Spring over hovedmenu

Loftlift og intelligent seng aflaster ryggen betydeligt ved patientforflytninger

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - 01-12-2020

SOSU’er og sygeplejersker bør bruge hjælpemidler, når det kan lade sig gøre. Det viser en undersøgelse af den fysiske belastning, som plejepersonale udsættes for under patientforflytninger.

Med støtte fra Arbejdsmiljøforskningsfonden har forsker Jonas Vinstrup og hans kolleger fra NFA besøgt 16 forskellige danske hospitalsafdelinger. Her har de fulgt 52 ansatte – primært sygeplejersker og SOSU’er - og målt på deres kropsposition og muskelaktivitet over lænderyggen, når de forflyttede patienter med og uden brug af forskellige typer af tekniske hjælpemidler.

- Vores målinger viser, at patientforflytninger udført med tekniske hjælpemidler som loftlift og intelligent seng er forbundet med væsentlig lavere fysisk belastning end forflytninger udført uden hjælpemidler, siger Jonas Vinstrup.

På baggrund af målingerne anbefaler han, at plejepersonalet bruger hjælpemidler, hvor det kan lade sig gøre, for at mindske den fysiske belastning, i en allerede fysisk betonet hverdag. Målingerne viste nemlig også, at plejepersonalet ofte var fysisk udmattede efter endt arbejdsdag.

 

Mangel på hjælpemidler kan være et problem

Det er bestemt ikke altid, at der anvendes hjælpemidler når der er travlt i hverdagen. 53 procent af de i alt 540 observerede patientforflytninger foregik uden brug af hjælpemidler – forklarer Jonas.

- Ved at følge personalet i deres gængse rutiner på afdelingen og stuerne blev det hurtigt tydeligt for os, hvor varieret, hektisk og krævende plejearbejde kan være. Når plejerne ikke brugte hjælpemidler, var grunden for det meste, at udstyret ikke var tilgængeligt, eller at patienten var tilstrækkeligt selvhjulpen.

Konsekvent brug af hjælpemidler er afgørende for at mindske antallet af forflytningsskader, men det kræver, at hjælpemidlerne er til rådighed når man skal bruge dem. Det er altså vigtigt, at ledelsen tilrettelægger arbejdet, så plejepersonalet nemt og hurtigt kan anvende hjælpemidlerne.

Brug af hjælpemidler kan halvere risikoen for en rygskade

Patientforflytninger udgør en af de største fysiske arbejdsbelastninger i SOSU’er og sygeplejerskers arbejdsdag. Det er veldokumenteret at hyppige forflytninger øger risikoen for rygskader og muskelsmerter. Det er især kombinationen af uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og høje fysiske spidsbelastninger, som menes at være problematisk.

Forskning har vist, at SOSU’er og sygeplejersker, som konsekvent anvender de tilgængelige hjælpemidler ved daglige patientforflytninger, kan halvere risikoen for at få en rygskade. Derfor har der i de seneste år været stort fokus på tilgængeligheden og brugen af hjælpemidler til at mindske sundhedspersonalets fysiske belastning på jobbet.

Dette studie er det første, som har målt og sammenlignet den fysiske belastning ved patientforflytninger med forskellige tekniske hjælpemidler i en rigtig arbejdssituation. Studiet bidrager derfor med vigtig viden inden for forebyggelse af muskel- og skeletbesvær blandt plejepersonale.

Som opfølgning på projektet har forskerne gennemført en større spørgeskemaundersøgelse for at undersøge sammenhængen mellem akkumuleret fysisk belastning og risiko for rygsmerter og -skader. Læs mere om det og anden SOSU-forskning på www.nfa.dk/sosu.

Fakta om undersøgelsen

  • Undersøgelsen indgik i et PhD-projekt, som del af et større hovedprojekt, der havde til formål at skabe bedre viden om forebyggelse af forflytningsulykker og rygsmerter ifm. patientforflytninger.
  • 540 tekniske målinger af patientforflytninger foretaget på 52 sygeplejersker og SOSU’er på danske hospitaler, viste at patientforflytninger foretaget med teknologiske hjælpemidler, herunder loftlift og intelligent seng, var forbundet med betydeligt lavere fysisk belastning, end forflytninger foretaget uden hjælpemidler.
  • I en anden undersøgelse i hovedprojektet har knap 2.000 SOSU’er og sygeplejersker svaret på spørgsmål vedrørende deres livsstil, arbejdsmiljø, stress og rygsmerter. Resultaterne viser, at psykologisk stress øger risikoen for rygsmerter blandt sundhedspersonalet.
  • Projekterne er støttet økonomisk af Arbejdsmiljøforskningsfonden og udført i samarbejde mellem NFA, Aalborg Universitet, Region Nord og Region Midt.

Læs den videnskabelige artikel

Yderligere oplysninger

Forsker, Ph.d. Jonas Vinstrup, NFA