”The female speaker”, den opdagelsesrejsende og forskerspiren: Mød tre kvindelige forskere fra NFA

Hvem er forskeren Ulla Birgitte Vogel?

Min passion ligger i at se og udregne biologiske sammenhænge. Eksempelvis: Hvorfor giver indåndingspartikler hjertekarsygdomme? Hvordan kan jeg designe forsøg, der kan vise sammenhænge mellem partikler og kræft? Hvordan kan vi stille kæden af argumentationer op? Det er enormt spændende, og det giver mig en stor glæde ”at regne den ud” - når det lykkedes vel at mærke.

Hvordan har du oplevet at være kvinde i forskningsverdenen?

Jeg er stolt af at være en kvindelig professor. Jeg har nogle gange været inviteret til konferencer i udlandet, hvor det var ret tydeligt, at de havde valgt mig på baggrund af mit køn. Jeg kan faktisk huske en gang, hvor der i overskriften på email-invitationen stod ”The female speaker”. I situationen ignorerede jeg det, men jeg husker det da stadig her 15 år efter. Sådan er det heldigvis ikke længere. I dag er jeg ikke i tvivl om, at jeg inviteres på baggrund af mit arbejde og min viden.

Jeg har generelt oplevet en udvikling, hvor det er blevet meget mere almindeligt, at mænd i forskningsverdenen tager barsel, hvilket er rigtig godt. Jeg synes også, det er afgørende, at vi taler om ligestilling i hele rekrutteringsprocessen, så vi får skabt en bedre balance, mere diversitet og dermed et bedre arbejdsmiljø.

Hvad er du mest stolt af at have opnået i din karriere?

Jeg bliver især tilfreds, når vi har været nyttige, og forskningen kommer ”ud at leve” og gør en forskel i arbejdsmiljøet. Vi har gennem de seneste 20 år lavet en stor indsats for at forbedre det kemiske arbejdsmiljø. Helt konkret har Arbejdsmiljørådet på baggrund af bl.a. vores forskning lavet 21 anbefalinger for sikker håndtering af nanopartikler, som næsten alle er implementeret. Derudover har vi bidraget til, at Danmark har fået en grænseværdi for dieselpartikler. Jeg blev rigtig stolt, da DSB bl.a. på baggrund af vores forskning besluttede at fremrykke deres udfasning af de gamle dieseltoge.

Hvad er dine faglige mål i karrieren?

Jeg håber, at vi på NFA kan bidrage til, at danske grænseværdier fortsat reevalueres. Eksempelvis for zinkoxid, kvarts og sort- og hvid pigment, som Danmark bruger i store mængder. Arbejdstilsynet og NFA har de seneste tre år arbejdet målrettet med et prioriteret eftersyn af de danske grænseværdier for kemiske stoffer, der næsten alle sammen er mere end 20 år gamle. Jeg håber meget, at vi får mulighed for at fortsætte dette vigtige arbejde sammen med Arbejdstilsynet.

Hvem er dit største forbillede?

Det må være den tidligere nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen. Hun var altid saglig, velargumenteret, velforberedt og en fremtrædende kvinde i dansk erhvervsliv.

Hvem er forskeren Ida E. H. Madsen?

Jeg har vidst, at jeg ville have en p.hd. og være forsker, siden jeg skrev mit bachelorprojekt og har siden arbejdet målrettet for det. Som forsker er jeg meget nysgerrig og elsker at undersøge ting. Mine forskningsprojekter starter tit med, at jeg undrer mig over noget – som regel på baggrund af samtaler med arbejdsmiljøpraktikere - og føler mig draget af at undersøge det nærmere. Eksempelvis: Er der en sammenhæng mellem forskellige arbejdsmiljøforhold og risikoen for depression? Herefter begynder arbejdet, som jeg godt kan lide at beskrive som en opdagelsesrejse. Jeg finder en sammenhæng, der er uudforsket, og undersøger det nærmere, og gør os klogere på, hvordan et lille hjørne af verden hænger sammen. Og når jeg efter fem års forskning med ideudvikling, ansøgninger om fondsmidler, dataarbejde og analyser, endelig trykker på knappen og ser den store sammenhæng, så er det et stort øjeblik.

Hvordan har du oplevet at være kvinde i forskningsverdenen?

Jeg har aldrig oplevet, at jeg er blevet behandlet anderledes på baggrund af mit køn. Da jeg læste folkesundhedsvidenskab, var vi 95 procent kvinder, så jeg har faktisk oplevet det modsatte – nemlig et overtal af kvinder. Men jeg tror, vi alle – kvinder som mænd – kan have brug for en fleksibilitet i vores arbejde i perioder af vores liv. For mig er dét behov opstået, da jeg stiftede familie, og det er et behov, som NFA har været gode til at møde mig i.

Hvad er du mest stolt af at have opnået i din karriere?

