Sådan bidrager forskningen til bedre arbejdsmiljø

Når ledere og medarbejdere kan bruge en app til at beregne et sikkerhedsindeks der kan give et helhedsbillede af arbejdsmiljøet. Når murere på danske arbejdspladser forhåbentlig snart kan tage et nyt elektrisk værktøj i brug, der skåner muskler og led. Eller når producenter og arbejdspladser i hele EU skal bruge en lovpligtig standardtest, der forudsiger risici ved udsættelse for støv, der indeholder nanopartikler, så skyldes det bl.a. forskningen på NFA. 

I alle tilfælde, hviler det nemlig på forskningsresultater, der er skabt på NFA og fagfællebedømt af internationale eksperter.  

NFA har en dobbelt bundlinje

Forskning af høj videnskabelig kvalitet er afgørende for at skabe ny viden om risikofaktorer og mulige løsninger i arbejdsmiljøet. Men det er lige så afgørende at interessere sig for, hvordan forskningen bliver brugt og får værdi for samfundet. Det er et hovedbudskab fra NFA’s direktør Steffen Bohni. 

Nedenstående figur viser nogle af de forskellige måder, som arbejdsmiljøforskning anvendes på både på arbejdspladsniveau og på virksomhedsniveau. Det sker især via arbejdsmiljøprofessionelle, der bærer ny viden ud til arbejdspladserne og via myndighederne, der omsætter forskningsresultater til fx love og regler eller indsatser.

Kredsløb mellem forskning og praksis

Når et nyt forskningsresultat bliver publiceret i et videnskabeligt tidsskrift, bliver det primært læst af andre forskere, der kan bygge videre på resultaterne. En gennemgang af mange videnskabelige artikler, bliver typisk opsamlet i reviews, som samler den aktuelt bedste viden, man har om et emne. Og dermed det bedst mulige afsæt for at skabe nogle gode arbejdsmiljøindsatser både på samfundsniveau og på virksomhedsniveau. Her spiller brobyggere, i form af arbejdsmiljørådgivere og konsulenter en vigtig rolle i arbejdet med at oversætte og tilpasse viden til de konkrete sammenhænge, den skal indgå i.

Mens den akademiske impact kan opgøres i antallet af publikationer og citationer i internationale videnskabelige tidsskrifter er den samfundsmæssige impact sværere at dokumentere, måle og evaluere. Anvendelsen af forskningsresultater følger sjældent en lineær proces, men opstår gennem en lang række påvirkninger og interaktioner i et kredsløb mellem forskning og praksis. Og det er ikke noget der sker lige fra den ene dag til den anden. Der kan gå mange år fra forskningsresultater er publiceret til, der kan ses en effekt. 

- Anvendelse kan komme til udtryk på forskellige måder i forskellige sammenhænge. For at inspirere arbejdspladser og brobyggere vil NFA derfor indsamle og formidle eksempler på, hvordan forskningen er blevet anvendt, siger Steffen Bohni. 

Mobilisering af forskningsbaseret viden

Både forskere og praktikere på arbejdsmiljøområdet har et fælles mål om at få den nyeste og bedste viden ud og i anvendelse på arbejdspladserne. Og hvis det i endnu højere grad skal lykkedes at udvikle arbejdsmiljøindsatser på baggrund af den aktuelt bedste viden, vi har til rådighed, kræver det mere end blot populærformidling af forskningsviden. Det kræver mobilisering af forskningsviden i samspil med brugerne. 

Det mener seniorforsker Johnny Dyreborg fra NFA, der er en af forfatterne til bogen, Mobilisering af forskningsbaseret viden om arbejdsmiljø, der udkom i efteråret 2019.

 - Vi argumenterer for, at viden kommer ud i et system, hvor flere forskellige faktorer påvirker hinanden, og hvor der er en løbende udveksling af viden og erfaringer mellem forskning og praksis, siger han. 

Der er efter Johnny Dyreborgs mening behov for, at forskningen har mere fokus på opskalering og implementering. Det vil sige hvordan vi  kan sikre, at indsatserne kan implementeres af andre på så stor skala, at de kommer ud i hele landet og dermed kommer flest mulige arbejdspladser til gavn.

