Spring over hovedmenu
Travlhed er ikke nødvendigvis lig med et skidt arbejdsmiljø

Er et højt tempo i arbejdet altid skidt? Ikke nødvendigvis. Det viser ny forskning

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - 23-11-2022

Travlhed og høje følelsesmæssige krav behøver ikke automatisk være lig med et dårligt arbejdsmiljø. Det er kombinationen af psykiske faktorer, som skaber arbejdsmiljøet, viser forskningsprojekt.

Det er okay at have travlt i arbejdet, hvis arbejdsmiljøet som helhed er godt.

Sådan lyder en af konklusionerne på et studie, hvor forskere har undersøgt, hvilken betydning psykiske faktorer i arbejdsmiljøet har for medarbejderes sygefravær. For hverken travlhed i arbejdet eller høje følelsesmæssige krav er nødvendigvis skidt for helbredet, hvis det øvrige arbejdsmiljø er godt. Det er derimod i høj grad kombinationen af flere faktorer i arbejdsmiljøet, som spiller en afgørende rolle.

- Du er aldrig kun udsat for én faktor i arbejdsmiljøet, der enten er godt eller skidt for dit helbred. Det er altid en kombination, så der er tale om en cocktaileffekt. Vi kan eksempelvis se, at et højt tempo i arbejdet ikke øger risikoen for sygefravær, hvis det øvrige psykiske arbejdsmiljø er godt, forklarer professor Lars L. Andersen, der er projektleder på undersøgelsen, og uddyber:

- Et godt arbejdsmiljø afhænger af helheden af arbejdsmiljøet.

Kombinationer af flere negative faktorer øger sygefraværet

Undersøgelsen tager udgangspunkt i ca. 70.000 lønmodtagere, hvor forskerne har set på, hvilke typiske kombinationer af psykiske faktorer i arbejdet, der findes blandt lønmodtagere i Danmark.

Professor Lars L. Andersen påpeger, at særligt travle arbejdspladser skal huske at fokusere på positive faktorer i arbejdsmiljøet, som rent faktisk kan forbedres:

- I virksomheder eller på arbejdspladser, hvor der fx er godt gang i produktionen med et højt tempo i arbejdet, er det vigtigt at sikre et godt kollegialt sammenhold samt indflydelse på og anerkendelse for det arbejde, man udfører.

Modsat forklarer professor Lars L. Andersen, at kombinationen af flere negative faktorer øger risikoen for dårligt helbred og øge sygefravær:

- Det kan være, man som medarbejder både oplever lav anerkendelse i arbejdet, et højt tempo, dårligt samarbejde og lav indflydelse. Så er der plads til forbedring på arbejdspladsen, og det skal man tage meget seriøst, da det øger risikoen for sygefravær hos medarbejderne, siger Lars L. Andersen.

Tag udgangspunkt i det hele arbejdsmiljø

Analyser i samme forskningsprojekt har tidligere påvist en lignende cocktaileffekt for faktorer i det ergonomiske arbejdsmiljø. Hvis ikke medarbejdernes fysiske arbejdsopgaver varieres og balanceres i hverdagen, risikerer medarbejderne at udvikle fysiske smerter i kroppen. Derfor mener Lars L. Andersen også, at forskningsresultaterne samlet set bør åbne op for en ny tilgang til at forstå det hele arbejdsmiljø:

- Der er generelt tradition for at fokusere på enkeltstående faktorer, eksempelvis tunge løft eller manglende indflydelse, men det er vigtigt at arbejdspladserne tager udgangspunkt i hele arbejdsmiljøet, når de skal sikre, at arbejdet er sundt og sikkert. På den måde kan vi nemlig sikre en bedre balance, afslutter Lars L. Andersen.

Om studiet

Analysen er en del af projektet ”Sund og sikker hele arbejdslivet” og tager udgangspunkt i ca. 70.000 raske lønmodtagere fra Arbejdsmiljø & Helbred undersøgelsen fra årene 2012 til 2018.

I undersøgelsen har forskerne set på, hvilke typiske kombinationer af psykiske faktorer i arbejdet, der findes blandt lønmodtagere i Danmark. Der indgår 9 forskellige psykiske faktorer i analysen: Anerkendelse, kvantitative krav, tempo i arbejdet, følelsesmæssige krav, indflydelse, retfærdighed, rolleklarhed, rollekonflikter samt samarbejde og støtte fra kollegaer

Lønmodtagerne i undersøgelsen er inddelt i grupper - såkaldte ”clustre” - der ligner hinanden mest i forhold til, hvordan de vurderer de psykiske faktorer i arbejdet. I analysen har forskerne identificeret 11 grupperinger af lønmodtagere, der inden for hver gruppering ligner hinanden, i forhold til hvordan de oplever det psykiske arbejdsmiljø. Lønmodtagerne er derefter fulgt i registre om langtidssygefravær i 2 år, og resultaterne heraf viser, at fem ud af de 11 grupperinger har øget risiko for sygefravær. De fem grupperinger er alle karakteriseret ved, at de oplever kombinationer af flere negative faktorer i det psykiske arbejdsmiljø.

Undersøgelsen ”Sund og sikker hele arbejdslivet” er støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden.

Læs den videnskabelige artikel

Combined psychosocial work factors and risk of long-term sickness absence in the general working population: Prospective cohort with register follow-up among 69 371 workers

Yderligere oplysninger

Der indgår ni forskellige psykiske faktorer i analysen

  • Anerkendelse
  • Kvantitative krav
  • Tempo i arbejdet
  • Følelsesmæssige krav
  • Indflydelse
  • Retfærdighed
  • Rolleklarhed
  • Rollekonflikter
  • Samarbejde og støtte fra kollegaer

Læs også