Fysisk aktivitet i fritiden reducerer risiko for sygefravær – fysisk aktivitet på job øger risikoen
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - 22-12-2020
Med objektive målinger er det nu blevet påvist, at der er forskel på, hvordan fysisk aktivitet påvirker risikoen for sygefravær. Er man aktiv i fritiden, har man lavere risiko for sygefravær, mens fysisk aktivitet på arbejdet øger risikoen.
Det er ikke nyt, at fysisk aktivitet i fritid og på job påvirker risikoen for sygefravær forskelligt. Flere resultater har vist, at fysisk aktivitet i fritiden reducerer sygefravær, mens fysisk aktivitet på arbejdet øger risikoen for sygefravær. Dette fænomen, at der er forskel på, hvordan fysisk aktivitet i fritid og på job påvirker helbredet, kalder forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Det ergonomiske paradoks.
Nu har et nyt forskningsprojekt påvist dette paradoks med objektive målinger – såkaldte bevægelsesmålinger. Forskningsprojektet er baseret på målinger af medarbejderes fysiske aktivitet, bevægelser og kropsstillinger med bevægelsesmålere hen over flere døgn, hvor medarbejderne også udfyldte dagbog over tidspunkt for, hvornår arbejdet starter og slutter, hvornår man går i seng for at sove, og hvornår man vågner om morgenen. Dermed kunne data fra arbejdstiden, fritiden og under søvn opgøres. Disse data er så blevet koblet til et nationalt register med information om langtidssygefravær i Danmark.
- Vi anvendte bevægelsessensorer til at indsamle præcise oplysninger om fysisk aktivitet over hele døgnet blandt medarbejdere primært fra rengøringsbranchen, industrien, byggebranchen, sundhedssektoren og transportsektoren – i alt 22 arbejdspladser og 929 medarbejdere. Den indsamlede data om fysisk aktivitet på arbejde og i fritiden, sammenholdt vi så med data fra DREAM-registret om langtidssygefravær på mindst seks sammenhængende uger eller mere, fortæller Nidhi Gupta, seniorforsker på NFA og en af forskerne bag projektet.
Forskel på formål og kontrol
Ifølge Andreas Holtermann, professor på NFA kan paradokset skyldes, at der er forskel på den fysiske aktivitet, man udfører i sin fritid og på jobbet.
- Når man er på arbejde, foregår den fysiske aktivitet typisk over lang tid med lav intensitet henover mange timer flere dage i træk. Man har typisk mindre kontrol over aktiviteten og kan fx ikke selv i samme grad bestemme, hvornår og hvor ofte man holder pauser. Når man dyrker motion fritiden, er det ofte med højere intensitet, hvilket er med til at forbedre konditionen. Desuden bestemmer man selv aktiviteten, hvordan man motionerer, og hvornår man holder pauser. Man har altså selv kontrollen over aktiviteten, fortæller Andreas Holtermann og fortsætter:
- Derudover handler det om, at fysisk aktivitet på arbejdet har til formål at producere et stykke arbejde eller et produkt. Fysisk aktivitet er et middel til at skabe det bedste arbejdsprodukt. Bevægelserne og kropspositionerne tilrettelægges og udføres for at optimere arbejdsprocessen – ikke for at fremme velvære og sundhed. Mens fysisk aktivitet i fritiden i højere grad har det primære formål at opnå fysisk, mentalt og social velvære og sundhed. Her har fysisk aktivitet en værdi i sig selv, og bevægelserne og kropspositionerne tilrettelægges og udføres for at gavne velvære og sundhed. Derfor er det måske ikke så mærkeligt, at det påvirker vor sundhed forskelligt.
Forebyggelse af langtidssygefravær
Men hvad er perspektiverne for forebyggelse af sygefravær med de nye resultater?
- Arbejdspladserne bør tilrettelægge arbejdsopgaver og organisere arbejdet, så der er plads til restitution og aflastning ved hård fysisk aktivitet. Fx kunne medarbejdere med meget stillestående arbejde eller mange tunge løft få tilrettelagt nogle arbejdsopgaver, så de kan udføres siddende. Vi har dog brug for mere forskning i, hvordan man tilrettelægger arbejdsopgaverne i løbet af en arbejdsdag, så man kan forebygge muskel- og skeletbesvær og sygefravær, fortæller Nidhi Gupta og fortsætter:
- I fritiden, ser det ud til, at kun nogle få minutter med fysisk aktivitet i form af fx en rask gåtur, løb, cykling eller gang på trapper, vil nedsætte risikoen for langtidssygefravær, og dermed reducere omkostninger for den enkelte, virksomhederne og samfundet som helhed.
Dokumenterer kendt viden
Studiet dokumenterer den viden, man allerede har om fysisk aktivitet. Det skyldes ifølge Andreas Holtermann primært to ting:
- Med objektive målemetoder for fysisk aktivitet og grundige statistiske analyser giver dette studie solid dokumentation for, at fysisk aktivitet i forbindelse med arbejdet kan øge langtidssygefraværet, og at fysisk aktivitet i fritiden kan reducere denne risiko. Studiet styrker pålideligheden betydeligt af den viden vi har fra tidligere – dels fordi vi bruger objektive målemetoder frem for selvrapporteret information, dels fordi vi har inddraget alle fysiske aktiviteter, bevægelser og kropspositioner i analysen, og ikke kun enkelte arbejdsbevægelser isoleret fra, hvad medarbejderne laver i hele arbejdstiden og i fritiden.
Forskerne på NFA er nu i gang med at forsøge at udvikle en ny ergonomisk tilgang til, hvordan man kan indarbejde fysisk aktivitet i hele arbejdstiden i stedet for at se på én aktivitet ad gangen. Formålet er at udvikle viden om, hvordan man kan tilrettelægge arbejdet, så man opnår en god balance.
5 mulige grunde til det fysiske aktivitetsparadoks
Figur 1. Illustrationen viser fem mulige grunde, der kan forklare paradokset om fysisk aktivitet i på jobbet versus fysisk aktivitet i fritiden.
Læs den videnskabelige artikel
- Gupta N, Dencker-Larsen S, Rasmussen CL, McGregor D, Rasmussen CDN, Thorsen SV, Jørgensen MB, Chastin S, Holtermann A. The physical activity paradox revisited: a prospective study on compositional accelerometer data and long-term sickness absence. International Journal of Behavioral Nutrition and Physical Activity 2020;17:93. doi: 10.1186/s12966-020-00988-7