Mikroorganismer udfordrer skraldemænds arbejdsmiljø
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - 24-04-2020
Nye krav til sortering af affald og klimaændringer kan resultere i flere mikroorganismer i skraldemænds arbejdsmiljø. Forskning fra NFA viser blandt andet, at udsættelsen varierer og at simple tiltag kan mindske den.
I undersøgelser fra 1990´erne var diarré, kvalme, hoste og nys noget, skraldemænd oplevede oftere end mange andre jobgrupper i Danmark. Symptomerne så ud til at skyldes, at de blev udsat for forhøjede koncentrationer af mikroorganismer, når de hentede affald. Siden er metoderne til at undersøge skraldemænds udsættelse for mikroorganismer blevet forbedret og kravene til sorteringen af affaldet ændret.
Miljøstyrelsen arbejder på en ny national affaldsplan, som skal opfylde EU’s direktiver på affaldsområdet. Planen er, at mindst syv forskellige fraktioner af affald fremover skal indsamles ved husstandene over hele landet - madaffald, plast, glas, metal, pap, papir og restaffald. Da det forventes, at temperaturen gradvist vil stige som følge af klimaændringerne, vil det sandsynligvis øge mikroorganismernes væksthastighed. Samlet set kan det resultere i en øget frigivelse af mikroorganismer ved indsamling af affald, vurdere Anne Mette Madsen, seniorforsker i mikrobiologi på NFA.
Derfor er det igen aktuelt at sætte fokus på arbejdsmiljøet for de 3-5.000 skraldemænd, der henter vores affald - hvad de udsættes for, når de tømmer affaldscontainere for affald fra husholdninger og erhverv, og metoder til at mindske denne udsættelse (1 tal fra 2018 oplyst af 3f).
Udsættelsen varierer
Forskning fra NFA viser, at mængden og sammensætningen af mikroorganismer i skraldemænds arbejdsmiljø afhænger af årstiden og typen af affald.
- Udsættelsen er typisk højest om sommeren, når skraldemændene indsamler vores restaffald. I den seneste undersøgelse, som NFA har gennemført, var der i gennemsnit på en arbejdsdag ca. 30.000 svampesporer pr. kubikmeter i luften ved bagenden af skraldebilen. Der var flere, mens skraldemændene tømte containere med restaffald fra husholdninger og færre under kørsel, fortæller Anne Mette Madsen.
Affald giver grobund for andre arter af mikroorganismer end dem, som findes i den omgivende luft, og flere af disse arter kan måske være årsag til, at skraldemænd hyppigere får oplever at have diarré og hoste end mange andre jobgrupper.
Fokus på forebyggelse
NFA har blandt andet undersøgt effekten af små tiltag som jævnlig afspritning af hænderne, brug af rene handsker og rengøring af førerhuset på skraldebilen på skraldemænds udsættelse for mikroorganismer. Resultaterne viser, at øget fokus på hygiejne har en positiv effekt.
NFA har også afsluttet en undersøgelse af skraldemænds udsættelse for mikroorganismer ved indsamling af en udvidet papfraktion, som også omfatter emballage til fødevarer som fx pizzabakker og drikkekartoner. Den viser bl.a., at skraldemænd bliver udsat for de samme arter af mikroorganismer som når de tømmer containere med restaffald. Den viser også, at udsættelsen stiger jo længere der går mellem tømningerne. Resultaterne tyder derfor på, at det i et vist omfang er muligt at forebygge skraldemændenes udsættelse for mikroorganismer ved at ændre på tømningsfrekvensen.
Resultaterne er omtalt i NFA’s temanyhedsbrev om skraldemænd og mikroorganismer.
Nye metoder til at identificere mikroorganismer
- Der er udviklet nye og gode metoder til at finde ud af, hvilke mikroorganismer vi udsættes for i arbejdsmiljøet. Vi forventer derfor, at der i fremtiden vil komme meget ny viden inden for forskning i mikroorganismer i arbejdsmiljøet. Det gælder både viden om, hvilke arter vi udsættes for og deres eventuelle helbredsmæssige effekter, siger Anne Mette Madsen, seniorforsker på NFA.
NFA har anvendt en af de nye metoder til at identificere ca. 250 arter af mikroorganismer i form af bakterier og svampe i forbindelse med afhentning af affald fra husholdninger. Resultaterne viser, at skraldemænd fx bliver udsat for Bacillus cereus og Salmonella, som afhængigt af bl.a. dosis kan give diarré og Aspergillus niger, som kan give hoste.
- Det, at vi nu kan identificere de arter af mikroorganismer, som skraldemændene bliver udsat for på arbejdet, er en stor hjælp i risikovurderingen. Det er kun en lille andel af dem, som er kendte for at give helbredsmæssige effekter.
Derudover er der en del af dem, somman endnu ikke ved, om kan have helbredsmæssige effekter, hvis man bliver udsat for dem i arbejdsmiljøet. Det begrænser derfor muligheden for at risikovurdere, fortæller Anne Mette Madsen.
Figuren viser, hvor mange forskellige arter af bakterier og svampe skraldemændene bliver udsat for på arbejdet. Nogle arter findes kun på deres hænder (42 arter bakterier og 5 arter svampe). Andre arter findes både på deres hænder og i deres indåndingszone (36 arter bakterier og 12 arter svampe). Og så er der 11 arter bakterier og 8 arter svampe, som NFA både fandt i skraldemændenes håndflader og indåndingszone og i udeluften. Derudover viser figuren, hvor mange af disse bakterier og svampe, som er risikoklassificerede og/eller kan give arbejdsrelaterede helbredsproblemer – tallet ud for R.
Andre projekter om håndtering af affald
NFA arbejder pt. på flere projekter om håndtering af affald og udsættelse for mikroorganismer. Forskningscentret
- er ved at undersøge, udsættelsen for mikroorganismer for medarbejdere på affaldsmodtage- og forbehandlingsanlæg
- er koordinator for et internationalt forskningsprojekt 'Occupational exposure to microorganisms as related to new waste sorting instructions and the associated reduced frequency rate of waste collection’.
- deltager i en undersøgelse af medarbejderes udsættelse for mikroorganismer ved rensning af olieboreaffald fra de norske oliefelter. Det norske arbejdsmiljøinstitut, STAMI, leder undersøgelsen.
- er ved at starte et nyt projekt om udsættelse for mikroorganismer og helbred ved arbejde på rensningsanlæg og som skraldemand.
