Mere end hver fjerde karkirurg er udbrændt

Følelsen af at være udmattet og drænet for energi er ikke en sjældenhed blandt danske karkirurger, viser et nyt studie.

Studiet er gennemført med spørgeskema blandt alle danske karkirurger. Ud af de 82 procent, der besvarede spørgeskemaet, var 80 procent udbrændte. For nogle af karkirurgerne var graden af udbrændthed dog mere alvorlig end hos andre:

- Mere end en fjerdedel af karkirurgerne, 28 pct, havde en moderat til høj grad af udbrændthed. Det er nogle tal, som er vigtige at være opmærksom på, blandt andet fordi vi i andre studier kan se, at udbrændthed hænger sammen med sygefravær og udstødelse fra arbejdsmarkedet. Udbrændthed kan også påvirke ens engagement i arbejdet og koncentrationsevne, siger Thomas Clausen, der er seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), hvor han forsker i psykosocialt arbejdsmiljø.

Okay at have travlt

Studiet peger på, at det psykosociale arbejdsmiljø har betydning for, hvorfor karkirurgerne bliver udbrændte.

- Vi kan se, at især organiseringen af arbejdet og de sociale relationer på arbejdspladsen hænger sammen med udbrændthed. Når vi kiggede på travlhed og krav i arbejdet, var sammenhængen mindre stærk, siger Thomas Clausen.

Studiet er det, man kalder et tværsnitsstudie, hvilket blandt andet betyder, at man ikke kan sige noget om årsagssammenhænge. Eller sagt på en anden måde, så viser data ikke, om det er udbrændthed, som fører til, at man opfatter det psykosociale arbejdsmiljø mere negativt, eller om et negativt psykosocialt arbejdsmiljø forårsager udbrændthed. Meget tyder dog på det sidste.

- Når vi sammenholder studiet med anden forskning, peger det på, at det er okay at have travlt, så længe rammerne for arbejdet og samarbejdet med kolleger og ledelse er på plads. For eksempel er det vigtigt, at man har mulighed for at tale med kollegerne, hvis man har oplevet noget voldsomt på arbejdet. Hvis man derimod føler, at man kæmper alene for at kunne levere lægefaglige ydelser af høj kvalitet, så kan det blive problematisk, forklarer Thomas Clausen.

Indflydelse på vagtplanen

At arbejdsmiljøet er vigtigt, understøttes af, at der er stor forskel på, hvor udbrændte karkirurgerne på de forskellige afdelinger er.

- Karkirurgerne i Danmark har stort set de samme slags arbejdsopgaver. Men vi kunne alligevel se, at afdelingen med flest udbrændte læger var dobbelt så hårdt ramt som afdelingen med færrest udbrændte. Det indikerer, at udbrændthed ikke handler om det lægefaglige speciale, men at der er noget i arbejdsmiljøet, som spiller ind, siger Birgit Aust, som også forsker i psykosocialt arbejdsmiljø på NFA.

- Det var også interessant, at de karkirurger, som ikke var udbrændte, oplevede et markant bedre psykosocialt arbejdsmiljø end resten af deltagerne i studiet. Forskerne kunne også se, at hvis karkirurgerne havde mere end fire vagter om måneden, hvor de skulle være til rådighed 24 timer i døgnet, så havde de en større risiko for udbrændthed. Men hvis kirurgerne havde indflydelse på deres vagtplan, så modvirkede det udbrændthed.

- Hvis man har indflydelse på sine arbejdstider, kan det være med til at give en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv, og vi kan se, at den fleksibilitet har betydning for udbrændthed. Mere konkret kan indflydelse handle om, at man i højere grad selv kan vælge, hvornår ens vagter ligger, eller at man har mulighed for at bytte vagt med andre, hvis man har en vigtig privat aftale, siger Birgit Aust.

Yderligere oplysninger