Vold i skolen er en kompleks udfordring, men den kan forebygges
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - 22-06-2020
Det er oplevelsen, at det ofte er de yngste børn i indskolingen, der har en voldelig adfærd i skolerne. Det er blot en ud af flere nye resultater fra et projekt, som NFA har udført for Undervisningsministeriet om voldelig adfærd i skolerne. Rapporten konkluderer også, at vold er en kompleks udfordring, men der kan forebygges.
Trusler om vold eller at blive udsat for fysisk vold er en risiko, som undervisningspersonale i bl.a. grundskolerne fra 0. til 9. klasse i højere grad end andre ansatte rapporterer om. Det viser bl.a. NFA’s resultater fra undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2018 (AH). Desuden viser udviklingen i AH-tallene fra 2012 til 2018, at volden mod undervisningspersonalet i denne periode er steget.
Forskere fra NFA har derfor været involveret i to projekter for Undervisningsministeriet om vold i skolerne. I det ene projekt, hvor også Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionhospitalet Herning deltog, undersøgte forskerne, hvad volden i skolerne omfatter, og hvad der kan gøres for at forbygge.
I det andet projekt var forskerne med til at udvikle konkrete redskaber til brug i skolerne sammen med bl.a. Rambøll. Derudover gennemfører forskerne et forskningsprojekt om vold, trusler og chikane mod underviserne i folkeskolen, som afsluttes til næste år.
Resultaterne af NFA’s undersøgelse for Undervisningsministeriet overraskede flere:
- Resultaterne i vores rapport viser bl.a., at det primært er de yngste børn i skolerne, der har en voldelig adfærd og ikke, som flere troede, bestemte børn på de ældre klassetrin. Resultaterne viste også, at ikke er børn med en bestemt social og økonomisk baggrund, der er voldsudøvere, men et bredt udsnit, og de viste, at den vold, der udøves, kan gå ud over alle undervisere, uanset hvor erfarne de er, hvor de underviser, og hvad de underviser i, siger seniorforsker Jesper Kristiansen fra NFA, som er medforfatter til rapporterne.
Volden kan forebygges
Spørgsmålet er dog, om og hvordan volden kan forebygges – og den kan forebygges, siger projektleder seniorforsker Birgit Aust, som har været del af begge de to afsluttede projekter for Undervisningsministeriet (se links til materialer nedenfor). En forudsætning er, at der skal ske en indsats på alle fire såkaldte IGLO (Individ-Gruppe-Ledelse-Organsation)-niveauer i organisationen, hvis man skal have succes med at forebygge vold og trusler på arbejdspladsen.
- I skolen vil det konkret sige, at man skal have fat både i den enkelte underviser, teamet, ledelsen og skolen som helhed, herunder også gerne skolebestyrelsen. Det er en fælles opgave og et fælles projekt fx at formulere politikker for, hvilken opførsel, man ønsker på skolerne, og hvordan man vil følge op, hvis der forekommer negative episoder, siger seniorforsker Birgit Aust, og hun fortsætter:
- Der er en del, der oplever, at det er en dobbelt krænkelse, hvis de først er udsat for vold, og de så efterfølgende står alene med bearbejdningen af episoden og måske ikke oplever, at det er en prioritet fra ledelse, forældre og kollegaer, at man er sammen om at prøve at undgå gentagelser.
Det generelle arbejdsmiljø skal i fokus
Hele grundlaget for, at man som team eller underviser løbende kan arbejde konstruktivt med forebyggelse af vold, er nemlig et godt psykosocialt arbejdsmiljø:
- Skolen som helhed og ledelsen skal give mulighed for at udvikle voldsforebyggende indsatser i fællesskab og skabe plads til at lære af egne erfaringer gennem en åben kommunikation om voldsepisoder. Det kræver bl.a., at man har tillid til hinanden, så det bliver muligt at tale om områder, som kræver forbedringer, siger Birgit Aust, som i dag er med i et igangværende forskningsprojektet omkring og sammen med skolerne sammen med Arbejdsmedicinsk Universitetsklinik, Regionshospitalet Herning.
