelser i arbejdsmarkedstilknytningen i simple tal, der er lette at forholde sig til.

-Det er derfor første gang, at vi med denne detaljeringsgrad kan sætte konkrete måneder og år på den samlede tabte arbejdsmarkedstilknytning, som mennesker med depressive symptomer typisk oplever, siger Jacob Pedersen, som i flere år har arbejdet på at udvikle metoden bag beregningerne.
Arbejdspladsen kan spille en vigtig rolle

Årsagerne til depressive symptomer kan være forskelligartede og behøver ikke at have noget med arbejdspladsen at gøre, men kan også skyldes forhold i privatlivet. Uanset årsagen kan man som leder eller kollega gøre en positiv forskel ude på arbejdspladserne. Det viser tidligere forskning:

-Det er generelt vigtigt at fremme et godt psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladsen, da det skaber sunde rammer på jobbet og kan have en beskyttende effekt i forhold til depressive symptomer, siger forsker Malene Friis Andersen fra NFA, som er en af de andre forskere bag det nye studie. Hun peger også på, at det kan være vigtigt med en rummelig kultur, hvor mentale helbredsproblemer ikke er tabuiseret.

Samtidig betyder et godt psykisk arbejdsmiljø, at det bliver lettere at være på arbejde for dem, der i en periode har det psykisk svært.

Læs mere

Om forebyggelse af depressive symptomer på jobbet: Se Magasinet Arbejdsmiljøs artikel.

Læs den videnskabelige artikel

Pedersen J, Thorsen SV, Andersen MF, Hanvold TN, Schlünssen V, Bültmann U. Impact of depressive symptoms on worklife expectancy: a longitudinal study on Danish employees.  Occupational and Enironmental Medicine, 2019;0:1–7. doi:10.1136/oemed-2019-105961.

Studiet er blevet til i et samarbejde mellem

• Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA
• Det norske arbejdsmiljøinstitut, STAMI
• Aarhus Universitet
• Det hollandske universitet Groningen University.

Yderligere oplysninger