- Det er vigtigt, at forskningsviden oversættes og tilpasses til den konkrete sammenhæng, den skal bruges i, hvad enten det er i politikudvikling eller på en arbejdsplads.

Eksempelvis, hvis forskerne har fundet en positiv effekt af sikkerhedstiltag i en udvalgt gruppe af virksomheder, så er næste skridt at overveje, hvordan denne viden efterfølgende kan komme flere virksomheder til gavn. Her kan det være en fordel hvis brugernes viden og erfaringer og en plan for efterfølgende opskalering tænkes ind allerede fra starten af forskningsprocessen, siger han.  

Figuren herunder viser de processer, som fører til, at forskningen kan blive brugt. Forskningsviden mobiliseres, bearbejdes og omsættes i samarbejde med myndigheder og en lang række aktører såsom de arbejdsmiljøprofessionelle før den anvendes i praksis og fører til en effekt. Samtidig er der en løbende feedback fra praksis til forskerne, så fremtidige forskningsprojekter kan formuleres i forhold til det vidensbehov, der er i praksisfeltet.

Der er mange faktorer både i samfundet og på arbejdspladserne og hos fx producenter eller andre, hos fagfolk, politikere og lovgivere, der alle kan have indflydelse på, om forskningen bliver anvendt, og ofte vil forskningsviden blive omsat og bearbejdet og blande sig med andre typer viden.
Et konkret eksempel på et projekt, der er udviklet i et samspil mellem forskning og praksis, er udviklingen af en ny elektrisk stenklippermaskine til murere, som man kan læse mere om her i nyhedsbrevet. 

Forskningsviden anvendes på mange måder

Forskningsviden anvendes og udnyttes på mange forskellige måder både direkte i form af nye værktøjer eller indirekte i form af nye forståelser.

NFA gennemfører hvert år undersøgelser af målgruppernes anvendelse af NFA’s viden blandt abonnenterne på NFA’s nyhedsbreve. Deltagerne bliver bl.a. spurgt om, hvor enige de er i en række udsagn. 71 procent svarede, at de kunne bruge NFA’s viden i deres arbejde.

Kilde: Undersøgelse af målgruppernes anvendelse af NFA’s viden blandt abonnenterne på NFA’s nyhedsbreve 2019

Nye forskningsresultater kan for eksempel føre til en ny forståelse af et problems omfang, fx at ondt i ryggen både kan skyldes fysiske og psykiske påvirkninger, og derefter tages op i arbejdsmiljøsystemet og anvendes af arbejdsmiljøkonsulenter, rådgivere og BFA’er. Senere kan den nye viden blive indarbejdet i lovgivning, vejledninger og tilsynspraksis. På den måde kan et forskningsresultat anvendes på flere forskellige måder. 

Man taler om tre overordnede måder at anvende forskningsviden på. Instrumentel anvendelse, hvor viden understøtter konkret problemhåndtering, konceptuel anvendelse, hvor viden har skabt nye erkendelser og politisk anvendelse, hvor viden fungerer som belæg for at støtte konkrete holdninger. 

Nedenstående figur viser de forskellige måder forskning kan bruges.    


I dette nyhedsbrev fortæller vi om nogle meget forskellige måder at anvende forskningsresultater på. I eksemplet med app’en safety observer er mange års forskning i sikkerhedskultur blevet omsat til et konkret værktøj, der kan bruges direkte ude på arbejdspladserne. Mens vi i eksemplet med støvtromlen viser, hvordan et forskningsresultat bidrager til et bedre arbejdsmiljø via europæisk lovgivning og udvikling af en lovpligtig standardtest. 

- Eksemplerne viser med al tydelighed, at samarbejdet med vores interessenter er så afgørende for, at NFA forskningsviden får en betydning i praksis. Både upstream (policyudvikling og arbejdsmiljøsystemet) og downstream (arbejdspladser direkte eller via brobyggere), siger Steffen Bohni.