Ingen snup-tags-løsning
Et andet vigtigt resultat, hvad angår voldsforebyggelse, er, at der ikke findes en enkelt snup-tags-løsning til forebyggelse af vold, men at der er tale om komplekse problemstillinger:
- Volden udspringer typisk af komplekse problemstillinger mellem to mennesker, som er i en konfliktfyld situation. Der kan også være faktorer i omgivelserne, der udløser, hæmmer eller fremmer udviklingen af aggressiv adfærd. Dvs. at hver eneste konflikt- og voldssituation er unik, og den kræver dermed også en tilpasset håndtering siger Birgit Aust.
Alligevel er det muligt at forebygge, siger seniorforsker Birgit Aust:
- Når vi undersøger, hvordan konflikterne kan nedtrappes, viser det sig, at det tit er relationerne, som spiller en stor rolle. Det vil sige, at det har stor betydning, om fx en underviser har kendskab til barnets følelser og usikkerhed og dermed kan tilpasse de krav, der stilles til barnet. Ud over evnen til at genkende og forstå andres følelser er det også vigtigt, at alle i skolen er enige om, hvordan konflikterne skal håndteres, så forebyggelseskompetencerne løbende kan afprøves og videreudvikles, siger Birgit Aust.
Hvilken voldelig adfærd er der tale om i rapporten om vold i skolerne?
I rapporten er den type voldelig adfærd, der omtales hyppigst, episoder som at blive skubbet til, at blive slået, at blive sparket, at blive revet/kradset/nappet eller at få en genstand kastet efter sig.
- Ca. 50 procent af de adspurgte lærere havde aldrig oplevet en sådan episode.
- Ca. 15 procent havde oplevet sådanne episoder mindst en gang månedligt.
Nogle af de vigtige resultater fra NFA’s undersøgelse af chikane, trusler om vold og fysisk vold rettet mod undervisningspersonale i udvalgte folkeskoler
Resultaterne viser,
- at der er en oplevelse af, at chikane, trusler og vold forekommer hyppigst i indskolingen. Dette opleves, af underviserne, som en ændring fra tidligere år.
- at der ingen entydige, bestemte karakteristika er ved de elever, der udøver chikane, trusler og vold mod undervisere, og der er ingen entydige, bestemte karakteristika ved de undervisere, der bliver udsat. Derimod er der en pallette af årsager til, at chikane, trusler og vold opstår.
- at en vigtig forudsætning for at forebygge og håndtere chikane, trusler og vold i grundskolen er dels at handle på et vidensgrundlag om, hvad chikane, trusler og vold dækker over, og hvor det udspiller sig. Dels løbende at evaluere igangsatte tiltag og arbejde med vidensdeling mellem skoler og ressourcepersoner, så omfanget kan reduceres, og så der kan opnås synergieffekter.
Find alle resultaterne fra undersøgelsen:
Find inspirationsmateriale om konflikter og konflikthåndtering
- Inspirationsmaterialerne formidler indsigt og viden om konflikter, konflikters udvikling og handlemuligheder i forebyggelse, håndtering og efterbehandling af konflikter i en skolekontekst.
- Inspirationsmaterialerne er udarbejdet af Rambøll Management Consulting, forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, skoleforsker Louise Klinge samt Center for Konfliktløsning for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
Find inspirationsmaterialet om konflikter og konflikthåndtering
Læs mere om det igangværende forskningsprojekt om vold, trusler og chikane rettet mod underviserne i folkeskolen
Hvad er omfanget af vold, trusler og chikane mod underviserne i folkeskolerne? Og hvilke arbejdsmiljømæssige forhold og forebyggende tiltag øger eller mindsker risikoen for at disse hændelser opstår. Disse spørgsmål undersøger forskere fra NFA i et treårigt forskningsprojekt, som forventes afsluttet i 2021. Det er finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden. Læs mere om forskningsprojektet.
Læs tidligere nyhed om voldsforebyggelse
Nyheden Ny model for bedre forebyggelse af vold i højrisikobrancher.
Yderligere oplysninger
Seniorforsker Birgit Aust, NFA.