Det må være udviklingen af jobeksponeringsmatricerne og vores registerbaserede projekter. Kort fortalt, så er matricerne et indeks med gennemsnitsniveauer for, hvilke risici der er i det psykosociale arbejdsmiljø fordelt på køn, alder og jobgruppe. Det er et redskab, vi bruger, når vi laver forskning, der afdækker betydningen af arbejdsmiljøet for forskellige sygdomme og psykiske lidelser, ved at analysere data fra hele den arbejdende befolkning i Danmark. Det er ret stort, synes jeg. Jeg husker tydeligt, da vi endelig så nogle af resultaterne, og at der var en sammenhæng. Det øjeblik var kulminationen på mindst fem års arbejde.

Som forsker er det en ekstrem konkurrencesituation, hvor vi hele tiden skal søge om penge fra de samme fonde. Jeg synes, at vi på NFA, trods de svære vilkår, er lykkedes med at gøre det til en holdindsats, hvor vi hjælper og sparrer med hinanden. Jeg mener, at forskning bør være en holdsport, og det er vi gode til at gøre det til, her på NFA.

Hvad er dine faglige mål i karrieren?

At opleve mange flere af de øjeblikke, hvor jeg er med til at gøre os klogere på, hvordan verden hænger sammen. Der er nok nogen, der tror, at jeg drømmer om at blive professor. Men lige nu er jeg glad for at være ”hands on” på forskningen, og hvis jeg blev professor, ville der være langt mere administration. Det er jeg ikke interesseret i lige nu.

Hvem er dit største forbillede?

Det må være Naja Hulvej Rod. Hun er professor i epidemiologi ved Københavns Universitet, som vi samarbejder med. Hun er bare en knivskarp og mega dygtig forsker. Hun har faktisk lige fået tildelt Eliteforsk-prisen, som er en stor anerkendelse af hendes arbejde. Og så virker hun til at være god til at balancere en karriere med resten af tilværelsen, hvilket jeg har stor respekt for.

Hvem er den videnskabelige assistent Maja Vilhelmsen?

Jeg er på NFA, fordi der er en spændende kobling mellem teori og praksis og et tæt samarbejde med kollegaerne. I mit arbejde trives jeg især, når vi kommer ud i felten og snakker med dem, det hele handler om. Brugerne af vores forskning. Jeg kan huske en gang, vi var ude i en børnehave i forbindelse med det projekt, der kaldes Guldlok. Her skulle pædagoger have pulsen op i forbindelse med arbejdet ved hjælp af nogle lege, som vi havde udviklet. Jeg husker oplevelsen af, at det lykkedes lige foran øjnene af mig – samtidig med at der var smil på både børnene og pædagogernes læber. Hvordan pædagogerne så fortsætter med at bruge legene i hverdagen, er næste spændende spørgsmål.

Hvordan har du oplevet at være kvinde i forskningsverdenen?

Nu har jeg jo ikke været på andre forskningsinstitutioner end NFA, hvor der jo som bekendt er et overtal af kvinder. Jeg synes, det er fedt, at der er så mange seje kvinder at spejle sig i som en ung forskningsspire som mig. Jeg oplever, at der er stor hjælp at hente fra alle mine kollegaer, hvad end det handler om fejlarbejde, dataindsamling eller feedback.

Hvad er du mest stolt af at have opnået i din karriere?

Jeg er stolt af at have været med til at lave forskningen bag Coronatrivsel.dk, som er en hjemmeside, der skulle forbedre arbejdsmiljøet under og efter coronakrisen. Det var noget helt særligt, fordi det blev udviklet lynhurtigt, hvilket er lidt atypisk for den slags forskningsprojekter. Det var fedt at lave, fordi det hjalp under en aktuel samfunds- og sundhedskrise, og vi oplevede, at der var stor brug af siden.

Jeg er også rigtig glad for at være med til at udvikle sundhedsmiljøbegrebet og sætte det på dagsordenen. Det er en ny måde at tænke arbejdsmiljø på, som potentielt kan give store gevinster for den både enkelte, virksomhederne og samfundet.

Hvad er dine faglige mål i karrieren?

Det er svært at svare konkret på, synes jeg. Men jeg trives rigtig godt i vekselvirkningen mellem den mere fordybende og teoretiske del af forskning og at være ude og prøve initiativer af i praksis. Jeg kan godt se mig selv lave en kombination af projektledelse, undervisning og artikelskrivning. Men det vigtigste er, at det er meningsfuldt og giver mig energi.

Hvem er dit største forbillede?

Jeg synes, at Malene Friis Andersen var meget inspirerende at arbejde sammen med i forbindelse Coronatrivsel.dk-projektet. Hun tænker kreativt og sætter spørgsmålstegn ved de lidt støvede processer. Så hun rykker lidt på rammerne for, hvordan man bedriver sektorforskning, og det har været inspirerende at se.