I 25 år har Johnny Dyreborg og Pete Kines forsket i forebyggelse af arbejdsulykker på NFA

Da Johnny Dyreborg og Pete Kines i 1999 startede på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), var det ikke unormalt, at de blev mødt med spørgsmålet: Hvorfor er det nødvendigt at forske i arbejdsulykker, når alle ved, at man kan falde ned fra et stillads?

Men der er sket meget de sidste 25 år – også inden for forskningen i sikkerhedskultur og arbejdsulykker. Spørger man de to seniorforskere, er den største udvikling i praksis de seneste år, at man er gået væk fra alene at betragte den enkelte medarbejder som årsag til en arbejdsulykke. Nu betragter man også de organisatoriske processer som kilde til ulykker.

Netop det skifte har været afgørende for Johnny Dyreborg og Pete Kines’ karriere. Deres forskning beskæftiger sig med, hvordan arbejdspladserne kan ændre de organisatoriske processer og derigennem forebygge arbejdsulykker.

For at markere deres 25 års jubilæum på NFA tager de to forskere os med på en rejse gennem deres forskningskarriere via fire spørgsmål:

Johnny Dyreborg, seniorforsker i Sikkerhedskultur og
arbejdsulykker på NFA

Hvordan oplever du, at din forskning har gjort en forskel?

Når jeg besøger arbejdspladser, ser jeg med mine egne øjne resultaterne af vores forskning. Den viser bl.a., at rammerne omkring de unge på arbejdspladserne netop er afgørende for, om de kommer ud for arbejdsulykker. I dag står den forståelse mere stærkt i arbejdspladsernes forebyggelse, end den gjorde, da jeg startede min forskningskarriere.

Hvad er den største milepæl i din karriere?

Det er sjældent, at man som individuel forsker når at sætte en markant milepæl, da forskning er en kollektiv proces. Men en mere spagfærdig milepæl var, at jeg fik det første projekt om forskning-til-praksis (R2P) igennem på NFA og måske i Danmark. Dette kom til at pege frem mod en udvikling, hvor forskning-til-praksis er blevet mere end blot en interessant udbygning af forskningen i arbejdsulykker. Det er faktisk blevet til en helt nødvendig forudsætning for at drive arbejdsmiljøforskning med et anvendelsesorienteret sigte. Det var også i dette projekt, at vi fandt frem til, at det ikke skulle hedde vidensmæglere på dansk (fra engelsk knowledge brokers), men vidensbrobyggere, som nu er blevet den gængse betegnelse for de aktører, der bygger bro mellem forskning og praksis. Endelig er jeg meget tilfreds med, at vi gennemførte et omfattende Campbell Systematisk Review. Her gennemgik vi godt 60.000 videnskabelige artikler fra hele verden for at vurdere, i hvilken grad forskellige indsatser forebygger arbejdsulykker – såsom holdningsbearbejdning, sikkerhedskultur, lovgivning og tekniske tiltag. Det var også en stor milepæl!

Hvordan har forskningen i sikkerhed og ulykker ændret sig de sidste 25 år?

Der er kommet mere fokus på, hvordan forskningsviden bliver til praksis på arbejdspladserne (R2P) – og med hvilke virkemidler. Det er rigtig positivt, når man som jeg arbejder med anvendelsesorienteret forskning. Men fokus på praksis gør det ikke alene, idet selve forskningen i ’forskning-til-praksis’ har haltet efter forskningen i, hvordan man forebygger arbejdsulykker. Derfor er det en god forskningsstrategi at sætte mere fokus på denne del.

Hvad drømmer du om at opnå med din forskning?

Som forsker er jeg glad for, at vores forskning bliver anerkendt og citeret, fordi det er en kvalitetsmarkør. Men det betyder også rigtig meget for mig, at vores forskning kommer ud og virke på arbejdspladserne – og derigennem bidrager til den samfundsmæssige samtale om, hvordan og med hvilke virkemidler vi bedst nedbringer arbejdsulykkerne. Med min organisationssociologiske baggrund ser jeg, at det netop er i spændingsfeltet mellem forskning og praksis, at der opstår nye interessante og spændende indsigter.

Læs mere om Johnny Dyreborgs forskning her

Pete Kines, seniorforsker, Sikkerhedskultur og
arbejdsulykker på NFA

Hvordan oplever du, at din forskning har gjort en forskel?

I dag har både politikere og virksomheder større fokus på sikkerhedskultur på arbejdspladserne, hvor det gælder om at garantere sikkerhed i dagligdagen. Det står i kontrast til førhen, hvor der først blev sat ind, efter ulykken var sket. Min forskning har bidraget til vidensgrundlaget for, at det i de nationale mål for arbejdsmiljøindsatser for 2030 fremgår, at virksomheder bl.a. skal have en ”stærkere sikkerhedskultur”. Det vil sige, at de proaktivt skal forebygge arbejdsulykker i stedet for kun at reagere på ulykker. Og det betyder, at der ikke bare er fokus på, at der skal være færre ulykker, der er også fokus på, at vi skal have mere og bedre sikkerhedskultur.

Hvad er den største milepæl i din karriere?

Den største milepæl i min hidtidige karriere er at have udviklet værktøjer til arbejdsmiljøet, som både virksomheder og forskere rundt om i verden bliver ved med at bruge. Det ene værktøj er et spørgeskema til at afdække virksomheders sikkerhedskultur, som vi efterhånden har på over 45 forskellige sprog. Det andet værktøj er app’en Safety Observer, som kan bruges til at vurdere bl.a. risici og til sikkerhedsrunderinger i virksomheder.

Hvordan har forskningen i sikkerhed og ulykker ændret sig de sidste 25 år?

For 25 år siden fokuserede man meget på individet som årsag til arbejdsulykker og på selve arbejdsulykken. I dag er der i forskningen et meget større fokus på organisationen, og hvordan man proaktivt skaber rammerne for et sikkert og sundt arbejdsmiljø.

Hvad drømmer du om at opnå med din forskning?

Jeg drømmer om, at min forskning når bredt ud til danske arbejdspladser og desuden også når ud til lande med endnu større behov end Danmark for viden om forebyggelse af arbejdsulykker.

Læs mere om Pete Kines' forskning her

Kontakt