Unge kvinder i jobs med høje følelsesmæssige krav melder sig oftere syge
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - 11-04-2023
Unge kvinder har et højere sygefravær, hvis de arbejder i følelsesmæssige belastende job, hvor de fx skal håndtere og tage stilling til patienter og pårørendes problemer. Det viser et nyt studie, hvor forskere har fulgt over 300.000 yngre arbejdstagere fra deres første indtræden på arbejdsmarkedet.
Det kan være hårdt at tage den svære snak med alvorligt syge patienter eller med pårørende, der skal tage svære beslutninger. Ansatte i sundhedsvæsenet er blandt de arbejdstagere, der oftest oplever høje følelsesmæssige krav i deres arbejde.
Oplevelsen af at skulle forholde sig til andres problemer på arbejdet kan have betydning for, hvor ofte især yngre kvinder melder sig syge. Det viser resultater fra et nyt studie fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). I studiet har forskere undersøgt sammenhænge mellem en række psykosociale arbejdsmiljøfaktorer og sygefravær blandt mere end 300.000 unge i alderen 15 til 30 år.
Unge kvindelige medarbejdere i stillinger med høje følelsesmæssige krav har ifølge undersøgelsen 1,44 gange flere sygefraværsperioder sammenlignet med dem, der er ansat i stillinger med lave følelsesmæssige krav. Det kan fx være medarbejdere, der ofte bliver følelsesmæssigt berørt af deres arbejde eller ofte skal tage stilling til fx patienter, klienter og elevers problemer i løbet af arbejdsdagen. Resultaterne svarer til, at for hver 100 tilfælde af sygefravær blandt kvinder med lave følelsesmæssige krav, vil der forventes 144 tilfælde af sygefravær blandt kvinder med høje følelsesmæssige krav.
- Yngre arbejdstagere har oftere kortvarigt sygefravær end ældre. Vores undersøgelse har haft til formål at undersøge hvilke arbejdsmiljøfaktorer, der potentielt kan forklare sygefravær hos netop denne gruppe af unge arbejdstagere, siger ph.d.-studerende Jeppe Karl Sørensen, der er en af forskerne bag studiet.
Det er ikke kun følelsesmæssig involvering i løbet af arbejdsdagen, der kan føre til flere sygedage blandt unge kvinder. Også fysisk vold, som man udsættes for i forbindelse med sit arbejde, samt lav indflydelse på arbejdsopgaverne hænger ifølge studiet sammen med mere sygefravær.
Lav indflydelse i arbejdet og sygefravær
Blandt de yngre mandlige ansatte finder forskerne bag undersøgelsen ikke en klar sammenhæng mellem følelsesmæssige krav i arbejdet og sygefravær. Dog ses branchespecifikke forskelle. Bl.a. ses en sammenhæng mellem følelsesmæssige krav i arbejdet og sygefravær blandt unge mænd, der er ansat i sundhedsvæsenet.
Samtidig viser undersøgelsen, at yngre mænd i jobs med lav grad af indflydelse har flere sygefraværsperioder. I alt har de 1,34 flere sygefraværsperioder end dem, der var ansat i jobs med høj indflydelse. Til sammenligning var forholdet 1,27 blandt kvinder.
Unikt studie af unge arbejdstagere
Tidligere studier har også fundet, at bl.a. høje følelsesmæssige krav og lav indflydelse hænger sammen med øget sygefravær. Studiet adskiller sig dog fra tidligere forskning om sygefravær ved at fokusere på yngre arbejdstagere fra deres første indtræden på arbejdsmarkedet.
Studiet har dermed været med til at bekræfte, at det psykosociale arbejdsmiljø også har en stor betydning for sygefravær blandt de yngste medarbejdere i starten af deres arbejdsliv.
Om studiet
Undersøgelsens formål var at undersøge sammenhængen mellem det psykosociale arbejdsmiljø og sygefravær blandt yngre arbejdstagere i alderen 15 til 30 år, som indtrådte på arbejdsmarkedet mellem 2010 og 2018.
Undersøgelsen har fulgt 301.185 yngre arbejdstagere i gennemsnit 2,6 år vha. registre.
I undersøgelsen indgik forskellige faktorer i det psykosociale arbejdsmiljø: job-usikkerhed, kvantitative krav, indflydelse, arbejdsbelastning, følelsesmæssige krav og arbejdsrelateret vold. Arbejdsmiljøfaktorerne blev målt på jobgruppe-niveau ved at benytte jobeksponeringsmatricer. Da arbejdsmiljøet ikke er målt på individniveau, er studiet begrænset til kun at sammenligne på tværs af jobgrupper. Individuelle forskelle inden for jobgrupper kan derfor opstå. Dog forventer forskerne bag studiet, at estimaterne sandsynligvis er konservativt estimeret.
Sygefraværet måles fra den første sygedag. Mænd og kvinders sygefravær blev undersøgt hver for sig. Sygefravær er i studiet er målt blandt alle offentlige ansatte og et tilfældigt udsnit at privatansatte fra virksomheder med mere end 10 ansatte. Derfor kan resultaterne være begrænset i forhold til at sige noget om privatansatte fra små virksomheder.
Resultaterne i studiet er justeret for en lang række forskellig faktorer, herunder alder, indkomst, helbred, fysiske krav i arbejdet og tidligere sygdomshistorik.
En mindre andel af de unge var erhvervsaktive samtidig med, at de studerede. I supplerende analyser viste studiet sammenlignelige resultater, når studieårene blev ekskluderet fra analyserne.
Læs den videnskabelige artikel
Psychosocial working conditions and sickness absence among younger employees in Denmark: a register-based cohort study using job exposure matrices Sørensen JK, Pedersen J, Burr H, Holm A, Lallukka T, Lund T, Melchior M, Rod NH, Rugulies R, Sivertsen B, Stansfeld S, Christensen KB, Madsen IEH
