Spring over hovedmenu

NFA søger deltagere til nyt forskningsprojekt

Nyt forskningsprojekt skal forbedre NFAs Safety Observer App – og dermed jeres arbejdsmiljø

NFA søger deltagere beskæftiget indenfor bygge- og anlæg eller detailbranchen til forskningsprojektet ErgoSafetyObserver.
Projektet har til formål at videreudvikle Safety Observer, så appen bliver mere velegnet til at forebygge fysiske belastninger i arbejdet, som kan føre til smerter, skader og sygefravær.

Safety Observer App

Safety Observer er en gratis app, som gør det nemt at styrke arbejdsmiljøet på en arbejdsplads. Med app'en kan I indsamle oplysninger om både risici og positive elementer i arbejdsmiljøet på jeres arbejdsplads, uanset typen af arbejdsplads.

Safety Observer giver et billede af sikkerhedsniveauet på arbejdspladsen, og resultaterne udtrykkes i et tal, som udregnes på baggrund af de udførte registreringer. Tallet kan understøttes af noter, fotos og smileys.

Resultaterne vises med det samme på skærmen (tablet eller smartphone) og bliver sendt i en pdf-rapport pr. mail direkte til observatøren.

Resultaterne kan sammenlignes med tidligere målinger eller med andre arbejdspladser.

App'en skal ses som en digital udgave af et runderingsværktøj, og dermed som et supplement til – ikke en erstatning for – det øvrige forebyggelsesarbejde. Den kan bruges på alle arbejdspladser uanset branche - fra byggepladser, bagerbutikker og slagterbutikker til landbrug, døgninstitutioner og i industri.

Metoden er baseret på den Finske TR-metode, og app'en blev udviklet af sikkerhedsforskere fra NFA og Arbejdsmedicin, Regionshospitalet Gødstrup i samarbejde med Arbejdsmiljørådet og Branchefællesskaber for Arbejdsmilj&oslash (BFA), og med softwareprogrammering fra Nordicode.dk.

I denne onepager finder du en kort omtale af udviklingen og brugen af app'en.

Sådan kommer du i gang

  • Download Safety Observer 3.0 gratis fra App Store (iOS) eller Google Play (Android) til både smartphones og tablets
  • Opret din egen brugerprofil i app'en eller i administrationsmodulet Safety Observer 3.0 
  • Herefter har du to muligher:
    • 'Opret ny virksomhed' hvor du opretter din egen virksomhedsprofil. Her kan du oprette dine egne skemaer og administrere brugere og resultater
    • 'Tilknyt eksisterende' virksomhedsprofil ved at indtaste virksomhedskoden for en eksisterende virksomhedsprofil
  • Skabeloner tilføjes løbende til administrationsmodulet og findes, når du opretter eller redigerer et skema under 'Tom skabelon' og 'Eksempler', fx til brug på byggepladser, kontormiljøer, i industri, bager- og konditorbutikker, slagterbutikker, landbrug/skovbrug, dag- og døgninstitutioner, transport, arbejde med nanomaterialer, støvforebyggelse, Krom-6 osv.

 

Se en kort video om hvordan du bruger app'en:

 

Se en kort video om administratormodulet

 


Populær formidling

Pjecen om Safety Observer - 2022
En plakat i A4 format til kort orientering og reklame for Safety Observer udarbejdet i samarbejde med BFA'erne

Ny Safety Observer (side 10) - 2023

Udvikling af apps til NFA - 2023

Sådan bruger man Safety Observer - 2022

Apps i arbejdsmiljøet (side 8) - 2021

Tætpå-hændelser og inspektioner i Icopal (side 12) - 2021

 

Podcasts

Apps og digitalt arbejdsmiljø - 2023

Anden information

Cases - virksomheders erfaringer

Her kan du læse om, hvordan virksomheden fx Nordic Sugar, anvender appen - ikke kun til sikkerhedsrunderinger men også til hygiejnerunderinger og ledelsesrunderinger

Information om datasikkerhed

Her kan du læse om dataansvar, håndtering af data, GDPR, hosting og drift af Safety Observer

Baggrund for Safety Observer

Her kan du læse om den forskningsmæssige baggrund for metoden, som bliver anvendt i Safety Observer, samt om udvikling af app siden 2014


Yderligere oplysninger

Vi har løbende samarbejde med virksomheder og branchernes parter om forbedring af appen (se Baggrund for Safety Observer)

Seniorforsker Pete Kines, NFA


Google badge DK

Google Play og Google Play-logoet er varemærker tilhørende Google LLC.

App Store Badge DK

 Apple and the Apple logo are trademarks of Apple Inc., registered in the U.S. and other countries. App Store is a service mark of Apple Inc., registered in the U.S. and other countries.