En måneds sygefravær årligt: Angst og depression svækker tilknytningen til arbejdsmarkedet
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - 31-08-2022
Medarbejdere med angst og/eller depression har væsentlig dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet. Sammenhængen er især stærk blandt kvinder over 48 år, der i gennemsnit har en måneds sygefravær mere årligt, hvis de rammes af angst og depression.
Det er velkendt, at angst og depression har store konsekvenser for både den enkelte og samfundet, men hvordan påvirker depression og angst tilknytningen til arbejdsmarkedet?
Det giver en ny NFA-undersøgelse svaret på.
Undersøgelsen, der har fulgt mere end 43.000 lønmodtagere i to år viser, at medarbejdere med angst og/eller depression har væsentligt flere dage med sygefravær og ledighed.
Undersøgelsen tager udgangspunkt i en ny forskningsbaseret metode, hvor man følger lønmodtageres rejse gennem arbejdslivet endnu tættere, end man hidtil har gjort.
Kvinder mellem 48 og 64 år rammes hårdest
Tallene viser, at medarbejdere, der både er ramt af angst og depression, har allerdårligst tilknytning til arbejdsmarkedet.
Dette gør sig især gældende for kvinder i alderen 48-64, der har over en måneds sygefravær mere årligt, end kvinder der ikke har angst og depression.
- Vi kan se i tallene, at netop denne gruppe har 22 sygefraværsdage mere årligt, hvis de er ramt af depression og angst, siger Jacob Pedersen, der er statistiker på NFA og har udviklet metoden bag undersøgelsen.
22 arbejdsdage er mere end en måneds fravær, da man som udgangspunkt har 18 arbejdsdage på en kalendermåned.
Det er kendt fra tidligere studier, at angst eller depression påvirker tilknytningen til arbejdsmarkedet.
- Det banebrydende og vigtige ved den her artikel er, at man kigger på konsekvenserne i form af antal dage, hvis man har både angst og depression samtidig, siger Malene Friis Andersen, Ph.d., gæsterforsker på NFA og medforfatter til artiklen. Hun uddyber: - Jeg håber, at vi med den her artikel er med til at bygge bro mellem arbejdsmiljøforskningen og behandlerne på det kliniske område. Fx kan psykologer og psykiatere, der behandler personer med angst og depression, bruge den nye viden i deres arbejde.
- De kan se i tallene, hvilken gruppe man skal være opmærksom på i forhold til tilknytningen til arbejdsmarkedet. Den viden kan de bruge til at fokusere deres indsats. Hvis de eksempelvis sidder med kvinder, som både har angst og depression, så skal de være rigtig opmærksomme på deres arbejdsmarkedstilknytning, siger Malene Friis Andersen.
Fokus på forebyggelse og tilbagevenden til arbejdet
Undersøgelsen er en af de første, der er lavet med ELMA-metoden, som forskere på NFA har udviklet. Metoden er banebrydende, fordi den følger lønmodtagerne på dagsbasis og på den kan være med til at finde komplekse mønstre i lønmodtagernes tilknytning på arbejdsmarkedet.
Med en tidlig og målrettet indsats kan disse forskydelser af arbejdsmarkedstilknytningen sandsynligvis nedbringes, og dermed spare såvel virksomhederne og samfundet for udgifter i forbindelse med nedsat produktion og løn til sygemeldte medarbejdere.
- Angst og depression er komplekse helbredsproblemer, der opstår på baggrund af komplekse årsager. Det, arbejdspladsen kan gøre, er at være opmærksom på at nedbringe høje følelsesmæssige krav i arbejdet, skabe en god balance mellem krav og ressourcer i arbejdet samt give medarbejderne tilstrækkelig indflydelse til at løse arbejdsopgaverne, siger Malene Friis Andersen.
Tal om det mentale helbred
Derudover pointerer hun, at det er vigtigt at have en kultur, hvor det er okay at tale om mentale helbredsproblemer:
- Hvis man ikke kan tale om det, kan man ikke handle på det. Og mange arbejdspladser har faktisk ordninger og hjælp til behandling. Så tal om det, så I kan handle hurtigt og i tide.
- Og så er rigtig det vigtigt, at man får medarbejderne godt og varigt tilbage på arbejdet, hvis de har været sygemeldt med angst og/eller depression. Det gør man eks. ved en tidlig gradvis optrapning i samarbejde med leder og tillidsrepræsentant. Hellere tidligt tilbage med få timer end senere med mange timer. Og så skal arbejdsopgaverne tilpasses og afgrænses ifht medarbejderens symptomer og arbejdsevne, siger Malene Friis Andersen.
Baggrund for undersøgelsen
Datagrundlaget for projektet er tal fra nationale sygefraværsregistre og Arbejdstilsynets Arbejdsmiljø & helbred tal, hvor medarbejderne selv har rapporteret om angst og depression. Der er altså ikke nødvendigvis tale om medarbejdere, der er diagnosticerede.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er baseret på datasæt med svar fra i alt 43.148 lønmodtagere, der har deltaget i en eller flere af Arbejdsmiljø og Helbredsundersøgelserne i årene 2012, 2014 og 2016.
Tilstedeværelsen af depression og angst er vurderet ud fra besvarelserne af det enkelte spørgeskema.
Spørgsmålene om depression og angst er af generel karakter, og det har derfor ikke været muligt at undersøge, i hvilken grad medarbejdernes depression og/eller angst er arbejdsrelateret eller skyldes personlige forhold.
Undersøgelsen dækker lønmodtagere generelt på nær lønmodtagere i private virksomheder med mindre end 10 ansatte. Dette skyldes, at Danmarks Statistik ikke har sygefraværsdata for denne gruppe. I undersøgelsen er der bla. justeret for arbejdstid, tidligere længerevarende sygdom, BMI, rygevaner, sektor, og uddannelsesniveau.
Læs den videnskabelige artikel
https://link.springer.com/article/10.1007/s00420-022-01906-z Pedersen J, Framke E, Thorsen SV, Sørensen K, Andersen MF, Rugulies R, Solovieva S. The linkage of depressive and anxiety disorders with the expected labor market affiliation (ELMA): A longitudinal multi-state study of Danish employees [Epub ahead of print]. International Archives of Occupational and Environmental Health 2022. doi: 10.1007/s00420-022-01906-z
