Webinar: Hvordan mindsker vi antallet af arbejdsulykker?
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - 24-05-2023
Der blev i 2022 anmeldt ca. 46.500 arbejdsulykker. Samtidig mistede 43 mennesker livet af at gå på arbejde, og det er det højeste antal i 14 år. Det viser tal fra Arbejdstilsynet. Men hvordan bliver vi bedre til at forebygge arbejds- og dødsulykker? Og hvorfor kan det være en udfordring i nogle brancher?
Se eller gense webinaret
Den 7. juni 2023 kl. 15 afholdt NFA webinar om arbejdsulykker. Du kan se med live og stille spørgsmål undervejs.
Vi har inviteret:
- Johnny Dyreborg, seniorforsker ved NFA, der vil gøre dig klogere på, hvad forskningen viser om arbejdsulykker.
- Jeppe Ajslev, seniorforsker ved NFA, der vil fortælle om, hvordan arbejdspladser kan implementere forebyggende tiltag.
- Gintaras Vagelas, Project HSE Manager i Femern A/S, vil fortælle om, hvordan de arbejder strategisk med at undgå arbejdsulykker på Danmarks største byggeplads.
- Stina Vrang Elias, direktør i DEA og bestyrelsesformand på NFA, vil moderere webinaret.