Ny rapport: Kortlægning af motiver, muligheder og barrierer for kompetenceudvikling blandt seniorer
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - 19-06-2023
Mange medarbejdere over 55 år er motiverede til at udvikle sig fagligt, og deres ledere bakker gerne op. Men misforståelser og manglende viden spænder ofte ben for seniorernes deltagelse i og udbytte af kompetenceudvikling.
Hurtigere, hurtigere, hurtigere! Forandringer på arbejdspladserne sker i stadig højere tempo. Det stiller krav til, at medarbejderne løbende har mulighed for at udvikle deres kompetencer.
Det gælder også for medarbejdere over 55 år. Her viser tidligere forskning, at muligheder for at lære nyt og blive bedre til sine opgaver øger sandsynligheden for, at denne gruppe arbejder frem til og endda over folkepensionsalderen.
Omtrent syv ud af ti ansatte i staten, der er 55 år eller ældre, har deltaget i én eller anden form for kompetenceudvikling inden for de seneste to år – fx et kursus, sidemandslæring, løsning af nye opgaver eller lignende. Men mere end hver anden bruger ikke de nye færdigheder i arbejdet.
Det viser ny rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), der har kortlagt motiver, barrierer og muligheder for kompetenceudvikling for ansatte i staten over 55 år. Formålet var at finde frem til, hvordan statsansatte seniorer bedst støttes i at deltage i kompetenceudvikling.
- Det er enormt vigtigt for motivationen og engagementet hos den enkelte medarbejder at lære nyt og blive bedre til sit job. Samtidig har arbejdspladserne brug for, at deres ansatte kan opfylde de nye behov, der opstår, fortæller professor på NFA Lars L. Andersen, der er projektleder på undersøgelsen.
Opbakning og udfordringer
Mere end hver anden statsansat over 55 år oplever ifølge rapporten, at der er stigende krav til deres kompetencer på arbejdet. Det er især inden for digitalisering og automatisering, at lederne ser et stort behov for, at medarbejderne holdes opdaterede. Også mange medarbejdere er motiverede for at udvikle sig både fagligt og personligt.
Men udfordringerne findes bl.a. i forhold til at få taget initiativ til kompetenceudvikling. Forskerne bag rapporten peger på, at både ledere og medarbejdere er i tvivl om, hvem der har ansvaret for at sætte gang i kompetenceudviklingen. Rapporten viser også, at der mangler viden om det faktiske behov for nye færdigheder, og hvilke udviklingsmuligheder der findes.
Samtidig ses et klart ønske fra både ledere og medarbejdere om, at kompetenceudviklingen ikke tager for lang tid og kan anvendes direkte i arbejdet.
- Vi kan se fra undersøgelsen, at de ansatte på over 55 år er motiverede for at udvikle sig, og at deres ledere bakker op. Det er et godt udgangspunkt. Vi kan dog også se flere udfordringer. Vi er kommet frem til ti væsentlige fund og anbefalinger. Bl.a. anbefaler vi, at man laver en institutionel strategi for kompetenceudvikling, så man sikrer, at emnet ikke bliver glemt i en travl hverdag, siger Lars L. Andersen.
3 gode råd til kompetenceudvikling for seniorer
På baggrund af rapporten er forskerne kommet frem til en række anbefalinger og praktiske råd, herunder hvad der øger udbyttet af kompetenceudvikling for ansatte over 55 år:
- Behovsafklaring. Lederen og medarbejderen bør sammen afklare konkrete behov inden medarbejderen tilmeldes kompetenceudvikling.
- Motivationsafklaring. Lederen og medarbejderen bør sammen afdække medarbejderens motivation inden deltagelse i kompetenceudvikling.
- Opfølgning. Medarbejderen, der har været på kompetenceudvikling, lederen og de øvrige medarbejdere drøfter sammen udbyttet af kompetenceudviklingen, og hvordan dette kan anvendes i det daglige arbejde
Om undersøgelsen
Forskningsprojektet Kompetenceudvikling 55+ er udført af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) i samarbejde med Københavns Universitet og Kompetencesekretariatet. Resultaterne er baseret på et spørgeskema til alle 53.000 55+ ansatte i staten samt alle 9500 personaleledere i staten.
Spørgeskemaet er suppleret med telefoninterviews af 55+ansatte og ledere for at komme i dybden med, hvad der skal til for, at flere får lyst til at deltage i kompetenceudvikling.
Hvad er kompetenceudvikling?
Kompetenceudvikling skal i denne sammenhæng forstås bredt, dvs. fra læring i jobbet, som f.eks. sidemandsoplæring og mentorordninger, til formel uddannelses- og kursusaktivitet, herunder alt fra kortere kurser til en masteruddannelse på universitetet. Det handler grundlæggende om at lære noget nyt og blive bedre til sine opgaver, så man som medarbejder kan bevare og udbygge sine kompetencer til nuværende og fremtidige opgaver og jobs.
