Føler du dig nedslidt? Find din egen jobgruppe på listen

Skal kroppen slæbes igennem arbejdsdagen? Eller føles hovedet tungt, allerede når du stempler ind på job? 

En ny analyse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) giver et indblik i, hvilke jobgrupper der føler sig henholdsvis fysisk og psykisk nedslidte. Jobgruppen, der føler sig mest fysisk ramt, er tømrere og snedkere. Her svarer 25 procent, at de i høj eller meget høj grad føler sig fysisk nedslidte. 14 procent af socialpædagogerne svarer det samme, når de spørges om psykisk nedslidning. 

13.227 medarbejdere på +50 år har besvaret spørgsmålene. Analysen ser på de medarbejdere, der har svaret, at de oplever nedslidning i ”høj” eller ”meget høj” grad. Der er inkluderet jobgrupper, hvor der er mindst 50 besvarelser, og listen omfatter derfor ikke alle jobgrupper i Danmark. Der er tale om medarbejdernes egen oplevelse af at føle sig nedslidt.  

- Debatten om nedslidning har fyldt meget i Danmark, men der er indtil nu ikke blevet sat tal på, hvor mange af de beskæftigede, der føler sig nedslidte. Derfor er det interessant at se på de forskellige jobgrupper og deres egen oplevelse af nedslidning, siger Lars L. Andersen, professor på NFA, som står bag den nye analyse. 

Fakta: Top 10 – procentdel, der i høj eller meget høj grad føler sig fysisk nedslidt

Fakta: Top 10 - procentdel, der i høj eller meget høj grad føler sig psykisk nedslidt

Se alle jobgrupper for, hvor mange procent der føler sig fysisk nedslidte her.

Se alle jobgrupper for, hvor mange procent der føler sig psykisk nedslidte her.

Giver brugbar viden

Analysen er en del af forskningsprojektet SeniorArbejdsLiv, som blandt andet undersøger, hvordan seniorer kan blive længere på arbejdsmarkedet. Projektet har også tidligere kastet lys over jobtilfredshed, forventet tilbagetrækningsalder inden for forskellige jobgrupper. Det har også undersøgt, hvor mange der føler sig nedslidte blandt dem, der er på efterløn, tidlig pension, seniorpension og førtidspension. 

Formålet med analyserne og SeniorArbejdsLiv er at undersøge, hvad der skal til, hvis flere skal kunne holde til og have lyst til at arbejde til en højere alder i takt med, at folkepensionsalderen stiger. 

- SeniorArbejdsLiv giver os viden, som kan bruges nu og i fremtiden til at skabe et sundt og sikkert arbejdsliv, der også omfatter slutningen af arbejdslivet. Jobgruppetallene her kaster mere lys over, hvor der er særligt mange medarbejdere, der føler sig fysisk og psykisk nedslidt. Dette er vigtig viden i debatten om, hvordan vi sikrer et godt arbejdsmiljø for de kommende generationer, der skal være længere på arbejdsmarkedet, siger Lars L. Andersen, der også er projektleder af SeniorArbejdsLiv.

Forskel på nedslidning

Lars L. Andersen peger på, at de nye tal viser, at der generelt er flere, som føler sig fysisk nedslidte i forhold til psykisk nedslidte.  

- Vi ved, at den fysiske form og kapacitet generelt falder med alderen. Allerede fra vi er 40 år, mister vi 1-2 procent af vores muskelstyrke om året. Risikoen for kroniske sygdomme, som tærer på kræfterne, stiger også med alderen. Den mentale kapacitet falder ikke i samme grad med alderen, men der kan dog ske et fald i for eksempel evnen til hurtigt at lære nyt, mens der på den positive side kan ske en forbedring af erfaring og overblik, siger Lars L. Andersen. 

Lars L. Andersen er ved at analysere, hvad der ligger bag følelsen af nedslidning. Han forventer, at analyserne er klar til offentliggørelse i efteråret 2024. 

Vigtigt med indsats for godt arbejdsmiljø

Forskning fra SeniorArbejdsLiv fremhæver, at det især er vigtigt med øget fleksibilitet, økonomi, samt bedre fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvis seniorerne skal blive flere år på arbejdsmarkedet. 

Arbejdspladserne kan ifølge Lars L. Andersen sætte ind flere steder, så der kan komme flere gode år på jobbet, selvom kræfterne ikke er de samme med alderen.

- Det kan for eksempel ske ved at tilpasse kravene gennem bedre organisering af arbejdet eller brug af tekniske hjælpemidler, så en medarbejder med nedsat fysisk kapacitet fortsat kan klare arbejdet. Man kan også fremme medarbejderens fysiske kapacitet gennem småøvelser på arbejdspladsen. Mulighed for kompetenceudvikling er også vigtigt, så medarbejderne kan holde sig up-to-date med for eksempel nye teknologier, som arbejdspladsen anvender, siger Lars L. Andersen.

Find mere viden om arbejdsmiljøet blandt seniorer på NFA’s hjemmeside og på projektsiden www.seniorarbejdsliv.dk.  

Kilde

Tallene fra analysen bygger på data fra disse rapporter:

LL Andersen, OH Sørensen, A. Meng, E Sundstrup: Motiver, muligheder og barrierer for et længere arbejdsliv i Danmark. 

LL Andersen: Analyse af tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet: Efterløn, tidlig pension, seniorpension og førtidspension.

Kontakt