Drægtige mus’ indånding af kulstofnanopartikler påvirkede ikke ungernes sædkvalitet flere generationer frem
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - 29-06-2020
Afkommet fra hunmus, der indåndede kulstofnanopartikler under drægtigheden, havde uforandret sædkvalitet fire generationer frem, viser undersøgelse fra NFA. Der skal dog flere undersøgelser til, før man kan be- eller afkræfte resultatet.
Tidligere undersøgelser indikerer, at det kan påvirke hanmus’ evne til at formere sig, hvis de bliver udsat for nanopartikler som fostre.
- Tidligere resultater har bl.a. vist, at udsættelse for nanopartikler kan nedsætte produktionen af sædceller hos musene, siger Karin Sørig Hougaard, seniorforsker ved NFA. En undersøgelse fra NFA i 2013 viste derudover, at deponering af kulstofnanopartikler i lungerne på drægtige mus nedsatte ungernes sædkvalitet i anden generation.
- Vi syntes, det var relevant at gentage undersøgelsen på en måde, der minder mere om forholdene på en dansk arbejdsplads.
Udsættelse svarede til danske grænseværdier
I den nye undersøgelse indåndede hunmus kulstofnanopartikler (Printex 90) i 45 minutter om dagen, mens de var drægtige. Koncentrationen af nanopartikler svarede til, at musene blev udsat for nanopartikler i henholdsvis 1 time eller 8 timer ved den danske grænseværdi for kulstofpartikler arbejdsmiljøet, der er 3,5 milligram partikler pr. kubikmeter luft (mg/m3).
Ingen effekt på musenes fertilitet
For at afdække de mulige effekter af denne udsættelse for fremtidige generationer, parrede forskerne de voksne hanner fra kuldet med ueksponerede hunmus, og deres unger fik lov at vokse op. Denne procedure blev gentaget tre gange.
Forskerne målte forskellige parametre hos det hanlige afkom, som fortæller noget om deres fertilitet:
- antallet af sædceller
- hvor hurtigt sædcellerne bevægede sig
- om sædcellerne så normale ud
- blodets indhold af det mandlige kønshormon testosteron
- hvor lang tid der gik, før hanmusene gjorde hunmuse drægtige
- hvor mange unger, der blev født.
De samlede resultater viste, at sædkvaliteten var normal hos de mus, hvis mødre havde indåndet kulpartiklerne og hos de efterfølgende tre generationer.
Grafikken viser, at afkom fra drægtige mus, der indåndede kulstofnanopartikler, havde uforandret sædkvalitet 4 generationer frem. Grafik: Trine Larsen, NFA.
Andre typer partikler bør undersøges
- Det er beroligende, at undersøgesen ikke viser effekter på de forskellige parametre for musenes fertilitet ved den danske grænseværdi for kulstofpartikler. Andre typer partikler som fx siliciumdioxid, titaniumoxid eller kulstofnanorør kan imidlertid have en anden effekt på fertiliteten, og det er relevant at undersøge, vurderer Karin Sørig Hougaard.
Læs den videnskabelige artikel
Skovmand A, Jensen ACØ, Maurice C, Marchetti F, Lauvås AJ, Koponen IK, Jensen KA, Goericke-Pesch S, Vogel U, Hougaard KS. Effects of maternal inhalation of carbon black nanoparticles on reproductive and fertility parameters in a four-generation study of male mice. Particle and Fibre Toxicology 2019;16:13. doi: 10.1186/s12989-019-0295-3
Læs temanyhedsbrev
Læs eventuelt NFA's temanyhedsbrev om arbejdsmiljø og reproduktion, som blev udsendt 29. juni 2020.
