Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - 24-09-2020
Kort om caLIBRAte-projektet
Formålet med EU-projektet caLIBRAte var at etablere og validere et state-of-the-art risikoledelsessystem som skal hjælpe virksomheder med vurdere og styre de menneskelige og miljømæssige risici ved tekniske nanomaterialer og nanoholdige produkter fra udvikling til affald og genanvendelse. Systemet skulle både kunne støtte virksomhedernes behov for intern risikostyring og videreformidling af vurderinger til myndigheder, forsikringsselskaber og forbrugerne.
Målet med caLIBRAte var at opbygge et web-baseret risikoledelsessystem understøttet af ’kalibrerede’ værktøjer, som producenter, myndigheder og virksomheder dermed kan have tillid til og anvende til at vurdere risiciene ved at producere og anvende nanomaterialer og nanobaserede produkter.
Systemet skulle indeholde 4 forskellige typer af modeller:
- screening af tilsyneladende og formodede risici og tendenser inden for nanoteknologi
- control banding, kvalitativ og fuldt integreret prædiktiv kvantitativ risikovurdering på forskellige informationsniveauer
- ’safer-by-design’ og multi-kriterie beslutningsværktøjer
- risikoovervågning, -styring og –vejledning/håndtering.
Systemet skulle baseres på interessenternes behov med fokus på virksomheder, forbrugere og muligheden for at opnå troværdig risikokommunikation.
Projektet blev støttet økonomisk af programmet EU Horizon 2020 med 7.999.687,50 €. Det total projektbudget med bidrag til partnerne fra Schweiz, USA og Sydafrika var 9.828.106 €.
NFA har ledet projektet med 24 forskningsinstitutioner, interesseorganisationer og virksomheder fra EU-lande samt Schweiz, USA og Sydafrika som samarbejdspartnere.